Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Piatinchlorid. 681 Plyds. London Mattkey & Co. og Johnson. — De af Platina tilberedte chemiske Præparater ville findes omtalte i de følgende Artikler. Platinclilorid, Platintvechlor (Clilo- return platinicum), fremstilles ved Opløs- ning af rent Platina ved Kogning i Kon- gevand, Afdampning og Krystallisation. Det danner et gulbrunt, krystallinsk Pulver, der benflyder i Luften og derfor maa opbe- vares med Forsigtighed. Piatinchlorid er letopløseligt i Vand og anvendes navnlig i Chemien, især som Keagens paa Kali, hvor- med den danner et gult Salt. Platinforchlor efholder man ved forsigtig at opvarme Pla- tintvechlor,' det er et graaliggrønt Pulver, 8om ikke opløser sig i Saltsyre. Platinmynter prægedes i Rusland i Tiden fra 1828 til 1845, nemlig enkelte, dob- belte og flrdobhelte Platindukater til 3, 6 og 12 Rubler; paa Grund af de store Vanske- ligheder og' Omkostninger, som vare for- bundne med Prægningen, blev denne dog utter opgiven. Platinoleum kaldes en Sort Tæppe- fØi, som er opfundet i de senere Aar og som bur Lighed med Linoleum (s. d.); det for- tidiges navnlig i Kitzingen i Baiern. Det m°dstaar godt Fugtighed og anvendes til Belægning af Gulve, Jernbanevogne, Borde etc., til Tapetsering af Korridorer, Vente- ?uje, Havestuer o. dsl. og skal være meget miligere end baade Voxdug og Linoleum. Platinsalmiak er et gult, krystal- musk, i Vand tungt opløseligt Pulver, som remstilles ved at opløse rent Platina i Konge- lund og fælde Opløsningen med Salmiak. ,.J°t anvendes mest til Forfærdigelse af Pla- ,masvamp samt som Reagens i den analy- se Chemi. Pleonast s. Spinel. . Pletterede Tarer kalder man for- j/Jellige Artikler af Kobherblik, som ere be- |Ugte med et tyndt Lag Sølv eller undertiden gsaa Guld; i den nyere Tid anvendes dog r- vplettering hyppigere paa Nysølv end paa . .ebber. Det Kobberblik, der skal benyttes î'i de forskjellige Brugsgjenstande, overtræk- m'e. De uædle Metalstykker, som skulle deb^’ i .sidstnævnte Tilfælde kun meget tyn- ijuld. strax med en tynd Plade rent Sølv eller I etteres, poleres først ganske rene og pres- 8 imellem Valser for at blive tættere; der- i4a ^gnides de paany og bedækkes nu med P ‘bølvblad af Tykkelse omtrent som tyndt aPir. Disse to Metallag sammenbindes med p udglødet Jerntraad og udsættes over en de Üld f?r en stærk Rødglødhede, imedens samtidig presses stærkt sammen, livor- den saaledes pletterede Kobberplade tages i glødende Tilstand og presses flere j^uuge igjennem et Valseværk, hvis Valser y^gang stilles tættere sammen. De to Me- er blive paa denne Maade uden Smeltning s Lodning bragte til at holde saa stærkt ^men, at de derefter kunne underkastes skm ^dvalsning i kold Tilstand uden at j.meg ad. Sølvlaget udgjør efter Omstæn- erne fra Vi o bil V*o af Tielo Pladens og selv med den sidstnævnte ringe Tykkelse er Forsølvningen dog meget stær- kere end i de fleste andre Tilfælde, hvor al- mindelig Forsølvning anvendes. Af det med Sølv pletterede Kobberblik forfærdiger man en stor Mængde Gjenstande, hvortil man tid- ligere anvendte Sølv, saasom Kander, Fade, Tallerkener, Lysestager, Daaser, Beslag etc., som ganske sé ud som Sølv og ved hvilke Kobberet først kommer tilsyne, naar Plette- .lingen er gaaet af ved Slid. Plettering med Guld anvendes navnlig paa Knapper, Daaser og forskjellige Galanterivarer. De fleste plet- terede Varer forfærdiges i Birmingham og Sheffield i England; desuden ogsaa i Paris og ligeledes flere Steder i Tyskland og Øster- rig, navnlig i Iserlohn, Elberfeld, Barmen, Nürnberg, Wien, Berlin etc. Ogsaa Jern pletteres undertiden med Sølv, men dette maa da befæstes derpaa ved Hjælp af Tin. Gjenstandene blive først bragte i den forøn- skede Form og fortinnede, og derpaa ved Hjælp af et Glittestaal eller en Hammer over- trukne med meget tynde Sølvplader ; derefter omvikles de med Jerntraad og lægges i en stærk Ild, hvorved Tinnet smelter og ved at afkøles igjen fastholder Sølvet. — Nysølv har i den nyere Tid fortrængt Sølvplette- ringen for mange Artiklers Vedkommende; om det ogsaa har et lidt gulligt Udseende, saa bliver det dog stedse uforandret. — Plette- ring med Sølv og Guld sker dog nu hyppig ad galvanisk Vei, hvorved en Hinde lettere fremkommer. Af saadanne Fabriker findes nu for Tiden adskillige i de fleste større Byer i Europa; ogsaa i Kjøbenhavn fremstiller man nu paa denne Maade en Mængde Gjenstande, saasom Skeer, Gafler, Fade, Kander, Opsat- ser, Bakker etc., som have vundet stor Ind- gang, da de foruden i alle Henseender at ligne saadanne af Sølv, ere langt billigere. Pleures kalder man i Frankrig Ulden af døde Faar. Plumbago s. Blyant. Plumbum s. Bly. — P. aceticuiu s. Blysukker. — P. carhonicuin s. Blyhvidt. — P. jodatum s. Jodbly. — P. subaceticum li- quidum s. Blyeddike. Plyds, som har Navn af det franske Pe- luche, er et fiøilsagtigt Stof, som er mere langhaaret end Fløil, og hvor Haardækket ved Vævningen altid frembringes ved en sær- skilt Poilekjede; det væves paa samme Maade som Fløil, nemlig med en dobbelt Kjede, af hvilken den ene danner Grunden og den an- den Floret, som tilsidst opskæres. Man for- færdiger det mest af Uld eller Kamélgarn og Linnedgarn, undertiden ogsaa af Silke og Bomuld, og man skjelner imellem flere for- skjellige Sorter. Det anvendes mest til Meu- belbetræk, ligesom ogsaa til Imitation af Pelsværk, og af Silkeplyds forfærdiger man Handsker og forskjellige smaa Pyntgjen- stande. Presset Plyds anvendes til Huer, Kaabekraver og ogsaa Meubelbetræk ; det væves nu ofte med forskj elligt farvede Stri- ber, Kvadrater o. dsl. Der gives ogsaa Dob- belplyds, med Behaaring paa begge Sider, men dog kortere paa Indersiden, i forskjellige Farver og ligeledes trykket. I England, hvor