Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Poderbrod. 632 Pomerantser. Plyds kaldes Shag eller Plush, forfærdiges det mest i Coventry, desuden ogsaa i Man- chester og Barbury. I Frankrig levere hoved- sagelig Amiens, Abbeville og Compiègne fint Plyds, og Lyon og Lille mere ordinaire Sor- ter; en langhaaret Sort, som mest benyttes til Meubelbetræk, kalder man der Velours d’Utrecht eller Utreehter-Fløii, hvilken Be- nævnelse ogsaa forekommer i de tyske Fa- briker, som nu levere ligesaa smukt Plyds som de engelske og franske. Plyds kommer oftere i Handelen under Navnet Felpe! (s. d.), og nogen bestemt Forskjel imellem disse Stolfer kan maaske neppe paavises. Poderbrod s. Poierbrod. Podophyliin er en gul, bitter, dra- stisk purgerende Harpix, som fremstilles af Eoden af en i Nordamerika hjemmehørende Plante, Podophyllum peltatuiii ; den anvendes i Medicinen og udgjør en Hovedbestanddel af de bekjendte Brandreths Piller. Poierbrod eller Poderbrod kaldes i Holland en Sort Sukker, som staar imellem Melis og Baflinade. Poil de Chèvre er et fint, halvuldent Stof, hvis Kjede bestaar af Bomuld og Islæt- ten af haardt Kamgarn; det benyttedes især tidligere meget til Vestetøi og ogsaa til Dameklæder, men er nu tildels blevet for- trængt af de smukkere Napolitaines og lig- nende Tøier. Det forekommer baade ensfar- vet, broget stribet og tærnet eller med andre Mønstre, og forfærdiges i mange af de tyske og østerrigske Fabriker. Poil de laine kaldes i Frankrig de fineste Strudsfjer. Poitou vine ere de i det nuværende franske Departement Vienne avlede, temme- lig ordinaire og mest hvide Vine; de have Lighed med Rhinskvine, og kun de hedste Sorter udføres i Kegelen til Nordeuropa, ime- dens de simplere sædvanlig benyttes til Bræn- devin. De dyrkes mest i Omegnen af Cha- tellerault. Pokkenliolt s. Guajaktræ. Pokkenliolt, brasiliansk s. Jacaran- datræ. Polei eller Poleimynte (Mentha Pule- gium) er en i Tyskland paa fugtige Steder voxende Plante med brunligrøde, kortfiltede Stengier, smaa kortstilkede, ægformigc, stumpe Blade og smaa violette eller hvide Blomster. Den har en eiendommelig mynte- og terpentin- eller campheragtig Lugt og Smag. Hele Planten tørres og føres i Apo- thekerne under Navn af Herba Pulegii; den anvendes i Medicinen mest til udvortes Brug. Den forvexles undertiden med Markmynten, Mentha arvensis, som imidlertid har større Blade. Ved Destillation udvinder man en tyndtflydende, gullig, ætherisk Olie, som har Plantens Lugt og Smag, men den bruges kun sjelden. Polenta er en italiensk Ret, der til- beredes af Maismél eller Kartofler med Melk; i tørret Tilstand males den ogsaa til Gryn og Mél og kommer saaledes i Handelen for at anvendes til forskj ellige Spisevarer. Polérredt kaldes meget fint, revet Colcothar eller Engelskrødt (s. d.); det an- vendes til Polering af Metalarbeider, Glas, Speile o. dsl. Polers kifer, som ogsaa feilagtig kal- des Sølvtrippelse, er et gulliggraat, blødt affarvende og meget skifret Mineral, som fj lettere end Vand, idet det kun har en specif Vægt = 0,59—0,70; i Vand deler det sig1 Blade uden at opløses, og det klæber kun lidet eller slet ikke ved Tungen. Det findes flere Steder i Böhmen, Sachsen etc. og an- vendes til Pudsning og Polering af Glas, Ædelstene og forskjellige Metaller samt tu Forfærdigelse af Forme. Det bestaar næsten udelukkende af Fortidens Infusionsdyr. Polixandertræ s. Jacarandat æ. Poluwali s. Juchter. Polybasit er en Sølvmalm, som inde- holder 64—72 pCt. Sølv samt forøvrigt Ar- senik, Antimon, Kobber og Svovl. Polychrestsalt s. Seignettesalt. Polychroit s. Safran: Polygalin s. Senagarod. Polæevere s. Marmor. Poma Aurantiorum s. Pome” rantser. Pomade er en Salve, som er gjort vel- lugtende ved Tilsætning af ætheriske Olier og andre Plantestoffer; som bekjendt benyt- tes den til at fedto Haaret, dels for at give det Glans og Bøielighed og dels for at styrke det og befordre dets Væxt. Den har sit Navn af det lantinske Ord Poiiiuiii, Æble, idet den første parfumerede Haarsalve frem- stilledes af en romersk Læge, Pittoni, _paa den Maade, at han stak Kryderier ind i ^ Æble og lagde dette nogen Tid i smeltet Fedt, hvormed han gjorde dette vellugtende. Nu tilberedes Pomade sædvanlig ved at om- røre smeltet Fedt, indtil det er halvt afkølet, og derpaa tilsætte forskjellige ætheriske Olier- Hovedbestanddelen er som oftest Oxemarv, Svinefedt oller Bedetalg. I Sydfrankrig gives der store Fabriker, som tilvirke fine Pomader ved først at rense en Blanding af Talg og Svinefedt ved omhyggelig Rivning og Ud- vaskning med Vand og dernæst at bringe vellugtende Plantedele i Berøring dermed, t. Ex. Blomster af Jasminer, Roser, Violer, Hyacinther etc., kort sagt saadanne Blom- ster, som ved Destillation kun give lidt eller slet ingen ætherisk Olie, men som dog be" sidde en kraftig Aroma; herved vindes de saakaldte franske Grundpomader (corps durs parfumés), der dels anvendes til Pomader ved Sammensmeltning med Fedt, og dels til Par- fumeribrug, idet Lugten udtrækkes deraf ved Spiritus, der ved Tilblanding af andre vel- lugtende Ingredientser danne de bekjendte Parfumer, som Frankrig i betydelig Mængde udfører. Læbepomade imod Revner i Læ- berne og Hænderne tilberedes i Apothekerne af hvidt Vox, Hvalrav og Mandelolie; naar man under Smeltningen tilsætter lidt Al- kannarod og tilsidst lidt Citron- og Berga- motolie, erholcler man den rød. Pomerantser, Oranger eller Bigara- de r, ere Frugterne af det bittre Pomerants- træ, Citrus vulgaris eller Itigaradia, som voxer