Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rutin. 676 Ræveskind. indtil uigjennemsigtigt og anvendes til Ti- tansyre og til Fremstilling af gule Farver i Porcellainsmaleriet. JBntin eller Rutinsyre er et eiendomme- ligt Stof, som findes i almindelig Rude (Ruta graveolem). Det er et surt Glycosid, som ved fortyndede Mineralsyrer spaltes i Sukker og Quercetin ligesom Quercitrin, med hvilket det har megen Lighed, s. Quercitronbark. Ryhs (Brassica campestris oleifera), og- saa kaldet Roeraps, er en dyrket Form af Agerkaal. Den har en lavere Stengel og mindre og lysere Frø end Raps, men dyrkes ligesom denne næsten udelukkende som Olie- plante, dog kun meget sjelden her i Landet. Man har baade Sommer- og Yinterrybs. Riideslieiiner er en af de ædlere Sorter Rhinskvin; den avles i Omegnen af den lille By Rüdesheim i Rheingau, ligeover- for Bingen. Den bedste er den saakaldte Bjergvin, som vindes af Orleansdruer paa en Bjergskraaning, hvor Solen virker med sin fulde Kraft. Den udmærker sig ved Styrke og Fyrighed, en fortrinlig Bouket og en eiendommelig, ædel Smag; den kan næsten maale sig med Johannisberger og foretrækkes endogsaa af Mange for denne. Den aarlige Production deraf udgjør c. 150 Stykfade. Af noget ringere Kvalitet, men dog ligeledes en fortræffelig og ædel Vin er Hinterhäuser, som avles af Rieslingedruer i Plantagerne bagved de yderstliggende Huse i Egnen; af denne avles der kun 10—12 Stykfade aarlig. En god Sort er ogsaa den saakaldte Ober- felder, hvoraf der vindes det største Kvan- tum, nemlig 4—500 Stykfade. Rypen {Lagopus), T. Schneehuhn, hen- hører til de mindre Hønsefugle og lever dels paa det høie Hordens skovløse Sletter og dels paa Bjergene i Sverig, Norge, Skotland, paa Alperne i Schweitz, Italien etc. Den hår- et kort, tykt, hvælvet Næb og nøgne røde Øienbryn, er om Sommeren brunspættet, men bliver efter at have fældet om Efteraaret næsten snehvid. I Norden skjelner man imellem Dalrypen, L. suhalpinus, som i Norge kaldes Lierypen, og Fjeldrypen, L. alpinus, som er noget mindre og holder sig paa de høiere Fjelde tætved Snegrænsen. Rypernes Fjerpels benyttes undertiden til Klædnings- stykker, og deres Halefjer til Pynt, og deres Kjød er meget velsmagende. I Skotland fin- des en egen Art Rype, den saakaldte Graus, L. scoticus, som er brunplettet Sommer og Vinter og meget haardfør; den har et meget velsmagende Kjød og skydes derfor i Mængde i Skotland. I de senere Aar er den forsøgs- vis indført til Jylland, ligesom ogsaa til Sverig. — Beslægtet med Rypen er Hjerpen, Tetrao Bonasia, som lever i Bjergskovene i Nord- og Mellemeuropa, men ikke i Hadere Egne, t. Ex. Sydsverig og Danmark. Den er omtrent saa stor som Rypen, brun med hvide og sorte Aftegninger, og er bekjendt for sit hvide, velsmagende Kjød. En lig- nende, i Nordamerika meget udbredt Fugl er Steppehønen, Cupidonia cupido, der i de senere Aar er udført til Europa i Mængde. — Ryper og Hjerper ere i Forbindelse med Tiurer og Aarfugle Norges fornemste Fugle- vildt , hvoraf der udføres meget til Ud- landet. Ræddike (Raphanus sativus) er en 1 eller 2aarig, til Korsblomsternes Familie hen- hørende Plante med ru, blaaduggede Blade, hvidlige eller violette Blomster; Frugten er en uopspringende, kegleformet tilspidset, ind- vendig svampet Ledskulpe med olierige Frø. Man skjelner imellem: 1) Olieræddiker, som navnlig dyrkes i China, hvor man anvender Soden, som fremstilles ved ufuldstændig For- brænding ved Hjælp af en Væge af Olien, der udpresses af Frøene, til Fabrikation af Tusch, og 2) Knoldræddiker, som efter deres Form, Størrelse, Skarphed og Voxetid ind- deles i Sommerræddiker eller Radiser, hvor- af der atter haves forskjellige Sorter, Efter- aarsræddiker og Vinterræddiker. — En hos os som Ukrudtsplante forekommende Sort er Kiddikræddiken, R. Raphanistrum, med bleg- gule Blomster, der ere lidt større end Ager- kaalens. Rækllng s. Flyndere. Rævekager s. Bræknødder. Ræveskind eller Rævebælge ere de behaarede og til Pelsværk benyttede Skind af flere Rævearter, som alle vurderes høit paa Grund af deres smukke lange Haar, imedens Skindene af nogle Arter endogsaa henregnes til de ædleste Sorter Pelsværk. Det hyppigst forekommende er Skindet af den almindelige Ræv, som ogsaa kaldes den røde Ræv, Canis rulpes, E. Red fox, Fr. Renard rouge, som lever i hele det nordlige Europa, ligesom ogsaa i den tempererede Zone i Asien og Amerika. Efter det for- skjellige Klima er den enten rød, rødlig, gul- brun eller med et graaligt Skjær, paa Bry- stet og Halespidsen hvid, og ved Snuden og paa Fødderne sort. Ligesom Tilfældet er med alt andet Pelsværk ere Ræveskindene bedst om Efteraaret og Vinteren, ligesom ogsaa Skindene af de i Bjergegnene levende Dyr ere bedre end dem fra Sletterne. Trods Kulturens Fremskridt og Landenes Opdyrk- ning synes dog Antallet af Ræve ikke at af- tage; kun i England ere de bievne mere sjeldne. Alene Tyskland leverer aarlig næsten regelmæssig c. 100,000 Stk. røde Ræveskind. De bedste og smukkeste erholdes fra Labra- dorkysten, fra Norge og fra de aleutiske Øer; dernæst komme de af forskjellig Kvalitet efter den Rækkefølge, hvori Landene ere an- førte, fra Canada, Sverig, det indre Rusland, Sibérien, Danmark, Schweiz, Baiern, Steier- mark, Nordtyskland, Rhinlandene, Frankrig, Italien og Spanien. Imedens de førstnævnte Skind paa de tyske Messer betales med 12—-22 Kroner pr. Stk., koste tyske Ræveskind kun 4 à 5 Kr. og spanske 1 à 2 Kr. pr. Stk. De fleste komme fra Rusland over Peters- borg, Archangel og Riga. I Rusland danner man af ethvert Ræveskind 5 Sorter Pels- værk, nemlig: Stykket under og bagved Hal- sen, kaldet Djilgawa, som er det bedste; Halsstykket, Bogaz, som mest bruges til Op- slag; Siderne og Bugen, Nafe, som i Tysk- land kaldes Fuchswammen, anvendes til Foer-