Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ræveskind. 677 Ræveskind. værk; Ryggen, Sirt, er kun af ringe Værdi, og Hovedet, Tilki patschussi, samt Fødderne, Kafassi, ere de ordinaireste Stykker, hvortil ligeledes maa henregnes Halerne. De rus- siske Skind komme i Handelen enten i Sække, der ere sammensyede af Bugstykker, eller løse i Bundter paa 10 Stk., Ryg- Nakke- Strube- og Bugstykker ogsaa i Bundter paa 10 Par; Fødderne og Halerne i Bundter med hundrede Stykker i hvert. De podolske, lige- som ogsaa de franske og schweiziske Ræve- skind, ere gulbrune og smukkere behaarede end de andre, hvorfor de ogsaa ere særlig yndede i Tyrkiet; de Krimske eller Tauriske gaa over Kaffa og Perekop dertil. Fra Danmark og Sverig komme ligeledes gul- lige og graalige Ræve. — Skindene af den helt røde Ræv, C. Fulvus, ere glinsende røde og vurderes høiere end dem af den al- mindelige Ræv. De bedste komme fra Ca- nada, fra Hudsonsbugten og fra Virginien, ligesom ogsaa fra det nordlige Europa; disse sidste ere næsten ligesaa gode som de cana- diske, og ere omtrent dobbelt saa dyre som Skindene af den almindelige, hos os forekom- mende Ræv. Sølvræven (Canis argentatus) er en Afart af den forrige og har sorte Haar med hvide Spidser; dens Skind er meget dyrere end de røde Ræveskind og betales ofte med 120— 500 Kroner pr. Stk. Den sorte Ræv eller maaské rettere den sorte Ulv (C. Lycaon) har et sort, under- tiden meget mørkebrunt Skind med lange, fine, glinsende Haar, som have det Fortrin, at de altid hænge nedad, i hvilken Retning Skindet end holdes, og som ere saa lange og tætsiddende, at et Æg kan skjules iblandt dem; Halespidserne ere hvide. Disse Ræve leve hovedsagelig i det nordlige Sibérien, i Lapland, paa Kamschatka, de aleutiske Øer og i de nordlige Egne af Nordamerika, men de ere overalt sjeldne. De amerikanske Skind ore meget smukkere end de siberiske og be- tales tre eller fire Gange saa dyrt ; de smuk- keste levere Hudsonsbayterritoriet og Labra- dorkysten. Dyret er noget større end en almindelig Ræv, men mindre end en Ulv, med hvilken den forøvrigt har nogen Lighed. Skindet hører til det ædleste og kostbareste russiske Pelsværk og betales ofte høiere end Zobelskind ; en Pris af 800 Kroner for et en- kelt smukt Skind er ikke ualmindelig. De feilfri og smukkeste Bælge komme slet ikke i Handelen, da de alle opkjøbes af Kronen tpr at benyttes som Foræringer til fyrste- lige Personer. Ogsaa for Konstantinopel ere fie smukke, aldeles sorte Skind meget søgte ; fflen kun Sultanen og Paschaerne af tre Hestehaler maa bære dem ved høitidelige Ledigheder. De mindre smukke Skind med et lidt rødligt Skjær komme derimod i Han- delen over Petersborg. I Rusland skjelner man imellem tre Sorter: Semoduschki, al- deles sorte; Krasnøduschki, med et rødligt Skjær, og Beloduschki, som have et sølv- glinsende Skjær. Den eiendommelige For- mel, som der er imellem Haarene paa hvert enkelt Skind, foranlediger de russiske Bundt- magere til at dele et saadant i flerø Stykker, saa at t. Ex. Skindet af Nakken, Struben, Bugen og Ryggen især sammensættes til Pelse; imedens man ikke kan sige, at man af 25 smukke Skind kan forfærdige en smuk Pels, vil man derimod af 120 Stykker kunne fremstille 5 smukke Pelse. Ogsaa Fødderne og andre Dele af den sorte Ræv afgive endnu smukt Pelsværk; men de af Strube-og Nakke- stykkerne forfærdigede Pelse ere de værdi- fuldeste, og en saadan Pels betales ofte med 7—8000 Rubler. Det er navnlig den gamle russiske Adel, som gjør Brug af dem, og da de ere meget lette, bæres de fortrinsvis af Damerne. Til en fornem og rig russisk Adelsdames Brudeudstyr høre i Regelen fire eller fem Pelse, nemlig en af den sorte Ræv eller af Korsræven, en af den blaa eller helt røde Ræv, en af Zobel- eller Maarskind, og en af Ryggen eller Bugen af Egernet. Har man ikke Raad dertil, maa man lade sig nøie med et mindre rigt Pelsudstyr; men hvem der nogenlunde er istand dertil, maa ialfald have flere end én smuk Pels. Brandræven eller Brunræven (C. Alopex) er graa paa Ryggen og har sortebrune Øren, Ben og Hale ; den afgiver vel intet fint Pels- værk, men dens Skind vurderes dog høiere end almindelige Ræveskind. Stenræven, Polarræven eller den arktiske Ræv (C. Lagopus) lever i de nordligste Egne paa Jorden, ved Kysterne af Ishavet og paa Øerne isamme, paa Kamschatka, de aleutiske Øer, i Grønland etc., i Jordhuler og Klippe- kløfter, men dog ikke i Skovene. Den er med Halen omtrent 1 Meter lang og har et tæt, blødt, langt og lige Haardække, hvis Farve forandrer sig dels efter Aarstiden og dels med Alderen. Der gives to Underarter af samme, nemlig den hvide og den blaa Stenræv, af hvilke den første forekommer meget hyppigere end den sidste. I den unge Alder er den korthaaret og rødliggul; naar Haarene efter tre Maaneders Forløb ere bievne længere, bliver den graagul og sortsprængt paa Ryggen, paa hvilket Tidspunct Bælgene i Rusland kaldes Norniki. I September faar den det hvide Vinterhaardække, men bliver da paa Ryggen sortebrun med en sort Streg paatværs, og dens Skind kaldes da Korsræve- skind, i Rusland Krostowicki; disse Skind betales med 40—80 Kr. pr. Stk. I October taber Korset sig, og i November ere Haarene bievne ganske hvide, men have endnu ikke den tilbørlige Længde, hvorfor de da kaldes ikke udvoxede hvide Ræveskind, Nedopeszi. I December have Haarene deres fulde Længde og ere blændende hvide, og Skindene kaldes da udvoxede, Roslopeszi. Næste Foraar tabe Dyrene Vinterhaardækket og faa igjen den samme Pels som de forannævnte ikke ud- voxede. — De siberiske hvide Ræveskind foretrækkes for de moscovitiske fra det eu- ropæiske Rusland; de største fanges ved Je- nisei. De forsendes tildels til England og Tyskland, hvor de fleste blive farvede blaa; men mange forbruges ogsaa i selve Rusland. Den blaa Stenræv er gulliggraa indtil sort- agtig blaagraa, men forandrer ligeledes Far-