Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rødbede. 678 Rødtræ. ven flere Gange i Løbet af Aaret; Skindet er mørkest og smukkest om Vinteren og be- tales ogsaa da høiest. Prisen paa smukke blaa Kæveskind er paa de tjske Messer 20— 50 Kroner pr. Stk., imedens de hvide Ræve- skind kun betales med 4—10 Kr. pr. Stk. Den virginske Ræv (C. virginicus) lever især i Canada og omkring Hudsonsbugten. Den forekommer i to Arter: den trefarvede Ræv eller den lille Kitræv, C. cinero-argen- teus eller tricolor, er hvidgraa paa Hovedet, paa Ryggen graa med isprængte brune, sorte og hvide Haar, paa Siderne af Halsen, ved Ørerne og paa Benene rødgul og under Bu- gen askegraa. Disse Skind have temmelig grove Haar og anvendes i Rusland, Polen og Tyskland til Pelsfoer, især i Reisepelse; de betales med 3—5 Kr. pr. Stk. Den anden Art, C. cinereus, T. Griesfuchs, er rødlig- graa med hvide Haarspidser; dens Skind an- ses for at være noget bedre end den foran- nævntes. — Korsakskind og Karaganskind, som ogsaa erholdes af nogle Rævearter, ere tidligere omtalte i særlige Artikler, Rodbede s. Runkelroe. Rødbog s. Bøg. Rodgran s. Gran. Rodgyldenerts er en vigtig Sølv- malm, som bestaar af Svovlsølv med Svovl- antimon eller Svovlarsen og krystalliserer i det hexagonale System; den har et musklet, ujevnt Brud og en Haardhed = 2,5. Den har metallisk Diamantglans og kan være halvt gjennemsigtig. Den forekommer paa Gange ved Kongsberg i Norge, men dog kun sparsomt i Forhold til det gedigne Sølv; desuden findes den i Harzen, Sachsen, Un- garn og Mexico. Den mørke Rødgyldenerts, som ogsaa kaldes Antimonsølvblende eller Pyrargyrit, bestaar af 59 pCt. Sølv og 41 pCt. Svovl og Antimon; Farven er varierende fra carmoisinrød til blygraa; Vægtfylden er 5,72—5,84. Den lyse, som benævnes Arse- niksølvblende eller Proustit, bestaar af 65,4 Ct. Sølv og 34,6 pCt. Svovl og Arsenik, og ar en cochenille- til carmoisinrød Farve samt en Vægtfylde af 5,5—5,6. Rodjernsten s. Jern og Blodsten. Rodkridt eller Rødsten, T. Röthel, Fr. Rubrique, Crayon rouge, E. Red chalk, Reddle, er et brunligrødt, i Bruddet blodrødt, mat eller svagt glinsende, jord agt igt Mine- ral, som er fedtet at føle paa, affarvende og meget blødt; det bestaar af en ensartet, blød og skifret Lerjernsten o: Ler, som er gjen- nemtrængt af Jernilte. Det kommer mest fra det røde Bjerg ved Saalfeld i Thüringen, men det findes desuden flere Steder i Tyrol, Böhmen, Schlesien, Frankrig etc. Det ind- suger Vand, men opløses ikke deraf; ved at brændes bliver det mørkere og haardere og tiltrækkes da ogsaa af Magneten. Det an- vendes som Skrive- og Tegnemateriale, til hvilken Hensigt det sædvanlig sauges i af- lange Stykker, som sælges æskevis eller ind- fattede i Træ eller Rør. De finere Rødkridts- stifter formes af pulveriseret og slemmet Rødkridt paa samme Maade som Blyanter og komme især i Handelen fra Nürnberg og Wien. Ogsaa de saakaldte engelske og Pa- riser Crayons ere tilberedte paa denne Maade og indfattede i Cedertræ. De ildrøde Stifter bestaa dog sædvanlig ikke af Rødkridt, men af Cinnober. Rodlog; s. Løg. Rodsalt s. Natron, træeddikesurt. Rødskjær s. Kabliau. Rodspætter s. Flyndere. Rodtræ, Brasilie- eller Fernambuktræ (Lignum Brasiliense rubrum, L. Fernam- buci), T. Rothholz, Fr. Bois de Brésil, E. Brazil Wood, benævnes flere forskjellige til Rødfarvning tjenlige, udenlandske Træsorter. Man har tidligere antaget, at Navnet »Bra- silietræ« hidrørte fra det Land, hvor det fortrinsvis produceres ; men efter Mc. Cullocli har i den nyere Tid Dr. Bancroft paavist, at flere Træsorter, som afgive et rødt Farve- stof, kaldtes Brasilietræ længe førend Ame- rika blev opdaget, og at Reisende, som senere kom til denne Verdensdel, gav Navnet Bra- silien til den Del af Sydamerika, som endnu kaldes saaledes, efterat de vare komne til Kundskab om, at Landet havde Overflod af saadanne Træer. De findes i størst Mængde og af bedste Kvalitet i Provinsen Pernam- buceo, hvor Træet kaldes Pao da rainha eller Dronningetræ; men det forekommer og- saa i mange andre Egne af den vestlige Hemisphære. Dette Træ er stort, krummet og knudret og har smukke røde Blade, der udvikle en behagelig Duft. Dets botaniske Navn erCæsalpinia eller Guilandina echinata, men af de Indfødte kaldes det Jbiripitanga- Uagtet dets tilsyneladende store Indhold af Ved er Barken imidlertid af en saadan Tyk- kelse, at et Træ, som er saa tykt som en Mands Legeme, naar det endnu er forsynet med Barken, ikke engang vil være saa tykt som hans Ben, naar Barken er aftagen. Naar det er hugget i smaa Stykker eller Spaaner, mister det den blege Farve, som det tidligere havde, og bliver rødt, og ved at tygges har det en sødlig Smag. Det benyttes til for- skjelligt Brug af Meubelsnedkere og kan gives en smuk Politur; men Hovedanvendel- sen deraf er dog til Rødfarvning, og skjøndt Farven i sig selv let taber sig, kan man dog gjøre den holdbar ved at blande den med Alun og Vinsten. I Handelen skjelner man imellem følgende Sorter Rødtræ: 1) Brasilie- eller Fernambuktræ erholdes af den i Sydamerika, navnlig i Brasilien hjemmehørende tornede Cæsalpinie, Cæsal- jiinia echinata, et Træ med en høi knudret Stamme, som især voxer paa tørre Steder imellem Klipperne. Paa Grund af den smukke, livlige, røde Farve, som det giver, foretræk- kes det sædvanlig for alle de andre Arter. Vedet er meget fast og fint, og er tungere end Vand; de i Handelen kommende, fra Barken og Splinten befriede Stykker ere ud- vendig brunrøde, paa det friske Snit gul- brune, men blive i Luften mørkerøde. Naar Vedet udsættes for Luftens Paavirkning i længere Tid, decomponeres Farvestoffet dog efterhaandcn, og gammelt Ved farver derfor ikke saa kraftigt og smukt som ungt. Det