Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Rødtræ. 679 Rødtræ. bedste kommer fra den brasilianske Provins Parahyba i gulligrøde, sædvanlig ikke meget tykke, slanke Stykker, som for største Delen udføres over Pernambucco, hvorfra Navnet Fernambuktræ hidrører. Det kommer mest over London, Hamborg, Amsterdam, Lissa- bon og Cadiz, men er i den nyere Tid blevet mere og mere sjeldent, hvorfor nu ogsaa flere andre sydamerikanske Sorter Rødtræ sælges under samme Navn. Undertiden kommer det ogsaa til Europa i raspet eller malet Til- stand ; men det er da ofte blandet med simp- lere Træsorter og forringes ogsaa tidligere ved Paavirkning af Luft og Lys. Af betyde- lig ringere Kvalitet er Bahiatræ eller Alle- helgenstræ, ogsaa kaldet Lamon- eller Lia- monertræ, som kun giver en ordinair Farve, der med Tiden bliver rødbrun eller mørke- brun. — Det ægte Fernambuktræ har en sødlig, ikke sammensnærpende Smag og far- ver Spyttet smukt rødt ved at tygges. Det anvendes til Fremstilling af rødt Blæk og af det saakaldte venetianske Kugellak, og da det er meget fast og kan gives en smuk Po- litur, benyttes det ogsaa til finere Snedker- arbeide, saasom til Knivskafter, Yiolinbuer, smaa Kasser etc. Hovedsagelig anvendes det dog i Farverierne til at frembringe forskjel- lige Nuancer af Rødt paa Silke, Uld, Lær- red og Bomuld, hvorfor man i Europa rasper det paa Farvetræmøllerne, idet man enten pulveriserer det eller skærer det paa Maski- ner i fine, bløde Spaaner. I Yedet findes der et rødt, krystallinsk Farvestof, som kal- des Brasilin, der danner orangefarvede Naale, som opløse sig med rød Farve i Vand, Al- kohol og Æther og som med Syrer blive gule, med Alkalier purpurrøde og med andre Metalilter røde eller violette. 2) Costarica Rødtræ er et særdeles godt Farvetræ, som staar Fernambuktræet meget nær i Henseende til Farveevne, men adskil- ler sig derfra ved grovere Cellebygning og snoede Yedlag, der hyppig paa Yderkanterne ere forsynede med en hvid Splint. 3) Nicaragua- eller Coro-Rødtræ, som i Frankrig kaldes Petit Picaragua og i Eng- land Bloodwood, kommer fra forskjellige Egne af Côte ferme, især fra Coro, i armtykke, snoede Stykker uden Barken, men endnu om- givne af Splinten; kun den indre Del deraf er anvendelig til Farvning. 4) Lima-californisk Rødtræ, Grand Nicara- gua, erholdes navnlig fra Mazatlan, Valpa- raiso, Arika etc. i l1/* Ctm. lange Stykker af rødlig Farve, men ofte fulde af lange Rev- ner, som have et graaligt Udseende. 5) Santa Warta- eller Martinstræ, ogsaa kaldet Ferskentræ, kommer af den især paa Antilleøen Santa Marta, men ogsaa i Brasilien og Ny Granada voxende Cesalpinia Brasili- ensis. Det ligner Costaricatræ, men er tykkere, tættere og lysere; dets Indhold af Farvestof er betydelig ringere end de forrige Sorters. Det kommer i 30—40 Pd. tunge Stykker, som udvendig have mange dybe Furer og andre Fordybninger, hvori Splinten endnu findes, og naar man spalter det, er det ind- vendig brunliggult, med mange glinsende, med Harpix udfyldte Porer. 6) Sapantræ eller indisk Brasillettræ, E. Bookumwood, Fr. Brasillet des Indes, ogsaa urigtig kaldet Japantræ, stammer fra Cesal- pinia Sapan, en i Siam, China, paa Moluk- kerne, Phüippinerne etc. voxende Art; det er den ældste bekjendte Sort Rødtræ. Man skjelner i Handelen imellem toSorter: Siam- Sapantræ, som er uden Splint, af en meget livlig Farve og især kommer fra Singapore, og Bimas-Sapantræ, som er den bedste Sort og som bestaar af tynde Stykker, der endnu ere forsynede med Splinten; det ligner i Udseende næsten ganske Fernambuktræ, men adskiller sig derfra ved et tykt Marvrør i Midten af Stykkerne; indvendig er Farven livlig gul med Atlasglans, i frisk Tilstand dog mere rosafarvet. Det erholdes især fra Java, Ceylon og Koromandelkysten. — Roden af Bimas-Sapantræet er mindre yndet, fordi den kun vanskelig lader sig raspe og den sædvanlig i Fordybningerne er fyldt med Jord eller Smaa sten; den indeholder imidler- tid ligesaa meget, om ikke mere Farvestof. En ringere Sort Sapantræ kommer i Hande- len under Navn af Sapan Badang. 7) Brasilettræ kalder man flere ordinaire Sorter Rødtræ, som hovedsagelig komme fra de vestindiske Øer Cuba, Jamaica, Bahama etc. i tynde, brungule Stykker uden Marv og faas af Cesalpinia Christa, C. bijuga, C. vesicaria, C. Babainensis etc. 8) Afrikansk Rødtræ, ogsaa kaldet Gaban- Angela- eller rundt Sandeltræ, Eng. Bar- eller Camwood, stammer fra Itaphia nitida, et især i Sierra-Leone voxende Træ, som har et fint Yed af mørkerød Farve med sorte Aarer; det anvendes meget i England og giver en smuk rød Farve, som har et lidt gulligt Skjær. Alle disse Sorter Rødtræ indeholde mere eller mindre Farve- og Garvestof; Fernam- buktræets er det mest bekjendte og har faaet Navn af Brasilin (s. d.). Samtlige Sorter anvendes i Farverierne, og af Fernambuk- træet tilbereder man ved Udtrækning med Yand og Fælding med Alun, Potaske etc. flere røde Lakfarver under Navn af Carmoi- sinlak, Berlinerrødt, venetiansk Lak etc. (s. Florentinerlak). Sandeltræ, som vil findes omtalt i en særlig Artikel, henregnes ikke til Rødtræsorterne; det adskiller sig allerede fra Fernambuktræ ved en lysere Farve og ved sin Mangel paa vandopløseligt Farvestof, hvorfor det heller ikke afgiver noget Farve- stof i Vand saaledes som det sidstnævnte. Jo mere de forskjellige andre Sorter Rødtræ ligne Fernambuktræ, desto bedre anses de for atvære. Vedet af ungo Træer er blegere end af ældre og derfor ikke saa rigt paa Farvestof. Fernambuk skal indeholde en Tre- diedel mere Farvestof end Sapantræet, og det giver desuden en renere, dybere og blan- kere Farve end de andre Sorter. Naar Rød- træ kommer i Handelen i store, ukløvede og dybtf'urede Stykker, er dette sædvanlig et Tegn paa, at det henhører til de ringere