Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Rødtræ.
679
Rødtræ.
bedste kommer fra den brasilianske Provins
Parahyba i gulligrøde, sædvanlig ikke meget
tykke, slanke Stykker, som for største Delen
udføres over Pernambucco, hvorfra Navnet
Fernambuktræ hidrører. Det kommer mest
over London, Hamborg, Amsterdam, Lissa-
bon og Cadiz, men er i den nyere Tid blevet
mere og mere sjeldent, hvorfor nu ogsaa flere
andre sydamerikanske Sorter Rødtræ sælges
under samme Navn. Undertiden kommer det
ogsaa til Europa i raspet eller malet Til-
stand ; men det er da ofte blandet med simp-
lere Træsorter og forringes ogsaa tidligere
ved Paavirkning af Luft og Lys. Af betyde-
lig ringere Kvalitet er Bahiatræ eller Alle-
helgenstræ, ogsaa kaldet Lamon- eller Lia-
monertræ, som kun giver en ordinair Farve,
der med Tiden bliver rødbrun eller mørke-
brun. — Det ægte Fernambuktræ har en
sødlig, ikke sammensnærpende Smag og far-
ver Spyttet smukt rødt ved at tygges. Det
anvendes til Fremstilling af rødt Blæk og
af det saakaldte venetianske Kugellak, og da
det er meget fast og kan gives en smuk Po-
litur, benyttes det ogsaa til finere Snedker-
arbeide, saasom til Knivskafter, Yiolinbuer,
smaa Kasser etc. Hovedsagelig anvendes det
dog i Farverierne til at frembringe forskjel-
lige Nuancer af Rødt paa Silke, Uld, Lær-
red og Bomuld, hvorfor man i Europa rasper
det paa Farvetræmøllerne, idet man enten
pulveriserer det eller skærer det paa Maski-
ner i fine, bløde Spaaner. I Yedet findes
der et rødt, krystallinsk Farvestof, som kal-
des Brasilin, der danner orangefarvede Naale,
som opløse sig med rød Farve i Vand, Al-
kohol og Æther og som med Syrer blive
gule, med Alkalier purpurrøde og med andre
Metalilter røde eller violette.
2) Costarica Rødtræ er et særdeles godt
Farvetræ, som staar Fernambuktræet meget
nær i Henseende til Farveevne, men adskil-
ler sig derfra ved grovere Cellebygning og
snoede Yedlag, der hyppig paa Yderkanterne
ere forsynede med en hvid Splint.
3) Nicaragua- eller Coro-Rødtræ, som i
Frankrig kaldes Petit Picaragua og i Eng-
land Bloodwood, kommer fra forskjellige Egne
af Côte ferme, især fra Coro, i armtykke,
snoede Stykker uden Barken, men endnu om-
givne af Splinten; kun den indre Del deraf
er anvendelig til Farvning.
4) Lima-californisk Rødtræ, Grand Nicara-
gua, erholdes navnlig fra Mazatlan, Valpa-
raiso, Arika etc. i l1/* Ctm. lange Stykker
af rødlig Farve, men ofte fulde af lange Rev-
ner, som have et graaligt Udseende.
5) Santa Warta- eller Martinstræ, ogsaa
kaldet Ferskentræ, kommer af den især paa
Antilleøen Santa Marta, men ogsaa i Brasilien
og Ny Granada voxende Cesalpinia Brasili-
ensis. Det ligner Costaricatræ, men er tykkere,
tættere og lysere; dets Indhold af Farvestof
er betydelig ringere end de forrige Sorters.
Det kommer i 30—40 Pd. tunge Stykker,
som udvendig have mange dybe Furer og
andre Fordybninger, hvori Splinten endnu
findes, og naar man spalter det, er det ind-
vendig brunliggult, med mange glinsende,
med Harpix udfyldte Porer.
6) Sapantræ eller indisk Brasillettræ, E.
Bookumwood, Fr. Brasillet des Indes, ogsaa
urigtig kaldet Japantræ, stammer fra Cesal-
pinia Sapan, en i Siam, China, paa Moluk-
kerne, Phüippinerne etc. voxende Art; det er
den ældste bekjendte Sort Rødtræ. Man
skjelner i Handelen imellem toSorter: Siam-
Sapantræ, som er uden Splint, af en meget
livlig Farve og især kommer fra Singapore,
og Bimas-Sapantræ, som er den bedste Sort
og som bestaar af tynde Stykker, der endnu
ere forsynede med Splinten; det ligner i
Udseende næsten ganske Fernambuktræ, men
adskiller sig derfra ved et tykt Marvrør i
Midten af Stykkerne; indvendig er Farven
livlig gul med Atlasglans, i frisk Tilstand
dog mere rosafarvet. Det erholdes især fra
Java, Ceylon og Koromandelkysten. — Roden
af Bimas-Sapantræet er mindre yndet, fordi
den kun vanskelig lader sig raspe og den
sædvanlig i Fordybningerne er fyldt med
Jord eller Smaa sten; den indeholder imidler-
tid ligesaa meget, om ikke mere Farvestof.
En ringere Sort Sapantræ kommer i Hande-
len under Navn af Sapan Badang.
7) Brasilettræ kalder man flere ordinaire
Sorter Rødtræ, som hovedsagelig komme fra
de vestindiske Øer Cuba, Jamaica, Bahama
etc. i tynde, brungule Stykker uden Marv
og faas af Cesalpinia Christa, C. bijuga, C.
vesicaria, C. Babainensis etc.
8) Afrikansk Rødtræ, ogsaa kaldet Gaban-
Angela- eller rundt Sandeltræ, Eng. Bar-
eller Camwood, stammer fra Itaphia nitida, et
især i Sierra-Leone voxende Træ, som har
et fint Yed af mørkerød Farve med sorte
Aarer; det anvendes meget i England og
giver en smuk rød Farve, som har et lidt
gulligt Skjær.
Alle disse Sorter Rødtræ indeholde mere
eller mindre Farve- og Garvestof; Fernam-
buktræets er det mest bekjendte og har faaet
Navn af Brasilin (s. d.). Samtlige Sorter
anvendes i Farverierne, og af Fernambuk-
træet tilbereder man ved Udtrækning med
Yand og Fælding med Alun, Potaske etc.
flere røde Lakfarver under Navn af Carmoi-
sinlak, Berlinerrødt, venetiansk Lak etc. (s.
Florentinerlak). Sandeltræ, som vil findes
omtalt i en særlig Artikel, henregnes ikke
til Rødtræsorterne; det adskiller sig allerede
fra Fernambuktræ ved en lysere Farve og
ved sin Mangel paa vandopløseligt Farvestof,
hvorfor det heller ikke afgiver noget Farve-
stof i Vand saaledes som det sidstnævnte.
Jo mere de forskjellige andre Sorter Rødtræ
ligne Fernambuktræ, desto bedre anses de
for atvære. Vedet af ungo Træer er blegere
end af ældre og derfor ikke saa rigt paa
Farvestof. Fernambuk skal indeholde en Tre-
diedel mere Farvestof end Sapantræet, og
det giver desuden en renere, dybere og blan-
kere Farve end de andre Sorter. Naar Rød-
træ kommer i Handelen i store, ukløvede og
dybtf'urede Stykker, er dette sædvanlig et
Tegn paa, at det henhører til de ringere