Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Røgtopas. 680 Rørsukker. Kvaliteter, og naar det forekommer i malet eller raspet Tilstand, er det ikke sjelden blandet med simple Sorter eller med ikke farvende Dele, saasom andet Træ, Sand eller med det billigere Blaatræ (s. d.). Da Blaa- træ og Kødtræ i raspet Tilstand undertiden kunne have næsten det samme Udseende, kan det være af Vigtighed at kunne skjelne imellem disse 2de Træsorter, hvilket kan ske ved at komme nogle Draaber Kalkvand eller Blysukkeropløsning i et Afkog af en Prøve af Varen; Blaatræ vil da bevirke et blaalig violet Bundfald, og Rødtræ et carmoisinrødt. — Ligesom af de andre Sorter Farvetræ har man ogsaa af Eødtræ et Extract, som frem- stilles ved Kogning med Vanddampe; det forekemmer baade i flydende Tilstand som ikke fuldstændig afdampet og i fast Form som helt afdampet. Røgtopas s. Krystal. Roien eller Alpeforellen s. Lax. Røllike, almindelig {Achillea Mille- folium), T. Schsfgarbe, Judenkraut, er en almindelig ved Veie og Grøfter, paa Jord- volde, ældre Græsgange, tørre Moser og Enge voxende Plante med c. x/a Meter høie Steng- ier og lange, dobbelt fjerdelte, mørkegrønne Blade og hvide eller rødlige Blomster i smaa Kurve, der ere samlede til en tæt Halv- skjærm. Foruden en flygtig Olie, der med- deler Planten en krydret Lugt, indeholder den et meget bittert Stof, Achillein, samt Achil- leasyre. Bladene og Blomsterne indsamles under Blomstringen og anvendes i Medicinen under Navn af Herba og Flores Millefolii, især imod Underlivssygdomme og som et krampestillende Middel. Planten anvendes ogsaa hyppig som et Husmiddel. Paa Grund af det bittre Stof, som Planten indeholder, er den ubrugelig som Foderplante. En Va- rietet med røde Blomster dyrkes undertiden som Prydplante. Røn, vild eller almindelig (Sorhus aucu- varia), T. Eberesche, Eibischbeerbaum, Spei- erling, er et i hele Europa og i Orienten i Skovene vildtvoxende og ogsaa hyppig hos os i Alleer eller ved Landeveie plantet 10— 15 Meter høit Træ med noget hængende Grene, som danne en smuk rund Krone. Barken er glat og brunliggraa, Bladene ere spredte, uligefinnede, med 6—8 Par lancet- formede, saugtakkede Smaablade, Blomsterne ere smaa, hvide og samlede i store Halv- skjærme, og de bæragtige, syrligt smagende Frugter ere røde og omtrent saa store som Ærter. Eønnen voxer ogsaa undertiden som Busk og trives i den sletteste Jordbund og det mest ublide Klima. Bærrene indeholde Æblesyre, som tilberedes deraf i Mængde; de benyttes endvidere til Fuglefangst og af- give desuden god Brændevin og Eddike; i de nordligste Lande tørrer man dem undertiden og tilsætter dom ved Brødbagning. Det gullighvide, brunlig flammede, faste og seige Ved benyttes af Vognfabrikanter, Bødkere, Dreiere og Snedkere, men afgiver kun et ringe Brændselsmateriale. Endnu mere fast og seigt er Vedet af den tamme Røn, Sor- bus domestica, som findes vildtvoxende i det sydlige Europa og undertiden ogsaa dyrket hos os i Anlæg; dette Ved er fortrinligt til alle Slags Værktøi, Høvle, smaa Maskindele etc. En anden Art er Axelbær-Rønnen, S. Arla, som er et haardført Træ med et fint, tæt og haardt Ved, som benyttes til Dreier- arbeide og som et ret godt Brændselsmate- riale; dette Træs Frugter ere spiselige. De saakaldte Atlasbær, T. Elsbeeren, stamme fra den i Bjergskove voxende spidslappede Røn, Sorbus eller Cratægus torminalis, og an- vendes undertiden som Husmiddel imod Di- arrhoe. De modnes om Efteraaret, ere saa store som smaa Blommer, brune med hvide Prikker og smage, naar de ere overmodne og visne, omtrent som Mispier. Dette Træ voxer mest buskagtigt, men bliver dog temme- iig høit; dets faste, seige og tunge Ved er gullighvidt med brunrøde og sortebrune Striber og anvendes til fint Snedketarbeide, til Trykforme, Blæseinstrumenter etc. — Flere andre Sorter Eøn plantes hyppig i Haver for deres smukke Blades og Blomsters Skyld. Rørcassia eller Purgércassia (Cassia fistula) kaldes Frøhylstrene af det i Ost- og Vestindien og Ægypten voxende Cassiatræ, Cassia fistula, et høit, smukt Træ, som lig- ner Valnøddetræet. Det er cylindriske, brune, træagtige, ringede Kør af forskjellig Længde og omtrent 8 Ctm. tykke, som indvendig have Tværvægge, imellem hvilke der ligger et rundagtigt, haardt, brunligt, glinsende Frø, og som l'orøvrigt ere fyldte med en seig, sort Marv af en sødlig Smag. De bedste og hyppigst forekommende ere de ostindiske, som naar de komme over Ægypten, ogsaa kaldes levantiske. Disse Kør ere indtil 60 Ctm. lange, mørkegrønne med en bred lysere Stribe, mest lige, kun undertiden noget krummede og løbende ud i en stump Spids. Marven benyttedes tidligere oftere end nu som et mildt Purgérmiddel, og desuden bru- ger man den til Tobakssauce. De maa ikke give en klapprende Lyd, naar de rystes, og Deigen maa heller ikke være for tynd; det første er et Tegn paa, at de ere fortørrede, det sidste tyder paa, at de ere umodne. De maa hverken opbevares paa altfor tørre, og heller ikke paa altfor fugtige Steder. Man erholder dem fra Triest, Marseille, London og Hamborg i Kurve paa c. 120 Pd. De andre ogsaa undertiden forekommende Sorter ere følgende: ægyptiske, som bestaa af smaa tynde Hylstre, der kun indeholde et ringe Kvantum Marv; brasilianske, med en meget tyk Bark og en ubehagelig lugtende, men sødlig smagende Marv. Ogsaa Koden anven- des undertiden i Febersygdomme; den inde- holder et eiendommeligt Bitterstof samt meget Garvestof. Kørsukker hører til den Klasse af organiske Forbindelser, som af Chemikerne benævnes Kulhydrater, fordi det er sammen- sat af Kulstof, Brint og Ilt, og disse sidste i samme Forhold, hvori de findes i Vandet. Det krystalliserer let og smukt monoklinisk, har en specifi. Vægt =1,6 og en intensiv sød Smag, der betinger dets store Anvendelse.