Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Det opløses i Vs af sin Vægt koldt Vand, langt lettere i varmt Vand, imedens det i al- mindelig Vinaand er tungt opløseligt. Det smelter ved 180° C. og stivner derefter til mi gjennemsigtig amorph Masse, som efter længere Tid bliver uigjennemsigtig og kry- stallinsk; opvarmet til 210 à 220° C. afgiver aet Vand og omdannes til Caramel (s. d.). Dørsukkeret findes i mange Planter, navnlig 1 Saften af Sukkerrøret (Saccharum offici- Saalecker er en meget god Franken- ia (s. d.), som produceres i Omegnen af Slottet Saaleck ved Hammelburg i den bai- ate Kreds Nedre-Franken ; den bedste Sort *aa i Godhed næsten maale sig med Stein- °g Leistenvin. Saalfelder Rndt kaldes en rød Jord- larve, som tilberedes i Saalfeld i Thüringen ai jernholdigt Alunskifer. Saarbalsam, ogsaa kaldet Comman- *®ur- eller Munkebalsam (Balsamum Com- ndatoris eller Tinctura Benzoes composita), m en Opløsning af Benzoë, Aloë og Pern- iala i Vinaand; den anvendes især som et Rensende og helende Middel vedslappe, urene Saar. Sabadillefra, mexicansk Lusefrø (Se- Sabadilice), ere Kapslerne og Frøene af i Mexicos skovfulde Bjergegne voxende, hl Giftlilierne eller Colchicaceerne henhørende Sabadillenyserod, Sabadilla officinarum eller yeratrum officinale, som har en næsten blad- øs Stengel, store, paa Overfladen blege og paa Underfladen graaliggrønne Blade, smaa mørkt purpurfarvede Blomster, gulbrune, tre- mmede Frøkapsler med 2—3 aflange Frø, °m ved den ene Ende ere spidse, ved den |lLrlen stumpe, noget rynkede, indtil 7 Mm. aage, tresidede, glinsende sorte og uden fmgt, men af en ubehagelig, brændende skarp, uter Smag. De indeholde, ligesom de Ulde, lugtløse Kapsler, et skarpt, meget gif- hgt Stof, som kaldes Veratrin (s. d.), samt va0adillin ogSabatrin. Af disse Stoffer an- edes Veratrinet i Medicinen, mest til ud- °rtes Brug som koptrækkende Middel. Frø- anvendes i pulveriset Tilstand til udvor- tes Brug eller i Dt, Salver som et Middel imod «i. Man erholder disse Frø i Bastpakker Paa c. 80 Pd. ^abineurt s. Sevenbom, ^acckarometei* kaldes et Instrument, der bruges til at bestemme den Mængde Sukker, der findes i en Vædske, t. Ex. i Brændevin, 01 og Vin. Man har dog ogsaa saadanne Saccharometere, som angive For- skjellen imellem Børsukker og Stivelsesukker, da dette sidste ofte paa Grund af dets større Billighed tilsættes Børsukkeret. Et af de mest bekjendte er Soleils Saccharometer, som er construeret efter den Grundsætning, at Eørsukker dreier det polariserede Lys til- høire, men Stivelsesukker tilvenstre, hvorved man er istand til nøiagtig at bestemme Suk- kerets Art. Saccharum kactis s. Melkesukker. — S. Saturni s. Blysukker. — S. [Ivarum s. Druesukker. — S. Vanillin s. Vanille. Sacchette eller Tele Sacchette kaldes i Italien nogle fine, hvide, stivede og glittede Lærreder fra Schlesien og Böhmen, som komme i Handelen i fastrullede og sammenbundne Stykker, der ere indsyede i et Overtræk af ordinairt Lærred. Sacchetti s. Canadelle. Sachsisk Riant s. Smalte. Sachsiske Diamanter kaldes saa- vel Mutzschener-Diamanter (s. d.), som og- saa nogle vandklare Bjergkrystaller, som navn- lig findes ved Ehrensfriederdorf og slibes til Smykkestene. Sachsisk brrnnt s. Koboltgrant. Sachsiske Vine ere egentlig kun Meissner-Vinene (s. d.); dog forstaar man ogsaa undertiden dermed Naumburger Vine og de ved Senftenberg og flere Steder i Nedre Lausiz avlede Vine. Saffian, tyrkisk Læder eller Maroquin, E. Morocco, Fr. Maroquin, er en Art fint, farvet, glinsende, sædvanlig kornet, men og- saa undertiden glat Læder, som har megen Lighed med Corduan (s. d.), hvorfra det dog adskiller sig ved en anden Tilberedning og ved større Finhed og Smidighed. Det ægte ÉlflB™ i i- «. i' 1 ; ‘Î. I SB ... -.tf 0