Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Saffian. 682 Safflor. Saffian forfærdiges kun af Gedeskind, imedens det uægte, som er af meget ringere Kvalitet, tilberedes af Faareskind. Af fortrinlig God- hed forfærdiges det navnlig i det europæiske og asiatiske Tyrki, i Barbareskstaterne, i Per- sien og i det sydlige og østlige Rusland. Benævnelsen »Saffian« stammer fra den i Marokko ved Atlanterhavet beliggende By Saffi, imedens Skindene kaldes »Maroquin« efter det nævnte Land. Først i Midten af forrige Aarhundrede blev det første Saffian- garveri anlagt i Paris, hvorfra Fabrikationen paa Grund af det stedse tiltagende Forbrug snart udbredte sig til andre Lande i Europa og til Amerika; Skindene dertil forskriver man mest fra Schweiz, Nordtyskland, Ost- indien, Cap etc. Det forfærdiges saaledes nu i Mængde i Sydfrankrig, England samt i Tyskland og Østerrig, navnlig i Berlin, Mainz, Wien, Strasburg, Kalw, Lahr i Baden etc. af ligesaa god Kvalitet som i Orienten, hvorfor man ogsaa i den nyere Tid kun der- fra forskriver de endnu noget raa og halvt tilrettede Skind for selv at gjøre dem fær- dige. Garvemidlet for denne Læderart er efter Omstændighederne og efter den Anven- delse, hvortil den er bestemt, noget forskjel- lig; sædvanlig benytter man dertil Galæbler, Sumak, Yalonier etc., og de tynde Skind op- tage Garvestoffet saa let, at den egentlige Garveproces kun varer nogle Timer. I Le- vanten holder man Fremgangsmaaden hem- melig, og den er heller ikke dér den samme i de forskjellige Lande. Det levantiske Saf- fians Fortrin skal tildels bestaa i, at man dertil anvender Skind af Angorageder, og at der sædvanlig i en Fabrik og undertiden ogsaa i en hel By, kun tilberedes Saffian af den samme Farve. Det farves paaHaarsiden og forekommer ogsaa forsynet med Mønstre, prikket eller ribbet. Naar Farven er strøget paa Skindenes Narvside, befris de i en hy- draulisk Presse for den indsugede, overflødige Farvcsuppe; derefter skrabes de og udtørres nu fuldstændig først i kold og senere i varm Luft, hvorpaa de bearbeides videre efter deres Anvendelse ; de til Skomagerarbeide bestemte Skind blive saaledes overstrøgne med Lin- olie for at gjøre Læderet mere bøieligt. Yed Farvningen lægges i Regelen to Skind sam- men med Kjødsiderne imod hinanden, sam- mensys ved Randen og bringes saaledes i Farvesuppen; undertiden sammensyr man og- saa de vaade Skind med Haarsiden, saaledes at enhver af dem danner en vandtæt Sæk med en ganske lille Aabning, og Sækkene fyldes da med stærk Sumakextract og pustes op, indtil alle Folderne ere udglattede, hvor- paa Aabningen hurtig snøres til med Seil- garn. Sækkene kastes dcrpaa i et stort, fladt Kar, som indeholder varmt Yand med en svag Sumakopløsning, omrøres her uaf- brudt i tre Timer, og Garveprocessen er da tilendebragt. Den ægte røde Farve bibringes Skindene før Garvningen, de andre Farver efter samme. Faareskind anvendes kun til det simpleste Saffian, hovedsagelig fordi do ere for tykke; i den nyere Tid har man dog fundet paa at spalte dem ved Hjælp af en Maskine og man forarbeider da Narvsiden til Saffian og Kjødsiden til fint Handskeskind. "V ed det tyrkiske Saffian er navnlig den røde og den gule Farve fortrinlig, og det er og- saa de saaledes farvede Skind, som hyppigst bruges i Tyrkiet; de øvrige Farver ere mindre holdbare. I England, hvor Tilberedningen af Saffian staar paa et højt Standpunct, be- nyttes der meget deraf til Bind om Bøger; men disse Bind ere meget kostbare, naar de bestaa af ægte Saffian, under hvilken Benæv- nelse der derfor ofte sælges Bind af paa samme Maade tilberedte Faareskind. I Aaret 1867 indførtes der til England henved 800,000 uberedte og lidt over 2 Millioner beredte eller garvede Gedeskind til en samlet Yærdi af 817,364 £. Safflor (Flores Carthami), Fr. Safran bâtard, E. Safflower, Bastard Saffron, ItaL Zaffrone, Russ. Polerroi, prostoi Schafran, er de tørrede, gulrøde Blomsterblade af en én- aarig Plante, Carthamiis tineturius, som bar nogen Lighed med Tidselen og som er hjemmehørende i Ægypten, Ostindien, Pel' sien, Sydamerika og det sydlige Europa. Den bliver indtil 1 Meter høi, har stive, skarpt tandede, ægformige Blade, store Kurve, hvis ydre Kurvedække ligne Stengelbladene, ime- dens de indre Blade erelæderagtige og liniedan- nede; de paa Spidserne af Grenene siddende Blomster bestaa af et Knippe smukt gulrøde, senere mere mørkt safranrøde, rørformige Smaablomster, af hvilke Støvdragerrøret og den traadformede Griffel rager 5—6 Mm- frem. Naar Blomsterne begynde at visne og antage en brunrød Farve, afplukker og tør" rer man dem; de have en stærk, ubehagelig Lugt og have Lighed med Safran, hvormed de ogsaa ofte i Handelen findes blandede- Da de ikke alle blomstre paa samme Tid, høster man dem sædvanlig to Gange og skjel- ner i Handelen imellem dem af den første og dem af den anden Høst, hvilke sidste ere af betydelig ringere Kvalitet end de første. Safflor indeholder et gult og et rødt, harpL" agtigt Farvestof, af hvilke det første udva- skes med Yand, det sidste med et Alkali, hvorpaa det bundfældes ved Hjælp af en Plantesyre. Det er kun det røde Farvestof Safflorrødt (s. d.) eller Carthamin, som be- nyttes, da det gule er værdiløst, og dette sidste maa derfor først fjernes, hvilket sæd- vanlig sker ved at knuse Blomsterne imellem Møllesten og derpaa udvaske dem gjentago6 Gange i Vand, indtil Vandet ikke længere farves gult deraf; derefter udpresses Massen med Haanden, saa at der fremkommer Klim1' per, der holde sammen og kaldes Kager; disse blive da omhyggelig tørrede og nedpakkede i Baller eller Sække. Fremgangsmaaden her- ved er dog meget forskjellig, og dels som ep Følge heraf og dels paa Grund af Klimaet1 de Lande, hvor Planten dyrkes, haves dei ogsaa i Handelen mange forskjellige Sortei- I Almindelighed indeholder Safflor fra d varme Lande langt mere, ja endogsaa indti dobbelt saameget Farvestof som den fra de koldere Lande, og Prisen varierer derfor og- saa omtrent i samme Forhold. — Den bedste