Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Safflor. 683 Safflorrødt. Safflor er den persiske, som bestaar af fine, sønderrevne Trævler af mørkerød Farve; den er blød, noget fugtig at føle paa, fri for umodne Blomster og Urenligheder, men kom- mer kun sjelden til Europa. — Ægyptisk, Alexandriner eller levantisk Safflor er den, som tilligemed den ostindiske hyppigst kom- mer i den europæiske Handel; den er af meget forskjellig Kvalitet, hvilket hoved- sagelig er betinget af dens Behandling. Han- delen dermed er Regeringens Monopol. Den bedste Sort, som dyrkes i Omegnen af Kairo, kaldes Bellodi; derefter komme de Sorter, som sælges under Navn afKeblani og Bahari, og tilsidst den fra Øvreægypten stammende Saïd i. Den ægyptiske Safflor ligner den per- siske i Finhed, bestaar ligesom denne af fine, sønderrevne Trævler, er brunrød, blød, ela- stisk og fugtig at føle paa og kommer i Handelen i Form af smaa pressede Kager eller tørrede Plader af stærk Lugt; med Und- tagelse af nogle enkelte Brudstykker af Frø- ene findes der ellers ingen Urenligheder deri. Hen forsendes i Baller paa 4—800 Pund; den aarlige Udførsel af Safflor fra Ægypten an- slaas til 15—20,000 Centner. — Den cst- mdiske er af meget forskjellig Kvalitet, men er i Regelen ikke saa god som de foran- nævnte 2de Sorter. Den bedste Sort er den oongalske, som er rosenrud og som under- tiden staar i ligesaa høi Pris som den per- siske, imedens Safflor fra Bombay kun koster Halvdelen eller mindre. Ogsaa paa Sunda- Øerne og Philippinerne dyrkes der endel kafflor; den sidstnævnte kommer til Europa °Ver Spanien under Navn af Cassamba og vorderes omtrent ligesaa høit som den ægyp- tiske. — Den spanske Safflor, Flor de Ala- *0r) produceres især i Valencia, • ligesom og- 8aa i den sydlige Del af Landet ved Granada ?£ i Andalusien, og bestaar af lange, bøie- bge Blomster af en smuk mørkerød Farve °g fri for Skjæl og urene Trævler. Den er Ë god Kvalitet og forsendes over Triest og Hamborg, men kun i ringe Mængde; i sit Hjemland benyttes den ofte ligesom Safran en farvende og krydrende Tilsætning til Spisevarer. — Den ungarske, fornemmelig ??■ Comitaterne Pest, Tolna, Neitra, Bekes, Hihar etc., er smuk høirød og stilles orn- ant lige med den ægyptiske, navnlig den påkaldte forædlede, som ofte benævnes »Prey- I^Ha« og som ved en gjentagen omhyggelig Udvaskning næsten ganske er befriet for det gule Farvestof. Den bedste ungarske Safflor ^holdes fra Omegnen af Debreczin. — Den ‘‘Wienske, mexikanske, sydamerikanske og Ussiske er hyppig uren og henregnes til de Quinaire Sorter, som ikke komme i den eu- fPPæiske Handel. I Tyskland dyrkedes der idligere Safflor flere Steder, navnlig i Elsas, Thüringen, Rhinphalz etc.; den var imidler- lcl af ringe Kvalitet og Dyrkningen skal J1 ganske være opgiven. Ogsaa hos os kan uflior trives; den saas da sidst i April i piuldrig, ikke nylig gjødet Jord, og i August ^Plukker man Blomsterne og tørrer dem paa > eC Man bruger 2 Pd. Frø til en Skjæppe und og kan herpaa høste henved 20 Pund tørrede Blomster, som have en Værdi af om- trent 2 Kr. pr. Pd. — God Safflor bør være frisk, rig paa Farvestof, bøielig, lang, fri for Frø og gule Trævler og have en stærk Lugt, der have nogen Lighed med Lugten af To- bak. Dersom den er tør eller straaagtig eller er fedtet at føle paa, er den af ringere Værdi. Den benyttes til Farvning af Rødt i alle Nuancer, mest paa Silke, men ogsaa paa Bomuld og Linned samt Fjer; Farven er imid- lertid ikke meget holdbar og taaler hverken Be- handling med Sæbe eller at udsættes længere Tid for Sol og Luft. Endvidere benyttes den til Fabrikation af Sminke og Pastelfarver, til Farvning af Conditorivarer, til Fremstilling af Safflorrødt (s. d.), samt pulveriseret til at blande imellem Safran for at tilveiebringe billigere Sorter heraf. Ved Opbevaringen maa man omhyggelig iagttage, at den lagres paa et passende Sted, som hverken er for fugtigt eller for tørt; i første Tilfælde vil den let skimle, og i sidste taber den sin livlige Farve. Den maa ligeledes beskyttes imod Paavirkning af Lyset; men selv med Iagttagelse af den største Forsigtighed, taber den sig dog snart, bliver mørkebrun og tillige haard og skjør, og en gammel Vare har der- for stedse en betydelig ringere Værdi end en frisk. Den forekommer ogsaa undertiden forfalsket ved Iblanding af andre Stoffer. — De glatte, aflangt firkantede, hvide og melke- agtige Frø give ved Presning en Olie, der kan benyttes som Belysningsmateriale og i Ægypten ogsaa bruges som Spiseolie; end- videre bruges Frøene til Foder for Fjerkræ. Tvende Afarter deraf, Carthamus teucocaulus og glaueus, bruges imod Skorpionstik. England indførte i Aaret 1876 3,751 Cwts. Safflor til en Værdi af 14,209 £., næsten Alt fra Bengalen, og udførte i samme Aar af indført Safflor 3,096 Cwts. I 1867 udgjorde Indførselen til England 9,319 Cwts., værd 54,469 £., og Udførselen 6,956 Cwts. Saf florredt eller Carthamin, ogsaa kal- det vegetabilsk, spansk, portugisisk eller chinesisk Rødt, er det i Safflor indeholdte røde Farvestof og erholdes rent ved efter fuldstændig Fjernelse af det gule Farvestof ved Udvaskning med Vand (s. Safflor), at udtrække Saffloren endnu engang med Vand, som indeholder Soda eller et andet Alkali og Farvestoffet bundfældes da deraf med en Syre, navnlig Citronsyre. Den saaledes er- holdte carmoisinrøde Masse med en metal- liskgrøn Glans kaldes i flydende Tilstand Rouge à la goutte, i smaa Skjæl Rouge en écailles, i pulveriseret Tilstand, blandet med Talcum, Rouge végétal, d’Espagne eller de Portugal, og strøget paa Lerskaale Rouge en assiettes eller en tasses, T. Tellerroth. i Det er dog kun et meget lidet holdbart Farvestof, da det hurtigt bleges ved at ud- sættes for Lys og Luft og let iltes; en ordi- nali’ Sort deraf er brunligrød. Det opløser sig i Vinaand og i Alkalier, men kun tungt i Vand, og farves rosenrødt i Syrer. Man benytter det til Sminke og undertiden i Farve- rierne istedetfor Safflor, ligesom ogsaa i Blom- stermaleriet. Det kommer ogsaa i Handelen