Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Safran. 684 Safran. i flydende Tilstand under Navn af Safflor- extract Safran (Crocus), Pr. Safran, E. Saf- ron, Ital. Zafferano, kaldes de tørrede Ar af Blomsterne af Høstsafranen (Crocus sativus), som voxer vildt i flere Egne af Asien, Ægypten og Grækenland, og som dyr- kes paa forskjellige Steder i Frankrig, Spa- nien, Italien, Østerrig etc., ligesom ogsaa Dyrkningen deraf i den nyere Tid er til- tagen meget i Pensylvanien, paa Øen Reu- nion og i Indien. Den har en lidt fladtrykt Knold af en Nøds Størrelse og bedækket med brune, finttrævlede Hudrester, og skyder i September eller i Begyndelsen af October en kort, lige Stengel, hvorpaa der sidder en, undertiden to purpurrøde, gule eller violette Blomster, og til samme Tid komme Bladene frem, som vedblive at voxe i Løbet af Vin- teren. Blomstens lange, traadformede Griffel er forneden lysegul og deler sig foroven i tre 3—4 Ctm. lange, rør- eller kræmmerhus- formede, blodrøde, linieformede Ar, som ere tykkere ved Enderne og som udgjøre den egentlige Safran. De have on gjennemtræn- gende krydret, i større Mængde noget be- døvende, men dog ikke ubehagelig Lugt og en bitteragtig krydret, noget stikkende Smag, farve ved en let Gnidning Fingrene og ved at tygges Spyttet stærkt mørkegult, ligesom ogsaa en Mængde Vand farves guldgult deraf. Da hver Blomst kun har én Griffel med 3 Ar, giver Høsfen kun et lille Udbytte, og ogsaa den enkeltvise Afpilling af Griflerne koster meget Besvær og Tid, idet der ud- kræves 40—60,000 Blomster for at give 5 Pd. frisk eller 1 Pd. tør Safran. Naar Blom- sterne ere helt udviklede, afplukkes de om Morgenen og bringes i Hus, og nu aftages Arrene og tørres i Løbet af ]/2—3/4 Time paa smaa Ovne, imedens de oftere vendes, hvorved de tabe 4/5 af Vægten. De have da et smukt, brunligrødt, glinsende Udseende og ere noget saftige at føle paa ; de maa dog ikke være fedtede eller klæbrige og ikke have en brun Farve, ligesom de saa lidt som mu- ligt maa have lysegule Spidser. Den høie Pris paa Safran bevirker hyppige Forfalsk- ninger af Varen, og disse ere tildels vanske- lige at opdage. Oftest sker dette med de spaltede Blade af »Morgenfrue« (s. d.); end- videre med de sønderdelte Blade af Granat- blomster (s. d.), med Blomsten af Solsikken, som farves med Alkanna eller Safrantinctur og præpareres med Bomolie; fremdeles med Safflor eller med Trævler af kogt og røget Kjød. Under Navnet »Føminel« forekomme i Handelen Griflerne, hvorfra Arrene ere fra- skilte, og Støvtraadene af Planten, der ere farvede med Safrantinctur og fedtede med Olie eller Smør for at give dem et livligere Udseende. Disse lindes ofte i stor Mængde blandede i de ringere Sorter Safran og kunne kjendes paa den lysegule Farve og bruges meget til Forfalskning af stødt Safran. Den forfalskes ogsaa med Arrene af andre Crocus- arter som C. vernus og speciosus, men disse ere lysere og uden Lugt, samt af en af- vigende Form, som kjendes ved Udblødning i Vand. Ofte befugter man ogsaa Safran for at forøge dens Vægt enten med Olie, hvor- af den kan optage indtil 20 pCt., eller med Sukkersirup og Kridt; dette kan opdages ved at presse den med Vand fugtede Sa- fran imellem Trykpapir, som af Olien vil blive fedtet og af Sirupen klæbrigt; i sidste Tilfælde vil Safranen ogsaa bruse med Syrer. En Iblanding af de oven- nævnte fremmede Blomster kan man bedst opdage ved Udblødning i Vand, hvorved disse Blomster ville udfolde sig og vise sig at være anderledes formede end Safran. Naar denne er udtrukken med Vinaand, givor den kun meget lidt Farve ved at tygges og har kun en svag Lugt. Den i Handelen fore- kommende malede Safran er næsten altid forfalsket, enten med Safflor og andre gule Blomster eller med Sukker, Rismel, Mandel- klid etc.; den er derfor ogsaa billigere end i hel Tilstand. I Hanau, Nürnberg, Augsburg og flere Byer i Tyskland tindes der Fabriker, som male Safran i det Store, og fra hvilke mange Handlende forskrive den. — Den største Mængde Safran produceres i Spanien. De vigtigste i Handelen forekommende Sor- ter Safran ere følgende: 1) Østerrigsk Safran er den bedste af alle Sorter og dyrkes i Nedre-Østerrig mellem Mølk og St. Pølten, ved Meiszen, og gaar derfra til Kremz, som er Hovedmarkedet der- for. Den har store Ar af en livlig rød Farve og en stærk, aromatisk Lugt, er tør og bøielig og ganske fri for gule Traade; be- kjendtc Sorter deraf ere Ravelsbacher, Loos- dorfer og Donausafran. Den avles dog kun i saa ringe Mængde, ut næsten Intet deraf kommer i den udenlandske Handel, da Pro- ductionen ikke engang er tilstrækkelig til Landets eget Forbrug. Ungarsk Safran er næsten af samme Godhed som den øster- rigske, men produceres heller ikke i til- strækkelig Mængde til Landets Forbrug. 2) Fransk Safran ansés for at være den bedste efter den østerrigske og forekommer hyppigst i Handelen ved Siden af den spanske. Man skjelner imellem følgende Sorter deraf: a) Gatinais fra det tidligere Landskab Pithi- viers-en-Gåtinais, det nuværende Departement Loiret, er den bedste; den bestaar af smukke, brede, mørkerøde, glinsende Ar med kun faa gule Dele, er bøielig og. godt tørret og har en stærk Aroma. Orleans, Pithiviers og Montargis drive en vigtig Handel dei med. b) Avignon-Safran, som er den næstbedste Sort, er af en noget lysere Farve og bestaar af smallere Ar end den forrige, men er for- øvrigt ligesaa god. Den forekommer igjen i to Arter, nemlig Safran d’Orange eller à la mode, som er tørret i Skyggen paa Ovne og' derfor har en smukkere Farve og er bedre tørret end den Comtatske Safran, som er tønet i Solen, hvorfor den er noget mere fugtig og let tilbøielig til at skimle. Ringere Sorter produceres i det tidligere Languedoc og i Angouléme. Den franske Safran for- sendes sædvanlig i fine Lærreds Sække paa c. 10 Pd. Som fransk Safran sælges be- tydelige Mængder spansk Safran, der ovor