Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Safran. 685 Saftgrønt. Marseille indføres til Frankrig. Departemen- tet Loiret producerer aarlig Safran til Værdi af 1,500,000—1,800,000 Frcs. — Udførselen fra Frankrig var i 1875 184,042 Pund, hvoraf 168,674 Pund vare indførte fra Spanien. 3) Spansk Safran dyrkes i næsten alle Provinser i Spanien og kommer hyppig til ^ordeuropa, isærdeleshed under Navn af fransk Safran; de bedre Sorter kunne i God- hed maale sig med fransk Safran og betales jüed samme Pris. Den fra Monzanares i Ny Castilien, Arragonien, fra Øen Maiorca og fra Novelda ved Alicante samt fra la Mancha ansés for at være den bedste. Den bedste spanske Safran gaar til Frankrig; de mindre gode Sorter sælges under Navn af Alicante- °g Valencia-Safran, der er en meget varie- rende Vare og ofte fugtet med Bomolie, hvil- ken sidste Sort i Stenkrukker navnlig sælges til Sydamerika og Ostindien. Den kommer 1 Handelen enten i Blikkasser, Stenkrukker Mier i Lærreds Sække paa 10—30 Pd. 4) Italiensk, hvoraf den bedste er den Neapolitanske eller Aquilasafran efter Staden Muila, hvorfra den forsondes, er en god *are, der kommer den franske nær. Den ca- •abresiske, isærdeleshed fra Cosenza og Gan- zano, er lysere og har mindre Ar. Den Sicilianske er i og for sig god, men er næsten Mtid blandet med Safflor eller andre frem- mede Blomster. Den kommer mest over Triest. 5) Levantisk Safran fra Øerne i Archipe- lagus, Macédonien og Lilleasien, som i Triest sædvanlig kaldes macedonisk, er i Regelen M ringe Kvalitet; den er æltet sammen til klumper med Honning eller Sesamolie for at lorebygge, at den om Sommeren skal blive aldeles udtørret og falde sammen, og bestaar forøvrigt af brede og tykke Ar. Den fore- kommer undertiden forfalsket med vild Sa- fran, gule Blade, som hverken have Lugt eller indeholde Farvestof. — Den forbruges foruden i Tyrkiet navnlig i Østerrig. 6) Persisk og orientalsk Safran er af for- trinlig Kvalitet og kommer i Handelen i flade, runde Kager af 1/2 Punds Vægt, som pre lidt fugtige og klæbrige; den dyrkes især i Omegnen af Byen Baku ved det sorte Hav. I Kaschmir dyrkes ligeledes en meget Sod Safran, som er berømt i hele Ostindien. Overhovedet forbruges denne Artikel i stor Mængde i Asien, da man i de fleste der- værende Lande næsten krydrer alle Spise- varer dermed. Ogsaa i Europa anvendes undertiden Sa- fran som Kryderi, men hyppigere til Gul- farvning af Bagværk, Conditorivarer, Likører, Smør, Ost etc., ligesom den ogsaa finder for- skiellig Anvendelse i Medicinen, saavel til indvortes Brug som et krampestillende, sved- drivende og beroligende Middel, som udvor- tes som et blødgjørende og saarlægende Mid- del. ^ Endvidere benyttes Safran til Farvning af Guldfernis, Snedkerpolitur etc., men sjeld- nere i Farverierne, især til Silkefarvning. Hen opbevares bedst i lufttætte Beholdere Paa et tørt Sted. — Crocus naturalis kaldes Safran, som den kommer tørret fra Produ- centerne, og Crocus electus, naar de gule Traade ere fjernede og de røde fremtræde som brede Striber. Den stødte eller malede, Cr. pulveratus, bør man egentlig aldrig gjøre Brug af; thi imedens den naturlige Safran t. Ex. betales med 32—45 Kr. pr. Pd., sælge Safranhandlerne den stødte for 5—6 Kroner Pundet, idet den sædvanlig kun bestaar af meget fint malet (alkoholiseret) persisk Saf- flor med en ubetydelig Tilsætning af Safran. — Safran indeholder en gul, ætherisk Olie af en skarp og bitter Smag og en Lugt som Safran, endvidere Druesukker, fast Fedt og et rødt Farvestof, som kaldes Croc in eller Polychroit, et rødt Pulver uden Lugt, som opløser sig i Vand med en rødgul Farve, og som med concentreret Svovlsyre bliver blaat, med Salpetersyre grønt. Af dette fremstilles igjen det mørkerøde Crocetin, som bliver gult med Blysalt og som er et ægte og meget boldbart Farvestof. — Under Benævnelsen Safransurrogat sælges i den nyere Tid et chemisk Product, et gulrødt Pulver, som mest bruges til at farve Likører gule. Danmark indførte i Aaret 1880 431 Pd. Safran, hvoraf 359 Pd fra Tyskland og 72 Pd. fra Frankrig; heraf udførtes igjen til Sverig 26 Pd. — Norge indførte i 1879 78 Pd. og i 1878 104 Pd., imedens Indførselen til Sverig i sidstnævnte Aar udgjorde 2,707 Pd. — I Aaret 1870 indførtes til England 43,950 eng. Pund til en Værdi af 95,690 £. Den største Del deraf blev atter udført til Ostindien. Safranin er en rød Anilinfarve, som vindes af Azobenzol eller ved Indvirkning af salpeter syrede Salte og Arseniksyre paa To- luidin. Det kommer i Handelen baade som Pulver og i Deigform, anvendes i Bomulds- farveriet sammen med Phosphin til at farve Skarlagenrødt og bruges ofte istedetfor Or- seille og Safflor. Saftfarver ero farvede Planteextracter, som opløse sig i Vand og som anvendes til Vandmaleri, ligesom ogsaa til Farvning af Sukkervarer, Saucer o. dsl. Til det sidste Brug forekomme de sædvanlig formede i smaa Stænger, som ikke maa indeholde skadelige Bestanddele. Saftgrant, Blæregrønt eller Bærgrønt (Succus viridis), Fr. Vert de sève, de vessie, d’iris, E. Sap-green, er den udpressede og inddampede Saft af de umodne Bær af Vrie- torn-Korsved, Rhamnus catharlica. Man lader først Saften gjære i otte Dage i en Kjælder, tilsætter lige Dele Alun og Potaske, for at den skal kunne holde sig bedre, hvorved den brunlige Farve bliver grøn, og koger den ved en svag Ild. Naar den er inddampet til i Sirups Consistents, fylder man den i Dyre- i blærer, i hvilke den da tørres fuldstændig for saaledes at bringes i Handelen. Den har I en smuk gulliggrøn Farve, som dog ofte er . gjort mørkegrøn ved Tilsætning af noget I Blaat; i Bruddet or den glinsende og ved i Kanterne gjennemskinnendo. Den maa næsten I ganske kunne opløse sig i Vand og være i temmelig tør og ikke af brunlig Farve. Man