Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Safran.
685
Saftgrønt.
Marseille indføres til Frankrig. Departemen-
tet Loiret producerer aarlig Safran til Værdi
af 1,500,000—1,800,000 Frcs. — Udførselen
fra Frankrig var i 1875 184,042 Pund, hvoraf
168,674 Pund vare indførte fra Spanien.
3) Spansk Safran dyrkes i næsten alle
Provinser i Spanien og kommer hyppig til
^ordeuropa, isærdeleshed under Navn af
fransk Safran; de bedre Sorter kunne i God-
hed maale sig med fransk Safran og betales
jüed samme Pris. Den fra Monzanares i Ny
Castilien, Arragonien, fra Øen Maiorca og
fra Novelda ved Alicante samt fra la Mancha
ansés for at være den bedste. Den bedste
spanske Safran gaar til Frankrig; de mindre
gode Sorter sælges under Navn af Alicante-
°g Valencia-Safran, der er en meget varie-
rende Vare og ofte fugtet med Bomolie, hvil-
ken sidste Sort i Stenkrukker navnlig sælges
til Sydamerika og Ostindien. Den kommer
1 Handelen enten i Blikkasser, Stenkrukker
Mier i Lærreds Sække paa 10—30 Pd.
4) Italiensk, hvoraf den bedste er den
Neapolitanske eller Aquilasafran efter Staden
Muila, hvorfra den forsondes, er en god
*are, der kommer den franske nær. Den ca-
•abresiske, isærdeleshed fra Cosenza og Gan-
zano, er lysere og har mindre Ar. Den
Sicilianske er i og for sig god, men er næsten
Mtid blandet med Safflor eller andre frem-
mede Blomster. Den kommer mest over
Triest.
5) Levantisk Safran fra Øerne i Archipe-
lagus, Macédonien og Lilleasien, som i Triest
sædvanlig kaldes macedonisk, er i Regelen
M ringe Kvalitet; den er æltet sammen til
klumper med Honning eller Sesamolie for at
lorebygge, at den om Sommeren skal blive
aldeles udtørret og falde sammen, og bestaar
forøvrigt af brede og tykke Ar. Den fore-
kommer undertiden forfalsket med vild Sa-
fran, gule Blade, som hverken have Lugt
eller indeholde Farvestof. — Den forbruges
foruden i Tyrkiet navnlig i Østerrig.
6) Persisk og orientalsk Safran er af for-
trinlig Kvalitet og kommer i Handelen i
flade, runde Kager af 1/2 Punds Vægt, som
pre lidt fugtige og klæbrige; den dyrkes
især i Omegnen af Byen Baku ved det sorte
Hav. I Kaschmir dyrkes ligeledes en meget
Sod Safran, som er berømt i hele Ostindien.
Overhovedet forbruges denne Artikel i stor
Mængde i Asien, da man i de fleste der-
værende Lande næsten krydrer alle Spise-
varer dermed.
Ogsaa i Europa anvendes undertiden Sa-
fran som Kryderi, men hyppigere til Gul-
farvning af Bagværk, Conditorivarer, Likører,
Smør, Ost etc., ligesom den ogsaa finder for-
skiellig Anvendelse i Medicinen, saavel til
indvortes Brug som et krampestillende, sved-
drivende og beroligende Middel, som udvor-
tes som et blødgjørende og saarlægende Mid-
del. ^ Endvidere benyttes Safran til Farvning
af Guldfernis, Snedkerpolitur etc., men sjeld-
nere i Farverierne, især til Silkefarvning.
Hen opbevares bedst i lufttætte Beholdere
Paa et tørt Sted. — Crocus naturalis kaldes
Safran, som den kommer tørret fra Produ-
centerne, og Crocus electus, naar de gule
Traade ere fjernede og de røde fremtræde
som brede Striber. Den stødte eller malede,
Cr. pulveratus, bør man egentlig aldrig gjøre
Brug af; thi imedens den naturlige Safran
t. Ex. betales med 32—45 Kr. pr. Pd., sælge
Safranhandlerne den stødte for 5—6 Kroner
Pundet, idet den sædvanlig kun bestaar af
meget fint malet (alkoholiseret) persisk Saf-
flor med en ubetydelig Tilsætning af Safran.
— Safran indeholder en gul, ætherisk Olie
af en skarp og bitter Smag og en Lugt som
Safran, endvidere Druesukker, fast Fedt og
et rødt Farvestof, som kaldes Croc in eller
Polychroit, et rødt Pulver uden Lugt, som
opløser sig i Vand med en rødgul Farve,
og som med concentreret Svovlsyre bliver
blaat, med Salpetersyre grønt. Af dette
fremstilles igjen det mørkerøde Crocetin,
som bliver gult med Blysalt og som er et
ægte og meget boldbart Farvestof. — Under
Benævnelsen Safransurrogat sælges i den
nyere Tid et chemisk Product, et gulrødt
Pulver, som mest bruges til at farve Likører
gule.
Danmark indførte i Aaret 1880 431 Pd.
Safran, hvoraf 359 Pd fra Tyskland og 72
Pd. fra Frankrig; heraf udførtes igjen til
Sverig 26 Pd. — Norge indførte i 1879 78
Pd. og i 1878 104 Pd., imedens Indførselen
til Sverig i sidstnævnte Aar udgjorde 2,707
Pd. — I Aaret 1870 indførtes til England
43,950 eng. Pund til en Værdi af 95,690 £.
Den største Del deraf blev atter udført til
Ostindien.
Safranin er en rød Anilinfarve, som
vindes af Azobenzol eller ved Indvirkning af
salpeter syrede Salte og Arseniksyre paa To-
luidin. Det kommer i Handelen baade som
Pulver og i Deigform, anvendes i Bomulds-
farveriet sammen med Phosphin til at farve
Skarlagenrødt og bruges ofte istedetfor Or-
seille og Safflor.
Saftfarver ero farvede Planteextracter,
som opløse sig i Vand og som anvendes til
Vandmaleri, ligesom ogsaa til Farvning af
Sukkervarer, Saucer o. dsl. Til det sidste
Brug forekomme de sædvanlig formede i smaa
Stænger, som ikke maa indeholde skadelige
Bestanddele.
Saftgrant, Blæregrønt eller Bærgrønt
(Succus viridis), Fr. Vert de sève, de vessie,
d’iris, E. Sap-green, er den udpressede og
inddampede Saft af de umodne Bær af Vrie-
torn-Korsved, Rhamnus catharlica. Man lader
først Saften gjære i otte Dage i en Kjælder,
tilsætter lige Dele Alun og Potaske, for at
den skal kunne holde sig bedre, hvorved den
brunlige Farve bliver grøn, og koger den
ved en svag Ild. Naar den er inddampet til
i Sirups Consistents, fylder man den i Dyre-
i blærer, i hvilke den da tørres fuldstændig
for saaledes at bringes i Handelen. Den har
I en smuk gulliggrøn Farve, som dog ofte er
. gjort mørkegrøn ved Tilsætning af noget
I Blaat; i Bruddet or den glinsende og ved
i Kanterne gjennemskinnendo. Den maa næsten
I ganske kunne opløse sig i Vand og være
i temmelig tør og ikke af brunlig Farve. Man