Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

bruger den til Farvning af blødt Læder og Papir, i Miniaturmaleriet og til Illuminering; til Farvning af Tøier kan den ikke benyttes. En renset Sort deraf kaldes ogsaa undertiden Chemiskgrønt. Saftrødt erholdes af et Afkog af Fer- nambuktræ vedFælding med en jern- ogtin- iltefri Tinchloridopløsning ; Bundfaldet op- løses i Ammoniakvand under Tilsætning af hvidt Sukker, arabisk Gummi og Hvedemel, formes i smaa Stænger og tørres. Det an- vendes i Aquarelmaleriet, til Colorering af Kobberstik og Tegninger. Sagapengummi eller Serapingummi (Gummi Sagapenum eller Serapinum) er den størknede Melkesaft af den i Persien og Ægypten hjemmehørende Ferula persica. Den kommer i Handelen i uformelige, udvendig rødgule, gjennemskinnende, indvendig blege og skjøre Stykker, ofte af en Nøds Størrelse; den er let antændelig og brænder med en stærk Bøg, er blød, saa at den lader sig sammentrykke imellem Fingrene, har en ubehagelig løgagtig Lugt næsten som Asa føtida, og en skarpt krydret, kradsende, hvid- løgagtig Smag. Som en Gummiharpix op- løser den sig tildels i Vinaand og tildels i Vand. Ved Destillation giver den en æthe- risk Olie. Tidligere anvendtes den i Medi- cinen saavel til indvortes som udvortes Brug, men nu kun sjelden. Sago, Fr. Sagou, E. Sago, det bekjendte Næringsmiddel eller Suppemateriale, er en Art Stivelsemel, som udvindes af Marven af forskjellige ostindiske Palmearter, navnlig af Sagopalmen (Sågus Rumphii), og som ved Ophedning er bragt i kornet Tilstand; andre Palmearter, som afgive Sago, er Sågus lævis, S. Ruffia og flere, som alle voxe paa Suma- tra, Java og andre Øer i det indiske Archi- pel, ligesom ogsaa i China, Japan og hele det sydlige Asien. Ogsaa det ostindiske Cy- castræ (Cycas cirninalis), samt Bataten (Convolvolus batatus) i Amerika levere Sago. Stivelsen findes i disse Træer i Marven, som udgjør den langt overveiende Del af Stam- men; af et Træ, som er 15 Aar gammelt, kan saaledes erholdes indtil 600 Pund Sago. For at udvinde Sagoen blive Træerne om- huggede ved Roden, naar de have naaet en tilstrækkelig Størrelse, og Stammerne sauges da i Stykker af omtrent 2 Meters Længde, som derpaa spaltes: Marven udtages og stø- des i Træmortere, omrøres med Vand og udvaskes gjentagne Gange paa Sigter for at befries fra Cellevævet. Efter den sidste Vask- ning tørres Stivelsemelet, hvorved man er- holder Sagomel, hvoraf der i Ostindien bages Brød, som kan holde sig meget længe uden at fordærves og som udgjør det vigtigste Næringsmiddel for Mange af de Indfødte. Af det fineste Mel fremstiller man igjen den kornede Sago eller Perlesago, idet man til- sætter Melet noget Vand og trykker Deigen igjennem en Metalsigte, som er anbragt umid- delbart over ophedede Kobber- eller Jern- plader. Ved Ophedningen svulmer endel af Stivelsemelet og forvandles til Klister, hvor- ved de øvrige Stivelsemelkorn klæbe sammen, imedens Vandet fordamper; ved stadig Om- røren gives Kornene den runde Form. Kor- nene tørres ogsaa undertiden i Solen og blive da hvide, imedens de ved kunstig Varme an- tage en lysebrun Farve, hvilket navnlig viser sig ved storkornet Sago. 1 nogle Egne far- ves ogsaa den hvide Sago rødlig med brændt Sukker; men denne Sort er nu næsten for- trængt i Norden af den eftergjorte Sago, der er af en renere Farve. Ofte har imidlertid den ostindiske Sago en mere eller mindre stærk brunlig Farve uden paa Productions- stedet at have været underkastet nogen Farv- ningsproces, idet Farven kan hidrøre fra, at der har været indladet Gambier i det samme Skib, som har bragt Sagoen fra Ostindien til Europa, og Farven er da kun en Følge af dette Garvestofs Uddunstninger. Da det imidlertid stedse virker stærkest paa det yderste Lag i Sækkene, vil man let kunne erfare, om Farven stammer herfra, ved for- sigtigt at tømme Sækkene, idet Farven isaa- fald vil vise sig i mørkere Striber i Sagoen, der ofte i Midten af Sækkene har beholdt sin naturlige hvide Farve. I England fore- trækkes sædvanlig den røde Sago for den hvide. Den ægte ostindiske Sago forsendes hovedsagelig fra Singapore over London God Sago maa bestaa af haarde Korn, som kun vanskelig kunne brækkes over; den ma* dernæst være fri for Støv og næsten ude* Lugt og Smag, og ved at koges i Vand maa Kornene kun svulme op uden at opløse sigi i Almindelighed er Yaren dog sjelden fri f°r at have en lidt muggen Lugt. — I den nyer® Tid er Forbruget i Europa af ostindisk Sag0 aftaget betydeligt, efterat man mange Stede1" i Frankrig og Tyskland (t. Ex. i Erfurt Schweinfurt, Nürnberg, Augsburg etc.) bar begyndt at tilvirke uægte Sago af Hvede- eller Kartoffelstivelse i store Stivelsefabriker- Denne uægte Sago kan med Hensyn til hT(1' seende og Smag erstatte den ægte, men b»r dog en ringere Næringsværdi end derm0’, den foretrækkes imidlertid af Mange, f°r(1 den ostindiske ofte tager Skade paa ietl lange Søreise og orholder en uren Bismag; Den er ligesom den sidstnævnte formet 1 runde Korn, som ved at koges blive geléeag' tige og gjennemsigtige, og den er undertid«’1 billigere end den ægte, hvilket imidlertid i° Tiden ikke er Tilfældet. Den tilberedes Paa følgende Maade: man trykker endnu fugtig Stivelsemel med Hænderne igjennem et S01 med Huller af en lille Ærts Størrelse; K°r nene sorteres derpaa yderligere ved Sigtnm» og omrulles i en Tromle i 10 Minuter und® Tilsætning af lidt Stivelsemel, hvorpå* tørres paa Blikplader i en Ovn under en T«1’, peratur af indtil 100° C., imedens man v®3 samtidig at indlede Vanddampe bevirker dej Forglasning. Den brunlige Kartoffelsago 7.. virker man af ristet Stivelsemel. Sædvan^ adskiller den uægte Sago sig fra den ved sin renere Farve, mere ensartede K ning, ved enkelte, ofte mod det blotte v synlige Stivelsekorn, samt derved, at lader sig koge lettere i Vand end den $8 J Godt tilberedte Sorter beholde dog ogsaa