Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Saidschützer Salt. 687 Saint-Maur. at koges med Vand deres Form og danne gennemsigtige, geléeagtige Smaakugler, der sædvanlig adskille sig fra den kogte ægte kago ved at være næsten uden Smag. — Brasiliansk eller sydamerikansk Sago kaldes Undertiden tvende Produeter, som ligne Sago ug som udvindes af Eoden af Cassavabusken w- d.), nemlig Cassava og Tapiocca; af denne sidste skjelner man imellem Rio-Tapi- Ußca af hvid, og Bahia-Tapiocca af brun tarve. Den fine Rio-Tapiocca eftergjøres Saa skuffende af Kartoffelmel, at der kun !_ed Kogning kan gjøres Forskjel paa disse varer. p Danmark indførte i Aaret 1880 c. 2,1 Mill. [Und Sago, Salep og Tapiocca, hvoraf c. 1,8 "till. Pd. fra England og Resten fra Tyskland. Per udførtes i samme Aar c. 75,000 Pd., ^oraf c. 55,000 Pd. gik til Sverig og 11,000 *u. til Norge. . Norges Indførsel af de samme Artikler ud- ride i 1879 c. 448,000 Pd. til en Værdi af c> 67,000 Kroner, imedens der Intet udførtes. England indførte i 1876 af ostindisk Sago °g Sagomel 338,200 Cwts. til en Værdi af c‘ 238,000 £., og udførte 33,600 Cwts., hvor- j 5,407 Cwts. til Danmark. I 1866 udgjorde [Udførselen kun 165,000 Cwts., hvoraf 7,676 dgjen udførtes. Saidschützer Salt s. Bittersalt. , Saint-Aubin er en god rød Vin, som Uar Lighed med Øvreburgunder, og ligeledes eU god hvid Vin fra Canton Neufchatel. Saint-Ay, en meget fyldig, fin, velsraa- g®nde og smukt farvet Rødvin fra Omegnen * Orleans i Dep. Loiret. , Saint-Basle, en rød Champagnevin af 18”e Klasse af smuk Farve, Fyrighed, Fin- 6(L Kroma fra Omegnen af Rheims. ..‘paint-Bris, en god hvid, fyrig og dog /U‘d Burgundervin af 2den Klasse fra Om- jguen af Auxerre i Dep. Yonne. Vinene fra Uxerre, Tonnerre og Avallon høre til de uleste Nedre-Burgundervine. ^ Sain t-B ris de Villenave, en for- lUlig hvid Burgundervin af 1ste Klasse, j^gtig og mild med nellikeagtig Aroma og a Saint-CJliistol, en mørkerød Langue- s Cviu af 1ste Klasse, fyldig, kraftig og vel- ^ugende, fra Omegnen af Montpellier. vpaiat*Cyr, en rød Provencevin af 2den e asse, meget fyrig og velsmagende, fra Om- gUeu af Toulon; den er meget holdbar og ^ueLved Søtransporter. ç.Saint-Bizier, en rød, velsmagende ^Umpagisovin af 2den Klasse fra Dep. Øvre- afSaint-I>rezery, en rød Languedocvin 0 ..Iste Klasse, undertiden noget tør, men ■tiom end® °S behagelig, fra Omegnen af Mont- u^Uier. y.Sainte-Foy, en rød, fyrig og flygtig ira Omegnen af Lyon, bliver først god at være lagret 5—6 Aar paa Fadene. Sainte-Foy les Vignes s. Gonsac. Jj^inite - Cjromme, en fortrinlig rød Sih iVin af 2den og 3die Klasse, fyldig, af uk Farve og fin Bouket. Sainte-Marthe, en rød Provencevin af smuk Farve og god Smag, avles paa Ky- sterne ved Marseille. Saint-Fmillon, en rød Bordeauxvin af 4de og 5te Klasse fra Omegnen af Li- bourne, henregnes til Côtesvinene. Saint-Buffine, en meget yndet rød Moselvin, meget holdbar, af smuk Farve og behagelig Smag. Saint-Fstèphe, en rød Bordeauxvin fra Omegnen af Lesparre i Øvre-Medoc, flyg- tig, mild, har megen Bouket og Aroma. Saint-Ftienne, en rød Burgundervin af 3die Klasse fra Omegnen af Villefranche; navnlig er den af første Presning meget fyl- dig og fyrig. Saint-brenies, en rød Languedocvin af 1ste Klasse af smuk Farve, god Smag, fin, flygtig og holdbar. Saint-breorges, en rød Burgundervin af 1ste Klasse fra Omegnen af Nuits i Dep. Côte d’or, fyrig, af smuk Farve og fin Smag. Desuden haves der ogsaa flere andre franske Vine af samme Navn, saasom en rød og hvid Vin fra Omegnen af Tours, som ogsaa kal- des Vouvrayvin; en Rødvin af 1ste Klasse, som dyrkes paa den venstre Bred af Cher i Dep. Loire et Cher; en rød, velsmagende, fyldig og fyrig Languedocvin af 1ste Klasse fra Omegnen af Montpellier. $aiilt-€*illes, en mørk, svær, temmelig fyrig, velsmagende Rødvin fra Omegnen af Nismes i Dep. Gard, tager ingen Skade hver- ken af Varme eller af at transporteres. Saint-Jean de Maurienne, en rød Vin fra Omegnen af Chambéry i Savoien, har Lighed med Øvre-Burgundervinene af 4de Klasse. Saint-Jerome, en rød Provencevin af Iste Klasse fra Omegnen af Marseille, fyldig, fyrig', af smuk Farve og god Smag. Saint - Jnlien er Navnet paa flere meget yndede Medocvine, som høre til 1ste, 2den og 3die Klasse af Bordeauxvinene. De af 1ste og 2den Klasse staa næsten i lige Rang med Chateau - Margaux ; de have en smuk Farve, Finhed, Korpus, Styrke og en tydelig Bouket: især udmærker den til 1ste Klasse hørende Leoville sig ved Finhed og en mild Smag. Vinene af 3die Klasse ere af noget ringere Kvalitet, men ere dog gode og velsmagende og have disse Vines eien- dommelige Bouket. — I Omegnen af Ville- franche i Dep. Rhone avles ligeledes en rød Vin, som kaldes Saint-Julien, hvilket Navn forøvrigt ogsaa er givet til flere andre Sorter franske Vine. Saint-Fanibert, en rød Bordeiuxvin af 2den Afdeling af 1ste Klasse, har megen Lighed med Chateau-Lato ur og forsendes ofte under dette Navn; det er en af Øvre- Medocs fortrinligste Vine. Saint-Marc, en stærkt farvet, svær Rødvin fra Omegnen af Chalons i Dep. Saône et Loire, har Lighed med Burgundervinene af 5te Klasse og henregnes sædvanlig ogsaa til disse. Saint-Maur er Navnet paa en fortrin- lig Sort franske Blommer, som voxe i Dep.