Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Saint-Peray. 688 Salep. Indre et Loire og hyppig forsendes til Ud- landet. Benævnelsen bruges endvidere om et Mpret Stof, dels helt af god Silke og dels blandet med Floretsilke og fin Uld; det til- virkes i Paris, Lyon etc. og anvendes mest til Sørgedragter og Foerstof. Saint-Peray, røde og hvide Langue- docvine fra Omegnen af Tournon i Dep. Ar- dèche. De røde ere stærkt farvede, ere fyl- dige, kraftige, men dog milde, og i gunstige Aargange have de en behagelig Eatafiasmag; de ere ogsaa meget holdbare og vinde i God- hed ved at forsendes til koldere Lande. De hvide ere fine, fyrige og have en eiendomme- lig, meget behagelig Smag og en violagtig Aroma; naar de aftappe s paa Flasker det første Foraar efter Yinhøsten, moussere de i flere Aar derefter. Saint-llemy er en stærkt farvet, fyrig, svær rød Provencevin af 2den Klasse fra Om- egnen af Arles i Dep. Ehonemundingerne. Samme Navn har ogsaa en Sort raa Silke, som vindes i den samme Egn. Saint-S.in veur, en til Medocvinene henhørende rød Bordeauxvin af 2den Klasse, hvoraf der forsendes meget til det nordlige Europa. Saint-Sevei', en fyrig, temmelig svær hvid Gascognevin af sødlig Smag, som let er udsat for at komme til at gjære. Sa i n t-T isi e r ry er en rød Champagne- vin af 1ste Klasse, som med Øvreburgunde- rens Farve og Smag forener Champagnevine- nes Flygtighed; under samme Navn haves ogsaa en velsmagende Champagnevin af 3die Klasse. Saint-Vincent er en Sort virginsk Tobak i Karotter, som fabrikeres i Dunker- que og især forsendes til Holland, Schweiz og Italien. Sakardantræ s. Jacarandatræ- t Saki er Navnet paa en i Japan meget yndet Drik, en Slags 01, der tilberedes af Eis, hvis Stivelse ved Gjæringsstoffet, som kaldes »Koj«, ikke omdannes til Maltose og Dextrin, men til Glucose og Dextrin. Sal s. Salt. — S. Acetocellæ s. Syresalt. — S. amarmi) s. Bittersalt. — S. ammoniacum s. Salmiak. — S. anglicum s. Bittersalt. — S. anglicum volaille s. Lugtesalt, engelsk. — S. Cornu Cervi volatile s. Hjortetaksalt, flyg- tigt. — S. culiuare, Kogsalt, s. Salt. — S. digestivum Sylvii s. Chlorkalium. — S. Epso- utense s. Bittersalt. — S. essentiale Tartari s. Vinstensyre. — S. Gemmæ, Stensalt s. Salt. — S. marinimi, Søsalt s. Salt. — S. mirabile Glauberi s. Glaubersalt. — S. polychrestum Seignctte s. Seignettesalt. — S. prunellæ s. Salpeter. — S. sedativuin s. Boraxsyre. — S. Sodæ s. Soda. — S. Staimi s. Tinsalt. — S. Tartari s. Kali, kulsurt. — S. thermaruiu Carolinensium s. Carlsbadersalt. — S. volatile s. Ludsalt, flygtigt. Salsi c li! s. Cospettoni. Saladeros kaldes de Huse, hvori det halvt vilde Hornkvæg paa Sydamerikas Slet- ter slagtes, hvorfor ogsaa de derfra kommende raa Huder sædvanlig i Handelen kaldes Vildt- huder. Saladeroguano er et Gjødningsmid- del, der bestaar af den store Mængde Affald, der fremkommer ved Tilberedningen afKjød- extract i Buenos-Ayres. Saladiii - Kaffe er et Kaffesurrogat, som i den nyere Tid fremstilles af tyrkisk Hvede ; man lader Kornet dampe i 4—5 Dage ved 600 C., og naar det da begynder at spire, bliver det tørret, ristet og malet og bringes derpaa i Handelen. Salaison kaldes i Frankrig alle Slags i Salt nedlagte Spisevarer, saasom Sild, Sar- deller, Lax, Skinker, Flesk etc., hvormed navnlig Cherbourg driver en betydelig Handel. Salami s. Cervelatpølser. Salangane s. Indiske Fuglereder. Salat eller Laktuk (Lactuca sativa) er en til Kurvblomsternes Familie hørende én- aarig Plante, som for Bladenes Skyld dyrkes i mange Varieteter næsten over hele Jorden, hvor Klimaet tillader det. Man s kj elner imellem: Hovedsalat, som dyrkes mest al- mindelig hos os og enten spises i frisk Til- stand, eller koges sammen med Kaal; Bind- salat, som ikke lukker sine Blade til et Ho- ved, hvorfor de sædvanlig bindes sammen for at de indre Blade skulle bleges, og Snitsalat, hvis Kodblade heller ikke danne Hoved. De sidstnævnte 2de Sorter foretrækkes i det syd- lige Europa, hvor de omtrent spises til alle Maaltidor. Alle Arter af Salat indeholde i Blomstringstiden en hvid, bitter Melkesaft, som i fortættet Tilstand anvendes i Medi- cinen som et beroligende Middel under Navn af Lactucarium (s. d.). Salep eller Saleprod (Tubera eller Ra- dix Salep) ere de runde eller ovale, under- tiden ogsaa haandformig delte Eodknolde af flere Orchisarter, navnlig af Orchis Minio, 0. iiiascula, palustris, m i I ita ri s, latifolia, sambu- cina etc. Disse Knolde kom tidligere kun fra Orienten over Konstantinopel og Smyrna, hvorfra de ogsaa endnu erholdes; men i de senere Aar kommer der ogsaa en fransk og en tysk Vare i Handelen, som sædvanlig fore- trækkes af Droguisterne, fordi der af samme lader sig fremstille et rent hvidt Pulver, hvilket sj elden er Tilfældet med den ori- entalske. I Frankrig og Tyskland voxe disse Planter dels paa fugtige Enge og dels paa Bjergsletterne og i Skovrande. Eodknoldene bestaa hovedsagelig af Dextrin, Arabin og Planteslim, men indeholde desuden bittert Extractivstof, Sukker og Albumin. Pulveri- seret danner 1 Del kogt i 48 Dele Vand en tyk, geléeagtig Slim, som anvendes i Medi- cinen som et indhyllende og nærende Mid- del, dels for afkræftede Personer, Eeconvale- scenter og svagelige Børn, og dels imod Diarrhoe og i Brystsygdomme etc.; desuden benyttes den ogsaa hyppig til Appretering af Silketøier. Eodknoldene indsamles før eller strax efter Blomstringstiden, vaskes, trækkes paa Snore, neddyppes i kogende Vand for at den brune Overhud let kan fjernes, og tørres derpaa saa hurtigt som muligt; hvorved de blive haarde, hornagtige og gjen- nemskinnende. I frisk Tilstand have de en stram Lugt; tørrede ere de uden Lugt og