Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salep, vestindisk! Salmiak. 689 af en slimet, noget saltagtig Smag. Den persiske, levantiske eller orientalske Salep, som man erholder fra Triest, er indtil 3 Ctm. lang og henved 2 Ctm. tyk, mest oval, ogsaa hjerteformig, rundagtig, fladtrykt, bulet og af gullig eller rødlig, kun sjelden hvid Farve ; 'len anvendes hyppigere til Appretering af Tøier end i Medicinen. De mest søgte Le- vantinersorter komme fra Taschkopru, livor man høster en mindre, men temmelig lys Rod, og fra Angora, hvor der høstes en særlig stor Rod. Den franske og tyske Saleprod ei' af samme Form, men gjennemsnitlig min- dre, har en glat Overflade og en smuk, gul- lighvid Farve. — De haandformige Rødder af nogle Orcliisarter benyttes endnu undertiden til overtroiske Formaal og føres derfor under Navn af Christushænder, Lykkehænder, Ra- dix Palma; Christi eller Satyrioiiis. Salep, vestindisk s. Arrowmel. Salernervm er en god, velsmagende Rødvin, som avles i Omegnen af Salerno i Italien. Sålernes er en stærkt farvet, temmelig god Provencevin fra Omegnen af Draguignan 1 Dep. Var. Sali ein (Salicinum) er et kvælstoffrit °rganisk Bitterstof, som indeholdes i Barken °g Bladene af de fleste Arter Pil, i nogle Arter Poppel etc. Et Afkog af Pilebark af- dampes, digereres med Blyilte og inddampes da endnu engang til Sirups Consistants. Efter et Par Dage viser der sig Krystaller, som renses ved paany at opløses og omkrystalli- s®res. Salicin danner smaa hvide, glinsende, gjennemsigtige Naale og Blade uden Lugt °g af en meget bitter Smag; det anvendes 1 Medicinen som et Surrogat for Chinin, men Di'ker svagere end dette. Det tilberedes især ^Barken af Salix pentandra og andre Grøn- j’ue. Det er tungt opløseligt i koldt Vand, ®t i kogende Vand ogVinaand, men opløser ikke i Æther og Olier; med coneentreret Svovlsyre farves det blodrødt, hvorved man pr istand til at opdage Salicin i svovlsurt hiiiin, som det ligner meget og som derfor '^'lertiden forfalskes dermed. Selv om Chi- lenen kun indeholder 1 pCt. Salicin, vil den ^i'ves rød med coneentreret Svovlsyre. Af 'Elicili fremstilles flere andre Stoffer, saasom jdGjæring Saligenin, som danner farveløse, pinsende Rhomboeder, der ere let opløselige 1 kogende Vand, Alkohol og Æther; det far- ps blodrødt med Svovlsyre og indigoblaat jpd Jerniltesalte. Af Salicin og Saligenin Andes Saliretin, et hvidt eller gulligt, har- Wxagtigt Legeme. Af Salicin udvinder man jpsaa med svag Salpetersyre HeiicSn, hvide jD'ystalnaale af en noget bitter Smag, som i °rbindelse med Salicin danne Helicoidin ‘ °'n Krystalnaale. Salicore kaldes den ved Narbonne af pd(on af Salicoriiia annua udvundne raa Soda, 0ln indeholder c. 15 pCt. kulsurt Natron. c Salicylsyre, Spiræasyre (Acidum sali- ■Micum) krystalliserer i farveløse, firsidede t ''ismer, som smelte ved 156° C. og subli- .'pe ved 200° uden at decomponeres, naar (i ophedes mod Forsigtighed. Den er kun L Hjorth: Varelexikon. lidet opløselig i koldt Vand, lettere i varmt Vand, let i Alkohol og Æther. Opløsnin- gerne reagere surt. Den er et fortrinligt antiseptisk Middel, forhindrer og stanser Gj ai- ring og Eorraadnelse, dræber Svampe og In- feetionsspirer og finder derfor en udstrakt Anvendelse i Medicinen saavel til indvortes Brug som udvortes ved Bylder, ondartede Saar etc. ; for den paa samme Maade virkende Carbolsyre har den det Fortrin, at den ikke virker ætsende, at den er uden Lugt og at den ikke udøver nogen giftig Virkning, naar den benyttes til indvortes Brug. Salicyl- syren forekommer i Blomsterne af Spiræa ulmaria og som Salicylsyre-Methylæther er den en Hovedbestanddel af Gaultheriaolie (s. d.), hvoraf den tidligere mest blev frem- stillet. Nu vindes den i det Store, idet man opløser Ætsnatron i ren Carbolsyre indtil Mætning, inddamper til Tørhed og opheder det saaledes fremkomne Natriumplienylat i en Metalretort under Indledning af tør Kul- syre, og vedbliver med Ophedningen og Ind- ledningen af Kulsyre, indtil Temperaturen udgjør 220—230° C.; man opløser da Bund- faldet i Vand og overmætter det med Salt- syre, hvorved det Hele stivner til en tyk Deig af Salicylsyre, som derefter renses videre ved Omkrystallisering etc. Efter denne Methode fremstilles nu Syren i det Store. Som forannævnt anvendes den meget i Me- dicinen og i Techniken; men den er ogsaa et fortrinligt Middel til Conservering af Kjød, Melk, 01, Vin, syltede Frugter etc. Ogsaa som kosmetiske Midler komme forskjellige Salicylpræparater i Handelen som Mundvand, Tandpulver, Tandpasta etc. (Se ogsaa Car- bolsyre og Spiræaolie). Saligenin s. Saiicin. Salin kaldes i Frankrig den raa Potaske. Saliretin s. Saiicin. Salma, Kornmaal paa Sicilien = 4 Sacca à 4 T umoli = 63 */2 imperiai Gallons = 288V2 Liter = 2 danske Korntønder. Sahna er ogsaa et Markmaal paa Sicilien = 3,2 d. Tdr. Land. Salmiak, Ammoniumchlorid, Chloram- monium, saltsurt Ammoniak (Sai ammoni- cum, Ammonium muriaticum), Fr. Sal d’Am- moniac, Hydrochlorate ammoniaque, E. Chlo- ride of Ammonium, fremkommer ved at be- handle kulsur Ammoniak med Saltsyre, hvor- ved der dannes Salmiak og Kulsyre, hvilken sidste undviger under Brusning, imedens Sal- miaken opløser sig og kan vindes af Opløs- ningen ved Inddampning og Krystallisation som et Krystalpulver. Ved stærk Opvarm- ning forflygtiger Salmiakon, men afsætter sig atter ved Afkøling i fast Form som subli- meret Salmiak. Indtil Midten af forrige Aar- hundrede kom al Salmiak fra Ægypten; i dette Land er Brændet dyrt, og Indvaanerne benytte derfor i dettes Sted Kamélexcremen- ter, der ligesom alle andre Excrementer inde- holde kvælstofholdige Stoffer, men tillige eli- dei Chlornatrium og Chlorkalium, idet Ka- melernes Føde hovedsagelig bestaar af salt- holdige Planter. Istedetfor kulsur Ammoniak dannes da ved disse Stoffers Indvirkning 44