Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Salmiakspiritus. 690 Salpeter. Chlorammonium, der blander sig med den Sod, som Røgen afsætter, og ved en ny Su- blimation af denne fremstilledes da Salmiaken i temmelig ren Tilstand. Navnet Sal Aimuo- tiiacuin stammer fra, at Kamélexcrementerne fandtes i store Masser i Nærheden af Jupiter- Ammonstemplet i den Lybiske Ørken. Na- turen har paa flere Steder frembragt subli- meret Salmiak; navnlig ledsager denne ofte vulkanske Udbrud, og Ætnas Lavastrømme indeholde den i saa stor Mængde, at det har været en Indtægtskilde for de Omboende at samle den og sælge den i de nærmeste Byer. I Buchariet og i Kalmukernes Land findes der ligeledes saameget Salmiak, at den der er en ikke uvigtig Handelsartikel Nu frem- stiller man næsten al den i Handelen fore- kommende Salmiak af den Ammoniak, der findes i Gasvandet, der som Biprodukt vindes ved tør. Destillation af Stenkul; endvidere ved Fabrikationen af Benkul og Blodludsalt eller ved Destillation af raadden Urin. Man vinder Salmiak ved at mætte det ammoniak- holdige Gasvand med Saltsyre, eller ved at sublimere en Blanding af tør svovlsur Ammo- niak og Kogsalt, eller ved at lede Kulsyre i de blandede concentrerede Opløsninger af kulsur Ammoniak og Kogsalt, hvorved der udskilles tvekulsurt Natron, imedens Salmiaken forbliver i Opløsning og senere kan frem- stilles i fast Form ved Inddampning. Den renses derefter sædvanlig ved Sublimation i flade Kjedler, paa hvis uhrglasformede Laag den fordampede Salmiak afsætter sig som hvide, seige, tykke Kager, hvis ene Side er flad, imedens den anden er formet efter Laa- get. Undertiden renser man ogsaa Salmiak ved Krystallisation, og den bringes da i Han- delen enten som et krystallinsk Pulver eller som de saakaldte Salmiakkager, der erholdes ved at presse Pulveret i Lerforme, imedens det endnu er fugtigt. Den rene Salmiak er luftbestandig, farveløs, uden Lugt, af en skarp, saltagtig Smag og fordamper ved Op- hedning fuldstændig uden at smelte ; den opløser sig i 2,7 Dele koldt og i 1 Del kogende Vand; af den hede Opløsning kry- stalliserer den i Form af hvide, fjeragtige Krystaller. Salmiak har en Vægtfylde af 1,45 og anvendes meget i Medicinen, end- videre i Farverierne og Kattuntrykkerierne, i Garverierne, til Lodning, Fortinning og Forzinkning af Metaller, til Beitsning af Snus- tobak, i Photographien samt til Fremstilling af Salmiakspiritus, Hjortetaksalt etc. Salmiakspiritus, ætsende Ammoni- akvand (Solutio Ammoniaci, Liquor Ammo- nii caustici, Spiritus Salis ammoniaci cau- sticus), er en lys, vandklar Vædske af en meget stærk, stikkende Lugt og en bræn- dende, ætsende Sinag. Opheder man en eller anden Ammoniakforbindelse med stærke Baser, t. Ex. med Kalk-, Kali- eller Natronhydrat, saa udvikler der sig en eiendommelig Luft- art af en stikkende Lugt, den saakaldte Am- moniakluft. Leder man denne i koldt Vand, absorberes den af dette (1 Del koldt Vand kan optage indtil 500 Gange sit Rumfang Ammoniakluft) og danner saaledes den under Navn af Salmiakspiritus bekjendte Vædske. Paa denne Maade fremstilles Salmiakspiritus ogsaa i det Store; som Ammoniaksalt benyt- ter man i Regelen Salmiak eller svovlsur Ammoniak og som Base Kalk. Istedetfor af rene Salte kan man ogsaa vinde Salmiak- spiritus, navnlig til technisk Brug, af for- tyndede Opløsninger af urene Salte, især af det ved den tørre Destillation af Stenkul (Lysgasfabrikernes Gasvand) eller af Bon (Bonforkulling) orholdte Vand, ligesom ogsaa af raadden Urin eller Kloakvand. I ren Til- stand er Salmiakspiritus farveløs, har en stik- kende Lugt og er stærkt basisk; i sine Egen- skaber viser den stor Lighed med Alkalierne, hvorfor den ogsaa til Adskillelse fra disse benævnes Alkali volatile, flygtigt Ludsalt, ot Navn, som forøvrigt ogsaa tilkommer andre Ammoniakforbindelser. Paa Grund af sine basiske Egenskaber finder denne vandige Ammoniak Anvendelse paa mange Maader, san- soni i den analytiske Chemi, i Medicinen, 1 Techniken til Opløsning af forskjellige HarpU01' og Fedtsyrer, til Borttagelse af Olie- og Fedt- pletter, til Fremstilling af flere Lavfarve- stoffer, t. Ex. Persio, Orseille og Lakinos, til Rensning af Uld og i Farverierne. Ved Tilberedning af kunstig Is bliver der i det af Carré construerede Isapparat ved Fordamp' ning af Ammoniakluft af meget concentrerei Salmiakspiritus bundet tilstrækkelig Varine til at bringe Vand til at fryse og til endog' saa at afkøle Isen betydelig under 0°. All®' rede ved sædvanlig Temperatur undviger de1 stadig Ammoniakluft af Salmiakspiritussen som derfor maa opbevares i godt lukkede Beholdere; ved Ophedning undslipper a Ammoniakluften. Jo rigere Salmiakspirit11® er paa Ammoniak, desto ringere er dens spe' cif. Vægt; ved 15° C. variere de i Handele^ sædvanlig forekommende 2 Sorter med 10 20 pCt. Ammoniak imellem 0,920 og 0,960- Salmiaksalt, flygtigt s. Lugtesa1’ engelsk. u Salmiakspiritus, ravholdig s. &a de Luce. . Salmonitræ eller Bastard-Ebony ® en fra Molukkerne kommende Træsort, 9°fi, har Lighed med vort Nøddetræ, men soni mere sirlig aaret. . c- Salomons Segls Rod (Rad& gilli Salomonis), T. Weisswurzel, er 1 , hvide, kjødagtige, melede, fingertykke, TU Led forsynede Rodstok af Convallaria C® gonatuin, en overalt i Europas skovrige voxende Plante. Den har en sødlig, Mi® ’ lidt skarp Smag og har Ar, der hidrøre affaldne Stengier og have Lighed med s°f j agtige Aftryk. Den benyttedes tidlig'-’1, j . Medicinen udvortes som et fordelende Mm den maa opbevares meget tørt. _ ^ Salpeter eller salpetersurt Kali, K». umnitrat, Kalisalpeter (Nitras Italiens, trum, Kali nitrieum), Fr. Nitre, Salp® 0f Nitrate de potasse, E. Salpetre, Nitrate potash, forekommer dels færdigdannet i ^ turen og fremstilles dels ved Kunst s°n , chemisk Produkt. Ved Salpeter forstaar jp i daglig Tale det salpetersure Kali. *