Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salpeter. Salpeter. 691 møn dannes nafbrudt i i Nærheden af Overfladen, enkelte , teder i saa stor Mængde, at Jorden i den Mpetret kaldes ogsaa ostindisk Salpeter ner det Land, hvorfra Hovedmassen kom- ier, og Natronsalpetret benævnes af samme Kr|-r|d Chilisalpeter (s. Natron, salpetersurt), plisalpeter forekommer i Naturen ikke saa- edes som Kogsalt i Lag. der ere Dele af en ^sluttet Dannelse, "°rden ‘leder i saa stor Mængde, at Jorden 1 den Ørre Tid bedækkes med et Overtræk af fine , aJpeterkrystaller, der ligner Rim. Den ost- indiske Salpeter indvindes navnlig paa Cey- l°n og i Bengalen ved Patna. Paa Ceylon (aUnes og vindes det hovedsagelig i store, naturlige Huler, som bestandig udvides ved jv. den salpeterholdige Overflade afskrabes. Ujsse Huler ere dannede i Kalkklipper, som ’dige indeholde Feldspath og Magnesia, saa J. Mineralier, der kunne afgive Baser, ere fistede i rigelig Mængde; nogle af dem ere I öliger for store Skarer af Flagermus, hvis J0vninger yde kvælstofholdigt Materiale i figelig Mængde, imedens det Indre af andre finder kun frembyder den nøgne Klippe. Til fisse sidste hører Hulen ved Memoora, der ondes i et 300 Fod høit, skovbevoxet Bjerg og er 200 Fod dyb, 100 Fod bred og 80 Fod l'jfi- Man skraber Overfladen af Klippen, jnaiider Afskrabet med Træaske og udluder jol med Yand, og man afdam]>or da den dare Lud først i Lergruber ved Solvarmen derefter i Potter over Ilden, hvorpaa .'”den ved Afkøling giver Krystaller. — I j ofigalen bedækkes Jordens Overflade i den Ørre Aarstid med Buske af Salpeterkrystal- Ofi som dannes ved at Vandet fordamper og overlader de salpetersure Salte, som det inde- joldt opløste; det øverste Jordlag skrabes j> af og udtrækkes med Vand, det vandige jultræk inddampes til Krystallisation, og ijiystallerne omkrystalliseres, for at de skulle jfive hvide. Paa Jordens Overflade danner j?r sig da snart igjen en ny Udblomstring, 'lot den porøse Jord uafbrudt suger Vandet jlP til Overfladen. Betingelserne for Salpeter- fiannelsen ere her særlig gunstige, saa at længden af salpetersure Salte kan beløbe jig til 12 pCt. — Paa lignende Maade viser jf sig Salpeter enten paa Jordens Overflade p er_i Huler i Kalkstensbjerge i Ægypten, Jfisien, Peru, Chili, Spanien, Italien, Schweiz, eller i Huler pfisiei fi garn, Kentucky og flere Lande, j Europa maa man dog i Almindelighed ,e.fi kunstig Hjælp bøde paa de mindre gun- jl ige Betingelser for Salpeterdannelse, som pfifie Verdensdel frembyder paa Grund af jfi tempererede Klima, og man samler derfor fi° Slags Plante- og Dyraffald, blander det j’ojl porøs Muldjord, Kalk, Murgrus, Aske • fisk i Bunker, som man jevnlig overhælder fiofi Askelud, Urin eller Gjødningvand, og finn man oftere omskuffer. Undertiden for- ,ie.r man ogsaa Blandingen til c. 2 Meter Øie og c. 1 Meter tykke Volde, hvori man I nbringer Lag af Straa eller Riskviste, for at .fiifton kan trænge derigjennem, og som man pakker med et Tag til Beskyttelse imod fignen, som ellers vilde opløse og bortføre Øf dannede Salpeter. Saadanne Anlæg kal- des Salpeterplantager. Salpeteropløsningen trækker sig efterhaanden i Løbet af et Par Aar ud til Overfladen, hvor Fordampningen er livligst, det yderste Lag afskrabes gjen- tagende og udludes med en af Træaske og Kalk bestaaendc Lud og Vædsken afdampes, hvorpaa Salpetret efter Afkølingen udskiller sig i smaa, mere eller mindre gult eller graat farvede Krystaller. I Schweiz opgraver man med nogle Aars Mellemrum Jorden i Stal- dene, imedens Kvæget er oppe i Bjergene, og uddrager Salpetret deraf. Den ovenfor beskrevne europæiske Salpeter- tilvirkning har imidlertid næsten ganske tabt sin Betydning, idet Fabrikationen af Kalisalpe- ter af chilensisk Natronsalpeter under Navn af Conversionssalpeter, og Indførselen af ost- indisk Salpeter nu dækker den største Del af Europas Forbrug, og der drives endnu kun Salpcterplantager i Polen og Sverig, hvor denne Fabrikation længe har været et Bier- hverv for Landbefolkningen, samt i Ungarn, hvor de Plantager endnu findes, som bleve anlagte ved Debreczin under de Napoleonske Krige. Under saadanne extraordinaire For- hold kan en Tilvirkning af Salpeter indenfor et Lands Grænser være af Vigtighed, saaledes som det ogsaa var Tilfældet i Frankrig under den store Revolutions Krige med det øvrige Europa, da de franske Krudtværker vare hen- viste til den indenlandske Fabrikation af Sal- peter. Conversionssalpeter vindes ved at sønderdele Chilisalpeter med Chlorkalium eller med kulsurt Kali, og siden man i Salt- leierne ved Stassfurt indvinder Chlorkalium i uhyre Masser, har man begyndt at anvende det til Salpeterfabrikationen. Man opløser dette Salt og Chilisalpeter, hvert for sig, i kogende Vand, blander Opløsningerne og inddamper Blandingen til en specif. Vægt af 1,5; efterat Kogsaltet derpaa er fjernet, omrøres den klare Vædske under Afkølingen, og der fremkommer da Salpeterkrystaller. Hverken det ostindiske eller det europæiske Raasalpeter er tilstrækkelig rent til at kunne anvendes til Fabrikation af Krudt, og det Samme er ogsaa Tilfældet med Conversions- salpetret. Ved on Raffinering fjerner man derfor de deri indeholdte fremmede Stoffer, navnlig Kogsalt og Chlorkalium, hvis Mængde kan udgjøre indtil 20 pCt. Imedens Kog- salt og i noget ringere Grad ogsaa Chlor- kalium, begge have den Egenskab, at kogende Vand ikke formaar at opløse mere deraf end koldt Vand, behøver derimod Salpeter, som for at opløses i iskoldt Vand kræver 7V2 Gange sin egen Vægt Vand, kun 2/5 af sin Vægt for at opløses i kogende Vand. Naar derfor en varm, mættet Opløsning af Sal- peter og Kogsalt afkøles, udskilles Største- delen af det første Salt, men kun en lille Del af det sidste, og ved at gjentage denne Fremgangsmaade kan man drive Rensningen meget vidt. Skal Salpetret anvendes til Krudt, maa Raffineringen drives til den yderste Grad, da blot den mindste Rest af Kogsalt eller Chlorkalium vil bevirke, at Krudtet trækker Fugtighed til sig af Luften, og Krudtværkerne, som ere de vigtigste For- 44*