Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salpeter. 692 Salpeter. brugere af Salpeter, forlange derfor, at der ikke maa indeholdes over Vsooo Chlorforbin- delser i Salpetret. Yed Raffineringen opløses Raasalpetret altsaa i en saa ringe Mængde kogende Yand, at kun Salpetret opløses, ime- dens Størstedelen af Kogsaltet og endel af Chlorkaliumet bliver uopløst tilbage; dette fjernes, Opløsningen klares ved Tilsætning af en Limopløsning, hvorved organiske Stof- fer udskille sig og samle sig som Skum paa Overfladen og afskummes. Luden klares der- paa ved at henstaa i 12 Timer ved 88° C., hvorefter den forsigtigt øses over i flade Kobborskaale for at afkøles, og Salpetret ud- skiller sig da i store Krystaller, eller man forhindrer dem i at voxe ved stadig Omrø- ring, og man faar paa denne Maade det saa- kaldte Salpetermel, som sædvanlig yderligere renses ved at udvaskes med en concentreret Opløsning af råa Salpeter. Raffineret Salpeter forekommer i Handelen enten som store Krystaller eller Brudstykker af saadanne, eller i Pulverform som Salpeter- mel, eller smeltet i .Ternforme som 10—20 Pd. tunge Plader, som have et grovtstraalet Brud, naar Salpetret er rent. Smeltet Sal- peter er vanskeligt at pulverisere, er noget tungtopløseligt og indeholder salpetersyrlet Kali, som tiltrækker Pugtighod; det er der- for ikke lige anvendeligt til alle Formaal. Hyppigst kommer Salpeter i Handelen som store Krystaller, der erholdes ved at danne en concentreret Opløsning af Salpetermel med varmt Vand og derefter lade den af- køles. Kalisalpetret indeholder sædvanlig 46,5 pCt. Kali og 53,5 pCt. Salpetersyre, men intet Krystallisationsvand; den Fugtighed, som Krystallerne indeholde, er nemlig kun mechanisk iblandet, idet Yand under Kry- stalliseringen er blevet indelukket deri. Det krystalliserer i store, stribede, sexsidede, un- dertiden hule Prismer af en kølende, skarp saltagtig og noget bitter Smag; det virker i større Mængde giftigt, smelter vod 3390 C. til en olieagtig Vædske, som ved Afkøling størkner til en uigjennemsigtig, krystallinsk Masse af c. 2,0 specif. Vægt. Ved stærkere Ophedning begynder det at skumme og søn- derdeles da under Udvikling af Ilt, idet sal- petersyrlet Kali bliver tilbage ; i endnu høiere Temperatur sønderdeles ogsaa dette, idet Ilt og Kvælstof undvige og Ætskali bliver til- bage. I absolut Alkohol er det uopløseligt, men let opløseligt i Yand. En Opløsning af rent Salpeter gjør ikke en Opløsning af sal- petersurt Sølv uklar; det i Handelen fore- kommende Salpeter er imidlertid aldrig saa aldeles frit for en Iblanding af Kogsalt, at der ikke viser sig en let Uklarhed. Til flere Anvendelser kan imidlertid en ringe Foru- rensning med Kogsalt ikke skade; derimod maa godt Salpeter ikke være surt eller blive fugtigt i Luften. Ligesom alle salpetersure Salte er Salpeter et meget kraftigt Iltnings- middel og bevirker i høiere Temperatur Ilt- ning af brændbare Legemer, saasom Kul, Svovl, Jern etc., under en livlig Udvikling af Lys og Varme; Blandinger af Salpeter og Kul eller Salpeter og Svovl, eller endelig af Svovl, Kul og Salpeter forpuffe i Heden med stor Heftighed, og kastes Salpeter paa glø- dende Kul, forbrænder det under eD stærk Sprutten af Gnister og med en violet Flamme. — Som ovennævnt benyttes Salpeter hoved- sagelig til Fabrikation af Krudt, af Salpeter- syre og ved Fremstilling af engelsk Svovlsyre, endvidere til Fyrværkerisager, i Glasfabrika- tionen til Iltning af forskj ellige farvende Bestanddele i Glasmassen, som Lægemiddel, ved Nedsaltning af Kjød, som derved faar et rødt Udseende, til Friskning af Jern, til Fremstilling af flere chemiske ogpkarmaceu- tiske Præparater, som Gjødningsmiddel, i Farveriet og Trykkeriet etc. De i Handelen forekommende Sorter af raat Salpeter ere af meget forskjellig Ren- hed. Den fortrinligste Sort er den indiske Salpeter, som danner temmelig rene, lidt blaalig farvede Krystalbrudstykker, der for- sendes i Sække paa c. 164 Pd. Det inde- holder 1%—2 pCt. Fugtighed og 3—4 pCt. Forurensninger, bestaaende dels af Indpak- ningsmaterialierne og dels af svovlsure Salte eller Chlormetaller, saasom Kogsalt etc. Det ostindiske Raasalpeter er lettest at raffinere. Det europæiske er mere gulligt og forurenset med 20—25 pCt. Chlorkalium og Kogsalt. — For at bedømme Salpeters Renhed prøver man sædvanlig en Opløsning deraf med sal- petersurt Sølv, som ved Tilstedeværelse af Chlorforbindelser giver en Uklarhed eller Ud- skilning af Chlorsølv. Rent Salpeter stivner, efter at være smeltet, til en hvid Masse, som i Bruddet er grovstraalet. En Forurensning af Vs o Chlornatrium gjør Bruddet allerede noget kornet; ved V40 er Kjærnen allerede ikke mere straalet og mindre gjenneinsigtig- og ved et Indhold af V30 kan man endm1 kun bemærke straalet Struktur i Randem Noget Lignende finder Sted med salpetersurt Natron. Angaaende Chilisalpeter eller Natronsal- peter henvise vi til Artiklen Natron, sal- petersurt. Danmark indførte i Aaret 1880 af Kam og Chilisalpeter tilsammen 1,157,667 Pd. tu en Værdi af c. 463,000 Kr., af hvilket Parti c. 99,000 Pd. indgik toldfrit som Gjødnings- middel. Der udførtes i samme Aar kun 7,715 Pd., mest til Sverig. Norge indførte i 1879 af almindeligt Sal- peter 379,080 Pd. til en Værdi af 79,600 Kr., og af Chilisalpeter 98,880 Pd. v. 9,900 Kr- der udførtes næsten Intet. I 1878 udgjord*- Indførselen 626,400 Pd. almindeligt og 20,70 Pd. Chilisalpeter. . Sverig indførte i 1878 af begge Slags Sal- peter ialt c. 10,945 Centner værd 218,903 Kr- hvoraf omtrent Halvdelen igjen udførtes. England indførte i Aaret 1876 af Kalisa; peter 260,579 Cwts. til en Værdi af 238,053 V hvoraf c. 233,000 fra Bengalen og Bir®;1; Der udførtes i samme Aar af Salpeter, ram' neret i England, 54,231 Cwts. v. 61,798 •> og af fremmed Salpeter 40,510 Cwts. ’ 38,757 £. — I 1867 indførtes der W"*