Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salpeter. 693 Salpetersyre. Cwts., næsten Alt fra Indien, og udførtes 81,758 Cwts. I det sidstnævnte Aar var Prisen paa Raasalpeter paa Londoner-Mar- kedet fra 12 til 18 sh. pr. Cwt. — Angaaende Ind- og Udførselen til og fra England af Chilisalpeter s. Natron, salpetersurt. Salpeter, kubisk s. Natron, salpeter- surt. Salpeterkugler eller Prunellesalt [Sal eller Lapis Prunella?, Nitrum tabula- hm) ere smaa runde Kugler, som tilberedes Jed at smelte renset Salpeter og lade det laide draabevis paa en Blikplade; tidligere hilsatte man Kvintin stødt Svovl til hver Unze smeltet Salpeter. De anvendes endnu Undertiden som et kølende Lægemiddel. Salpetersurt Sulvilte s. Helvedes- sten. Salpetersyre, Salpeterspiritus eller ^kedevand {Acidum nitricum, Spiritus Nitri eI.ler Aqua fortis), Er. Eau forte, Acide ^trique eller azotique, E. Nitric acid, er en ^kemisk Forbindelse af Ilt, Kvælstof og rrint. I fuldkommen ren Tilstand er den ■ —*», ryger svagt i Luften, opvarmes ved aI blandes med Vand og er i høieste Grad øsende; den har en intensiv sur Smag og j'ri'ver Lakmostinctur stærkt rød. Den farver Huden og dyriske Yæv gule og destruerer 'ri'ni samtidig; organiske Farvestoffer som Iridigoopløsninger affarves ved den, og naar ( f;n udsættes for Lyset, sønderdeles den lang- ®omt og farves gul. Paa visse organiske goffer indvirker den paa en eiendommelig ^ftade, idet endel af dens Kvælstof træder i forbindelse med dem, og saadanne organiske pbstantser kaldes da nitrerede eller Nitro- J9rbindelser; et Exempel paa en saadan For- ydelse er Skydebomuld (s. d.). I vandfri Uistand danner Salpetersyre Salpetersyre- ^hydrid, farveløse, glinsende Krystaller, som ^lerede smelte ved + 29'—30 0 C. Med Vand ørener dette Anhydrid sig under Opvarm- til Salpetersyre ; det fremstilles ved Ind- lrkning af Chlor paa tørt Sølvnitrat. Det r et meget farligt, let exploderende Stof. I Handelen forekommer der 4 Sorter Sal- Petersyre; 1) rød, rygende Salpetersyre Iftidum nitricum fumans) af c. 1,50 specif. ;®gt; 2) dobbelt Skedevand af 1,38—1,39 jly Vægt, indeholder fra 52—55pCt. vand- l’ Syre; 3) enkelt Skedevand af spec. V. 0’32o—1,330 med c. 43—45 pCt. vandfri Syre, J? 4) ren Salpetersyre (Acid. nitr. purum) J) rii so spec. V. med 25 pCt. vandfri Syre. gpri raa Salpetersyre, Acid. n. timians, er peU8e af en mere eller mindre dyb gul JUe; den er temmelig uren og indeholder p6(Jse foruden fri Svovlsyre tillige Chlor og ridersalpetersyre ; i Luften udstøder den prijennemsigtige, mørkerøde Dampe, og ved øgning kan den gjøres farveløs, idet Un- ''salpetersyren derved uddrives. Den frem- sa] 68 vec* destillation af Chili- eller Natron- p.‘Peter med con centreret Svovlsyre, ofte med printning af lidt Stivelse. Den rene Sal- j. tersyre vindes paa en lignende Maade af riset Kalisalpeter med Svovlsyre, der er til- 1 '/t af sin Vægt Vand. — En fremragende Egenskab ved Salpetersyre er, at den med Lethed kan afgive sin Ilt til andre Legemer, og den er derfor et af de kraftigste Iltnings- midler. Metallerne iltes saaledes ved Ind- virkning af Salpetersyren, idet der dannes opløselige Metalsalte, saaledes som Tilfældet er med Kobber, Bly, Zink og Sølv ; Tin iltes derimod til uopløselig Tinsyre, som ikke træder i Forbindelse med Salpetersyre. Lige- ledes iltes Antimon al Syren, men opløses ikke. Guld og Platin opløses hverken i Kulde eller Varme af Salpetersyre og paa- virkes slet ikke deraf; af denne Egenskab gjør man udstrakt Brug for at adskille Guld fra de øvrige Metaller. Koger man en guld- holdig Legering med Salpetersyre, oplø- ses de andre Metaller, imedens rent Guld bliver tilbage. Herfra stammer den tyske Benævnelse »Scheidewasser«, som er Oprin- delsen til det danske Navn »Skedevand«. Salpetersyrens Evne til at opløse Metaller benytter man ogsaa til Ætsning af Staal og Kobber, idet man overtrækker de Plader, der skulde ætses, med en saakaldet Ætsgrund, som bestaar af Vox eller et andet indifferent Legeme. Tegningen paaføres da paa den Maade, at de Partier, som skulle ætses, fjer- nes med en Gravstik, saa at de ligge aabne og kunne paavirkes af Syren. Organiske Stoffer paavirkes paa forskjellig Maade af Salpetersyre, idet denne ved at adskilles danner Salpeterundersyre, som kan indtræde i den organiske Forbindelse, saakaldte Nitro- forbindelser (Nitrobenzol, Nitrotoluol, Nitro- naphtalin, Nitroglycerin, Skydebomuld, Pi- krinsyre etc.), eller den decomponerer dem ved Iltning dannende andre organiske Stoffer (f. Ex. Cellulose, Stivelse, Sukker til Oxal- syre). Den affarver Farvestoffer (f. Ex. In- digo). Blander man 1 Del concentrerei Sal- petersyre med 2 Dele Saltsyre, erholder man det saakaldte Kongevand, Aqua regia eller regis, som har den Egenskab at kunne op- løse baade Guld og Platin. — Med Baser danner Salpetersyren en Række Salte, af hvilke de vigtigste ere det salpetersure Kali og Natron (s. Salpeter); disse Salte kalder man Nitrater. Flere af dem have cn ud- strakt Anvendelse; Sølvsaltet benyttes saa- ledes i Photographien, Jernsaltet i Farve- rierne og Kviksølvsaltet af Hattemagerne til at gjøre Haarene bedre skikkede til Filtning. — Som ovennævnt virker Salpetersyren il- tende paa organiske Stoffer og forstyrrer saa- ledes den indigoblaa Farve, saa at man ved Befugtning med Salpetersyre kan frembringe Figurer i indigofarvet Tøi. Foretages denne Behandling med Silketøi, vil Silken blive farvet gul paa de Steder, hvor Syren har virket, og paa samme Maade forholde sig Horn, Uld og Fjer, som altsaa ved Befugtning med stærk Salpetersyre farves gule. — Sal- petersyre maa opbevares i Glasflasker med Propper af Glas eller Lér, da Korkpropper snart vilde blive fortærede af den. Den rene Syre maa beskyttes imod Daglysets Paavirk- ning, da den ellers lidt efter lidt vil gaa over til Salpeterundersyre; er denne Sønder- deling indtraadt, saa farves Syren gul. Sal-