Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salpetersvamp. 694 Salt. petersyro anvendes paa mange Maader til chemisk og pharmaceutisk Brug, til Opløs- ning af Metaller, til Svovlsyrefabrikationen ved Iltning af Svovlsyrling til Svovlsyre, til Iltning af Arsensyrling til Arsensyre, Phos- phor til Phosphorsyre etc.,- størst er dog dens Anvendelse i Techniken, saasom til Fremstilling af Nitrobenzol (Anilinfabrikation), af Sprængolie, Skydebomuld, Collodiumbom- uld, Sølvnitrat (Helvedessten), Knaldkviksølv I etc., fremdeles til Tilberedning af Pikrinsyre af Phenol, Martiusgult af Naphtalin, til Phtalsyre, hvoraf kunstig Benzoesyre frem- stilles, til kunstig Alizarin etc. Salpetersvami* s. Fyrsvamp. Salpeterætliervinaand, forsødet Salpeterspiritus (Æther nitrosus spirituosus, Spiritus Nitri dulcis eller nitroso cethereus), er en vandklar Yædske af en behagelig æthe- risk Lugt og Smag, som let bliver sur og derfor maa opbesvares i smaa, godt lukkede Kar paa et køligt Sted. Den tilberedes ved Destillation af 9 Dele Salpetersyre og 32 Dele Yinaand. Den anvendes i Medicinen, ligesom ogsaa til Fremstilling af kunstig Rum og Rumæther. Salt (Sal). Salte kalder man i Che- ! mien Forbindelser af Syrer med Alkalier, Jordarter eller Metaller etc. De fleste danne Krystaller, idet de i en til en vis Grad con- centrerei Opløsning ved dennes Afkøling ud- skille sig i fast Tilstand med bestemte ure- gelmæssige Former, imedens nogle ikke kunne krystallisere og derfor efter Afdampningen give gummiagtige, pulveragtige eller form- løse Masser. De ere hyppigst hvide eller farveløse, medens andre, saaledes flere Metal- salte, ere farvede, og de opløse sig sædvanlig mere eller mindre let i Vand. Flere af dem findes i Naturen, dels i mægtige Lag, saa- som Stensalt og Chilisalpeter, dels opløste i Vand eller fordelte i faste Legemer, af hvilke de kunne udskilles. Man skj elner imellem neutrale, basiske og sure Salte. De neutrale ere saadanne, i hvilke Syren og Basen neu- tralisere hinanden; i basiske Salte er Basen rædominerende, imedens i de sure Salte yren er fremherskende i Sammenligning med Basen. Træde Salte i Forbindelse med hverandre, fremkommer der Dobbeltsalte. Et saadant kan bestaa af en Forbindelse af to Syrer med én Base, eller af to Baser med én Syre, eller af to Syrer og to Baser. Saa- ledes bestaar f. Ex. Alun af svovlsurt Kali og svovlsur Lerjord og henregnes derfor til Dobbeltsaltene; der findes kun én Syre og to Baser deri. De Salte, som indeholde tre Baser og én eller flere Syrer, kalder man Trillingsalte; de ere imidlertid sjeldne. — Det vigtigste Salt, som ogsaa her alene vil blive omtalt, er Kogsaltet eller Kjøkkensal- tet, i Chemien kaldet Chlornatrium, Chlore- tuiu natriciiii), Natruin uiuriaticuiu, Sal culinare, og ellers sædvanlig fortrinsvis Salt. Det bestaar af 39,59 Dele Natrium gg 60,41 Dele Chlor. Det findes i Naturen i overordentlig stor Mængde, enten i faste Masser som Sten- salt, eller opløst i Vandet i mange Kilder som Kildesalt, eller i Søvandet som Havsalt, og desuden ogsaa i Vandet i mange Indsøer, paa hvis Bredder det ofte afsætter sig som fast Saltsten. Stensalt eller Bjergsalt, Sal Gemiuæ, Fr. Sei gemme, E. Rock-salt, er sædvanlig hvidt, men ofte ogsaa gulligt, rødligt, blaat eller graat, gjennemskinnende indtil gjennemsig- tigt, har Glasglans og et muskletBrud. Det findes i mange Egne i store Masser i Jorden og Bearbeidelsen af disse Stensaltleier er ikke vanskelig. Det indtrængende Vand, som ellers er den værste Fjende ved saadanne bjergmandsmæssige Foretagender, siver kun med Vanskelighed ned igjennem de Lerlag, som sædvanlig findes afvexlende med Sten- saltet, som desuden ogsaa selv holder Vandet ude, fordi der snart danner sig en mættet Saltopløsning, der paa Grund af sin Vægt- fylde holder sig i Berøring med Stensaltet og saaledes beskytter det øvrige Stensalt mod at angribes. Fremdeles kan man her und- være den kostbare Afstivning med Træværk, som navnlig i Stenkulsgruber sluger saa store Summer, idet Stensaltet har saa stor Sammenhængskraft, at man kun behøver hist og her at lade nogle Piller staa, og naar Saltet er meget fast og tæt, kan man end- ogsaa ganske undvære disse Piller og ud- hugge mægtige hvælvede Rum af flere hun- drede Fods Høide. Ofte er det ganske rent Chlornatrium, og det kan da bruges umid- delbart som det kommer op af Jorden; men hyppigere er det blandet med fremmede Be- standdele, hvilket ogsaa er Grunden til dets forskjellige Farve, og det maa da først ren- ses, hvilket sker ved Opløsning af Saltet paa selve Leiringsstedet. Man udhuler i Massen et stort, men forholdsvis lavt Rum, idet ma» med regelmæssige korte Afstande lader fif' kantede Piller blive staaende, saa at Rummet egentlig bestaar af parallele Gange, son; krydse hverandre under rette Vinkler og 1 lige store Afstande. Aabningen ind til dette Rum lukkes derpaa vandtæt, hvorefter det fyldes helt med Vand igjennem en særegen Schacht, hvilket kan tage en Tid af én elle1' flere Maaneder efter Rummets Størrelse. Van- det opløser nu Saltet i Pillerne, som miste deres Sammenhæng, det tilbageværende Ler synker tilbunds, og paa samme Maade æder Vandet sig ind i Loft og Vægge. Efter nogen Tids Forløb tappes Saltopløsningen fra og bringes frem til Overfladen, imedens Rummet paany fyldes med Vand, og Saltet udvindes da af Opløsningen ved Kogning'- Et saadant Saltværk kaldes i Tyskland »Sink" werk«, og det paa denne Maade udvundne Salt »Dophirsalz«. Man benytter navnlig denne Fremgangsmaade ved BerchtesgadenA Baiern, ved Hall i Tyrol, ligesom ogsaa i do Salzburgske Alper ved Hallstadt, Ischl og Hallein, og ved Aussee i Steiermark. Et af de betydeligste Stensaltleier i En- ropa findes i de nordlige Karpather og strik- ker sig fra Krakau igjennem en Del af Ungarn og Siebenbürgen ind i Moldau. Det bearbe1' des hovedsagelig i de store og mærkværdigt