Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salt. 695 Salt. Saltværker ved Wieliczka og Bochnia i Nær- heden af Krakau, men desuden ogsaa mange andre Steder i Galicien, Ungarn og Sieben- bürgen. Saltlaget ved Wieliczka befinder sig umiddelbart under denne By og liar en Længde af 10,500 Pod, en Bredde af c. 4000 Fod og en Tykkelse af over 1200 Pod; Bjerg- værket bestaa af 7 Etager ovenover hverandre, som hver har sit Navn og udgjør en Uende- lighed af Gange og Huler, der ere udhuggede i Salt og forbundne ved Schächter, Stiger og frapper; der beskæftiges her over 500 Ar- ridere, og den aarlige Production udgjør henved 2 Millioner Centner Salt. Det bedste reneste Salt, som brydes her, men som forekommer i ringe Mængde, kaldes Krystal- let; det stødes uden videre Bearbeidelse og torbruges dels som Taffel- og Kjøkkensalt, °g dels i Parverier, Tøitrykkerier og til Bleg- tlUlg; man forfærdiger ogsaa alle Slags Smaa- Öonstande deraf, saasom Figurer, Lysestager, Lrucifixer etc. Derefter følger det hvide ^chachtsalt eller Schybiker; dernæst det Synlige, som udgjør den største Kvantitet, tilsidst det mørkegraa Spizasalt, som er 'fot mest urene og bestaar af smaa Korn eller ?Pydagtige Krystaller. Det sammenfeiede Af- afd, som kun benyttes til Kvæget, kalder Jüan Opfeiningssalt eller Fodsalt. — Salt- arne ved Bochnia, omtrent 5 Mil fra Krakau, ..Østaa af 4 kolossale Etager og give et aar- J§t Udbyte af c. 250,000 Centner. — I Vskland findes flere betydelige Saltbjerg- j^rker, saasom ved Jagtsfeld i Wurtemberg, avor Stensaltlaget har on Tykkelse af henved Pod, ved Sletten i Hohenzollern, og gavnlig det berømte Saltværk ved Stassfurt Magdeburg, hvor Brydningen af Stensalt øl'st paabegyndtes i 1857, og hvor der for- ''fon Salt udvindes en Mængde Biprodukter, navnlig Chlorkalium, svovlsurt Kali, Kali- yfipeter, Potaske, svovlsur Magnesia, Chlor- ^gnesium og andre Magnesiasaite, Brom som ere af stor Betydning i mange Rhinske Øiemed, saasom ved Fabrikationen ; Lrlas, Porcellain, Krudt, Sæbe, Gjødnings- ‘Wer etc. — Frankrig har en betydelig Aensaltgrube ved Dieuze i Lothringen, og i sydlige Italien findes der flere lignende Omegnen af Castrovillari. England har j''strakte Saltminer i Omegnen af North wich j Lhesshire, hvor Brydningen paabegyndtes e h~0 og hvor Saltet vindes i en Dybde af Z 320 Pod. I Cardona i Catalonien fore- °mmer Stensaltet i Jordens Overflade og venner endogsaa et flere hundrede Fod høit Drg, saa at Indvindingen her er den samme U°rn ved et aabent Kalk- eller Sandstensbrud. Jagarn har store Stensaltværker i Marmarosch Salzburg, og udenfor Europa findes der ^tydelige Leier af Stensalt i Peru, Chili, %holland etc. c, Kildesaltet indeholdes i Vandet i de ja«kilder, som findes i mange Lande paa ,°rden og som mest komme fra store under- jordiske Vandbeholdere, som opløse de i Nær- eden beliggende Leier af Stensalt. Det ere eller mindre Salt indeholdende Vand, Saltsolen, sprudler enten frem af Jorden af sig selv eller bringes frem for Dagen ved Pumpeværker o. desi. Naar Solen ikke in- deholder 3 pCt. Salt, lønner det sig i Regelen ikke at indkoge den; mange Soler indeholde imidlertid indtil 20 pCt. og undertiden endogsaa mere. Saadanne kraftige Soler blive umiddelbart indkogte i store, flade Pander, i hvilke Saltet da afsætter sig paa Bunden. Svagere Soler blive derimod, for at spare det til Indkogningen nødvendige Brænd- sel, først udsatte for Luftens Paavirkning saaledes at en stor Del af det deri indeholdte Vand fordampor, og først derefter indkoges Solen, som derved er bleven stærkere. For- dampningen i Luften foregaar i de saakaldte Gradérhuse, som egentlig kun ere smalle, langstrakte, 30—50 Pod høie Bjelkestilladser, der ere fyldte med Tjørneknipper, saaledes at det Hele danner ligesom en tyk Væg. Risknipperne hvile paa et Sæt vandrette Hyl- der, som ere anbragte over hverandre, hvor- ved man undgaar, at Knipperne sammentryk- kes ved deres egenVægt. Øverst findes der en bred, flad Beholder for Saltopløsningen, som igjennem en Mængde smaa Haner dryp- per ned paa Knipperne, altid paa den Side, som vender imod Vinden. Herved frembyder Solen den størst mulige Overflade for Vinden, og Vandets Fordampning kan saaledes fore- gaa paa den hurtigste og fordelagtigste Maade. Den graderede Sole samler sig for- neden i en stor, flad Beholder og indeholder nu meget mere Salt end førend den strøm- mede ned igjennem Gradérvæggen, og er derhos bleven befriet for de jordagtige Be- standdele, Gips, Kalk og Jern, som den op- rindelig indeholdt, men som nu have afsat sig paa Gradérvæggens Kviste. Dersom So- len endnu er for fattig paa Salt, lader man den passere et andet lignende Gradérværk, og sædvanlig gjentages dette flere Gange, indtil den Vædske, som opsamles forneden, er bragt til at indeholde 26 pCt. Salt, det vil sige indtil den er mættet med Salt, der nu begynder at afsætte sig. En saadan Tjør- nevæg er ofte vanskelig at afstive, især naar den er meget høi, og man giver den derfor hellere en større Længde ; ved den preussiske By Schönbeck har man t. Ex. en saadan Gradérvæg, der er over */4 Mil lang. Denne Methode har dog ogsaa sine Ulemper, idet omtrent en Femtedel af Saltet antages at gaa tabt i de Vanddraaber, som føres bort af Vinden, og Tjørneknipperne af og til maa fornyes, idet do efterhaanden overtrækkes med et af kulsur og svovlsur Kalk bestaaende Stenlag. De Gradérværker, som endnu ere i Virksomhed, stamme alle fra Fortiden, og man indretter ikke nye, tildels fordi man skafter sig en stærkere Saltopløsning paa andre Maader, t. Ex. ved at opløse Stensalt over eller under Jorden. — Den tilstrækkelig stærke Saltsole indkoges i store, firkantede Jern-Saltpander, som kun ere 1 à 2 Fod dybe, men 80—100 Fod lange og 25—30 Fod brede; den bliver hurtig opvarmet til Kogning, hvorved der paa Overfladen udskiller sig.Skum