Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salt. 6% Salt. og andre Urenligheder, som jevnlig afskum- mes. Under den fortsatte Fordampning bli- ver Luden i Panden stedse rigere paa opløst Salt, som tilsidst begynder at udskille sig, naar Vandet ikke længere er istand til at holde det opløst. Man dæmper da Varmen, imedens Saltet vedbliver at udskille sig og efterhaanden at synke tilbunds, hvor det da af og til optages. Det udskilte Salt skrabes hen til Kanterne af Panden, hvorfra det fyl- des i kegleformede Vidiekurve, der ophænges ovenover Panden, for at Luden kan dryppe af; det tørres derpaa ved Spildevannen fra Ildstedet og nedpakkes til Forsendelse. Det ved Kogningen udvundne Salt er desto mere fintkornet, jo stærkere Ild man har benyttet dertil, og jo hurtigere Fordampningen er gaaet for sig. Den sædvanlige Temperatur ved Fordampningen af Saltluden ligger mellem 60—80° C., fordi man derved vinder Salt, del- er betydelig lettere end det tunge Salt, som udskiller sig ved en høiere Temperatur. Havsaltet i lindes i Naturen i størst Mængde, idet Saltmængden i Havvandet, naar vi betragte Havet i det Store, omtrent er ens og kan anslaas til benved 3’/2 pCt. Der gi- ves imidlertid mange Undtagelser fra dette Forhold, idet Saltmængden i enkelte Dele af Havet af forskjellige Grunde kan formindskes eller forstørres, navnlig ved Tilløbet af Flod- vand paa den ene Side og Fordampning paa den anden Side. Fordamper man saaledes 1000 Pund Vand fra forskjellige Have, vil t. Ex. Middelhavet give omtrent 87 Pd. faste Stoffer som Rest, Atlanterhavet 35—36, Nord- søen henved 33, Kattegattet 20—27, Øresund 15—18 og Østersøen, som har et stort Tilløb af Floder, kun benved 5—10 Pd., og af disse faste Rester vil Kogsaltet omtrent udgjøre de fire Femtedele. Havets Saltholdighed er imid- lertid ikke stor nok til i Almindelighed at lønne en umiddelbar Inddampning ved kun- stig Varme, hvorfor endel Vand maa bort- skaffes paa anden Maade. I Landene omkring Middelhavet, ved de bekjendte Saltværker i St. Ubes (Setuval) i Portugal og flere andre Steder lader man Solvarmen udføre Fordamp- ningen. Søvandet ledes fra et større Bassin, der kan sættes i Forbindelse med Havet, men er beskyttet imod Ebbe og Flod, igjennem Render og Kanaler ind i mindre og mindre Bassiner, i hvilke det staar med en ringe Dybde, saa at det frembyder en stor Over- flade for Solens og Luftens Paavirkning. Saltholdigheden tiltager derfor efterhaanden, indtil Vandet tilsidst bliver saa mættet, at der indtræder Udkrystallisation af Salt, som da tages op og sættes i Bunker paa Dæm- ningerne imellem de enkelte Bassiner. I disse saakaldte Salthaver kan Fordampningen fuldendes i en Uge, ja i stærk Varme end- ogsaa i et Par Dage, og Arbeidet vedvarer uafbrudt hele Sommeren. Bunkerne lader man henstaa, beskyttede imod Regn ved et Lag Tang, Rør eller Ler, i længere Tid, stundom et Aar eller længere, for at de let- test henflydende Salte, som ere blandede med Kogsaltet, navnlig Chlormagnium og Chlor- caleium, kunne faa Tid til at løbe af og sive ned i Jorden, saa at der bliver forholdsvis rent Kogsalt tilbage. Ved en fortsat Raffine- ring erholder man finere Salt, men ved en omhyggelig Behandling kan man ogsaa uden videre Omkrystallisering ved Salinerne pro- ducere et temmelig rent og smukt Salt. Det raa Havsalt, som ogsaa kaldes Bay- eller Boisalt, har en brunliggraa eller rødlig, smud- sig Farve, er i Almindelighed meget urent og indeholder navnlig svovlsur Kalk og svovl- sur Magnesia; det bliver derfor ofte raffineret, idet man igjen opløser det i Søvand og ind- koger den derved erholdte Saltsole, som og- saa undertiden først bliver graderet. Det anvendes navnlig i store Kvantiteter til Ned- saltning af Fisk, og indvindes hovedsagelig ved Kysterne af Spanien, Portugal, Frankrig, Italien og Østerrig, i hvilke Lande Saltvin- dingen er lige saa betydelig som den samlede Production ved alle Europas Saltkilder og Saltbjergværker. Den vilde imidlertid kunne være langt større og istand til at tilfreds- stille alle de europæiske Nationers Behov, saafremt Saltindustrien og Salthandelen over- alt vare frigivne; men denne vigtige Gren af Raastofproductionen er i de fleste Lande end- nu stærkt hæmmet ved Skattelovgivningen. — I de nordlige og koldere Lande og navnlig hvor Brændselet er billigt, saasom i Nor- thumberland og Durham i England og paa Skotlands Kyster, indvinder inanHnvsalt ved fuldstændig Inddampning af Søvandet ved kunstig Varme. Foruden Havet afgive ogsaa mange af Fastlandets Indsøer betydelige Kvantiteter Salt. Saadanne Saltsøer findes i Europa kun paa den ungarske Slette og paa den pyrß' næiske Halvø, hvor de dog ere ubetydelig0) den største er Neusiedlersøen, som kun er 8 Kvadratmile stor. I Asien ere derimod Saltsøerne meget almindelige, ligesom der ogsaa mange Steder paa Jordens Overflade afsætter sig det saakaldte Steppesalt, som t. Ex. udgjør en ikke ringe Del af Ruslands Saltproduction. De mest bekj endte Saltsøei ere det caspiske Hav, hvis Vand dog kun indeholder henved 1 pCt. Salt, det døde Har- med 15 à 20 p Ct., og navnlig den imellem det caspiske Hav og Floden Wolga beliggende Eltonsø, som indeholder Kogsalt i saa stol Mængde (o. 32 pCt.), at Dyr og Planter ikke kunne synke deri. Denne Indsø er kun om- trent 1 Kvadratmil stor og 3 à 4 Fod dyF men afgiver dogaarlig c. 2 V2 Millioner Cent' ner Salt, der indvindes paa den Maade, U Arbeiderne i den regnløse Tid med Træskovie samle det Salt, der afsætter sig paa SøOIlS Bund eller danner en Skorpe paa dens Over' flade. Af Saltsøer findes desuden i Asie11 Aralsøen. Lopsøen, Urmiasøen og flere Im11' drede andre, hvori Vandet ofte indeholder 20 à 25 pCt. Kogsalt. — I Afrika og A'1' stralien findes der ligeledes en stor Mængde Saltsøer, og ogsaa Amerika har endol, ibland hvilke navnlig maa mærkes den store Saltsø i Utah, hvis Vaud indeholder over 20 Kogsalt, og som i Aaret 1880 afgav 483,of