Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Salt. 697 Saltsyre. Bushels (à 51 Pund) Salt. De nordameri- kanske Pristaters samlede Produktion af Salt udgjorde i det nævnte Aar henved 30 Milli- oner Bushels, hvoraf c. 900,000 Bushels af Havvand, 944,000 af Saltsøer og Saltleier, men hele Besten, omtrent 28 Mill. Bushels, af naturlige Saltkilder. Næsten 25 Mill. Bushels tilvirkedes ved Hjælp af kunstig Varme, Kesten ved Solvarme. 1 Aaret 1874 udgjorde Saltproduktionen i: England c...... 36,800,000 Centner. Busland........ 25,000,000 — Portugal og Spanien 14,000,000 — Østerrig - Ungarn . . 12,000,000 — Tyskland....... 12,000,000 — Frankrig....... 10,500,000 — Italien........ 7,000,000 — Schweitz........ 700,000 — Salt krystalliserer i farveløse Tærninger; i ren Tilstand er det vandfiit og ikke hygro- skopisk, men i Almindelighed indeholder det Hdt Chlorcalcium og Chlormagnium, saa at 'Ft tiltrækker Luftens Fugtighed og sædvan- lig indeholder 2—5 pCt. Vand. Kogsalt har krystalliseret Tilstand en Vægtfylde af 1,89 °g adskiller sig fra de fleste andre Salte ved ut være næsten ligesaa let opløseligt i koldt s°m i varmt Vand; det er opløseligt i 2,7 Hele Vand; ogsaa af vandig Vinaand opløses uet, men ikke af absolut. En bitteragtig klag er Tegn paa en Tilstedeværelse af Magnesiasaite, og naar det tiltrækker Fugtig- hed af Luften, indeholder det sædvanlig Bhlorcalcium og Chlormagnium. Ved at op- varmes giver det en knitrende Lyd, idet kitkrystallerne indeholde lidt Moderlud, der Vpd Ophedningen sprænger dem. Ved lys Bødglødhede smelter det til en klar Vædske, der V'-'d stærkere Hede fordamper uforandret, kavel for Planter som for Mennesker og Dyr ®r det et uundværligt Stof som en af Hoved- jjetingelserne for det organiske Liv; desuden kr det som bekjendt mangfoldige andre Anven- delser, saasom til Conservering af Kjød, Fisk, klør, Huder, Træ og anatomiske Præparater, til Fabrikation af Soda, Saltsyre, Chlor, Salmiak, Hl Hvidgarvning, til hvid Glasur paa Lerva- i Glas- og Sæbefabrikationen, ved Frem- stilling af Aluminium, Natrium, Sølv, i farverier og Tøitrykkerier, i Papirfabrika- Honen etc. p Danmark indførte i Aaret 1880 c. 20 Mill, jul raat, urent Stensalt i Stykker, hvoraf Indførselstolden beløb c. 143,078 Kr.; heraf k°m 16,7 Mill. Pd. fra England og Kesten Ha Tyskland. Af andet Salt indførtes c. 22. Hiil. Pd., hvoraf Indførselstolden beløb c. *99,432 Kr.; heraf kom c. 7,8 Mill. Pd. fra England, 7,5 fra Tyskland, 6,4 fra Portugal etc. — Udførselen i samme Aar udgjorde c. 4 Mill, pd., som mest gik til Bilandene. Raffinering af fremmed Salt drives here Meder i Danmark og er i den nyere Tid Hitagen endel. De vigtigste Saltraffinaderier Yf, i Tandet ere: Christiansholm (som til ■^dampningen benytter Spildevarmen fra den nuværende Cokesbrænding) samt Lüneborg, °e£ge i Omegnen af Kjøbenhavn og med en aarlig Production af c. 70,000 Tønder; end- videre findes der Raffinaderier i Aarhus, Fre- dericia, Helsingør og here Byer. Som Raa- materiale anvendte man for endel Aar tilbage mest tysk Stensalt, især fra Stassfurt, hvor- fra man erholdt et temmelig rent og klart Produkt, der kun var iblandet tynde Lag af rent Sand og Gips ; nu benyttes derimod næ- sten udelukkende engelsk Stensalt, som ho- vedsagelig erholdes fra Liverpool og Belfast. Raffineringen sker ved Opløsning af den med rødt Lér blandede Saltsten i Vand i store Kar, hvorfra den klarede Saltopløsning af- tappes i Panderne og afdampes ved en Var- megrad af 60—80° C. Norge indførte i 1879 c. 6,500 Pd. raffi- neret Bordsalt, 6,000 Pd. Stensalt og over 210 Millioner Pund andet Kogsalt til en Værdi af 1,846,400 Kroner; i 1878 udgjorde Indførselen c. 169 Mill. Pd. eller 626,428 Tønder, af hvilke Tusinder Tdr. 209 kom fra Portugal, 154 fra Spanien, 142 fra Italien og 89 fra England. Af det indførte Salt udfør- tes der fra Norge i 1878 c. 17 Mill. Pd. og i 1879 c. 6,3 Mill. Pd. Sverig indførte i 1878 c. 3 Mill. Kubikfod Kogsalt til en Værdi af 1,831,705 Kr., og ud- førte Intet. Englands Indførsel af Salt udgjorde i 1876 kun c. 10,000 Tons til en Værdi af 1 £ pr. Ton, hvoraf c. 8,000 Tons fra Portugal. Der udførtes i samme Aar 865,804 Tons, v. 534,753 £, hvoraf 22,450 Tons til Danmark. I Aaret 1867 udførtes 724,343 Tons Salt v. c. 446,000 £. Saltsyre, Chlorbrintesyre (Acidum hydrochloratum eller muriaticum, Spiritus salis), er en mere eller mindre concentrerei Opløsning i Vand af Chlorbrinteluft. Chlor- brinte eller Saltsyreluft er farveløs og ud- vikler i Luften tykke, hvide Dampe af en stikkende, ubehagelig Lugt; den kan ikke indaandes, da den virker meget skadeligt paa Respirationsorganerne og bevirker Betændelse af Huden. Den er meget sur og farver der- for Lakmospapir kraftig rødt; ved et Tryk af 30—40 Atmosphærer lader den sig for- tætte til en Vædske. Chlorbrinten udmær- ker sig ved sin overordentlig lette Opløselig- hed i Vand. Et Volumen Vand opløser nem- lig ca. 400 Gange sit Rumfang Chlorbrinte- luft. Opløsningen af denne Luftart i Vand er den sædvanlige Saltsyre. I Handelen skjeiner man imellem to Sorter Saltsyre, nemlig: 1) Den raa eller rygende Saltsyre, (.Acidum hydrocJiloratum crudum), som in- deholder 33—34 pCt. Chlorbrintesyre; den er uren, indeholder Jernchlorid, ringe Mængder Arsensyre, Svovlsyre, Lerjord og ofte ogsaa fri Chlor. 2) Den rene Saltsyre (Acidum hydrochloratum), med 25 pCt. Chlorbrinte. — Den raa Saltsyre vindes i vore Dage som et Biprodukt ved Sodafabrikationen i saa stor Mængde, at den af Fabrikanterne næsten bort- gives for Intet. Til Sodafabrikationen maa man først fremstille Natronsulphat (svovlsurt Natron), hvilket sker ved at behandle Kog- salt med Svovlsyre (s. Soda) Ved denne Operation danner der sig Natronsulphat og