Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Saltsyre.
698
Salvie.
fri Chlorbrinteluft, som opsamles i Vand,
der begjærlig indsuger den. Vandet inde-
holdes i 3 Fod høie og 2 Fod brede Krukker
af brændt Ler, som have to Halse, hvori Til-
og Fraledningsrørene for Saltsyreluften fast-
kittes lufttæt. Disse Krukker, hvis Antal
kan være 80—100, ere forbundne med hver-
andre ved korte Rør, saa at Vandet, som
fyldes ind igjennem en Tragt i den yderstc
Krukke, efterhaanden strømmer igjennem dem
alle, imedens Saltsyreluften bevæger sig den
modsatte Vei. Denne indsuges derved efter-
baanden af Vandet, og da den stedse møder
friskere og friskere Vand, foregaar Indsug-
ningen temmelig fuldstændigt, imedens om-
vendt Vandet, naar det er ankommet til den
sidste Krukke, vil være forvandlet til en tem-
melig stærk Saltsyre. Et saadant Apparat
er imidlertid kostbart og optager megen Plads,
og man er derfor gaaet en anden Vei, hvor-
ved Fortætningen ogsaa lykkes bedre, idet
man har construeret høie Taarne, som ere
fyldte med Cokes, ildfast Lér o. desi., i hvilke
Saltsyreluften lades ind forneden, imedens en
Regn af Vand risler ind fra oven; paa sin
Voi igjennem Taarnet optager Vandet da
Cblorbrinten og løber ud forneden som den
i Handelen hyppigst forekommende Saltsyre,
i mange Fabriker paa Fastlandet sker For-
tætningen af Saltsyreluften meget mangelfuldt
paa Grund af Bekostningen derved og Salt-
syrens ringe Værdi. Man har forsøgt paa at
lade Cblorbrinten undslippe i Luften igjennem
høie Skorstene ; men den blev da saa hyppig
ført tilbage af Regn og tung Luft, at Vege-
tationen i hele Omegnen af saadanne Fabri-
ker blev aldeles ødelagt, hvorfor Fabrikan-
terne ved Lov ble ve tvungne til at lede
Saltsyre dampene i Vand og altsaa til at fa-
brikere Saltsyre. Flere Steder lod man vel
Dampene undslippe i Aaer eller Floder, men
dette blev ligeledes forbudt, idet de døde,
opskyllede Fisk vidnede om, at Vandet der-
ved blev forgiftet. — Den rene Saltsyre frem-
stiller man ved at lede den ved Indvirkning
af Svovlsyre paa rent Kogsalt udviklede Salt-
syreluft i destilleret Vand, eller ved Destilla-
tion af den raa Saltsyre. Den concentrerede
Saltsyre er en farveløs, i Luften rygende, æt-
sende og meget sur Vædske af en stikkende
Lugt, indeholder 33—34 pCt. luftformig Syre,
og har en Vægtfylde = 1,170; en svagere
Syre har en ringere specif. Vægt, saaledes
indeholder den officielle rene Saltsyre 25 pCt.
luftformig Syre ved en Vægtfylde af 1,124.
Kun en stærkt concentreret Syre ryger i
Luften, idet en mere fortyndet Syre har mi-
stet denne Egenskab. Saltsyre opløser en
Mængde Stoffer, saaledes de fleste Metaller,
hvorfor den er et af de almindeligste Opløs-
ningsmidler, — I Naturen forekommer Chlor-
brinteluft som Bestanddel af Vulkanernes
Uddunstninger; flydende Saltsyre findes i
meget ringe Mængde i Mavesaften og spiller
en vigtig Rolle ved Fordøielsesprocessen.
.Saltsyre er Handelens billigste Syre og finder
en udstrakt Anvendelse i mange techniske
Øiemed, saasom ved Tilberedning af Chlor
til Chlorkalk, chlorsur Kali og andre Chlor-
præparater, til Fremstilling af Salmiak, i Phos-
phor- og Limfabrikationen som Opløsnings-
middel for phosphorsur Kalk, til Fremstilling
af Metalchlorider og af Kongevand, i Bom-
uldsindustrien til Opløsning af Kalksæbe, til
Lodning, til Beitso i Farverierne, til Rens-
ning af dyriske Kul i Sukkerraffinaderierne,
til Behandling af Roemelasse for Spiritus-
brænding, til Fremstilling af Kulsyre i Mine-
ralvandsfabrikationen, til kydrometallurgisk
Kobber-, Nikkel-, Cadmium-, Zink- og Vis-
muthindvinding etc. Ogsaa i Medicinen an-
vendes Saltsyre indvortes i flere Sygdomme
som et Middel til at lette Fordøielscn, og
udvortes til Gurglevand etc. Man forsende!
den i Glas- eller Ler-Ballons paa 1—lJli
Centner, der ere omgivne af Kurve og for-
synede med Glas- eller Lérpropper, i den
nyere Tid ogsaa i Fade, som ere forede med
Guttapercha. Desuden leveres den rene Salt-
syre fra de chemiske Fabriker.
Saltæthervinaand, fortyndet Chlor-
æther (Æther chloratus spirituosus, Spiri'
tus salis dulcis, Spi. muriatico œthereus)
kalder man en Opløsning i Vinaand af den
saakaldte tunge Saltæther. Man fremstiller
den fortyndede Chloræther ved Destillation
af 6 Dele Saltsyre med 24 Dele Vinaand over
Brunsten, og Neutralisering af Destillatet
med Natron. Det er en farveløs, fuldstæn-
dig neutral Vædske af en eiendommelig ætke-
risk Lugt, en vinaandig, krydret Smag og en
Vægtfylde af 0,838—0,842; naar den antæn-
des, brænder den med en i Randen gr#
Flamme. Dens Anvendelse i Medicinen er
nu temmelig ubetydelig; derimod benyttes
den til at rense Luften i Tunnelerne, idet
den forbrændes i smaa Lamper. Den holder
sig bedre end forsødet Salpeterspiritus.
Salvie (Salvia officinalis) er en i det
sydlige Europa hjemmehørende og hos os
hyppig i Haverne dyrket Plante med æglan-
cetformede, modsatte, rynkede, graaliggrønne
og paa Underfladen hvidfiltede Blade og lyse-
blaa eller violette, temmelig store Blomster;
hele Planten har en stærk, krydret, camphor-
agtig Lugt og en sammensnærpende, bitter-
agtig krydret Smag. Salvien har i ældre Tid
havt Betydning som Kjøkkenurt, hvilket endnu
er Tilfældet i England, men dyrkes nu most
til Apotheker brug. De tørrede Blade, Foli«
{Herba) Salvi*, føres i Apothekerne og be-
nyttes baade til indvortes Brug og udvortes
til Omslag, Gurglevand og til at blande
imellem Tandpulver. De Kjøbenhavnske ApO'
thekere indforskrive aarlig omtrent 1600 Pd-
tørrede Salvieblade. Man skj elner imellem
en bredbladet, dyrket Form og en smalbla-
det vild Form. Bladene maa samles inden
Plantens Blomstring. Om dette har fundet
Sted, kjendes paa Behaaringen, idet de under
Blomstringen og senere ere næsten ubehaa-
rede og mindre virksomme. Den formeres
enten ved Frø eller ved Deling af ældre Pia0'
ter, synes at foretrække tør, let Jord og eï
forøvrigt ikke vanskelig at dyrke. — I Han-
delen gaar Italiensk Salvie, som er samlet a
vilde Planter, især af den smalbladede For#
Den er tæt hvidfiltet og den bedste Sort.