Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Salvieolie. 699 Sandeltræ. medens tysk Salvie, af i Tyskland dyrkede Planter, baade af den smalbladede og bred- bladede Form, den første af graagrøn og den sidste af næsten grøn Farve, er af ringere Kvalitet. Salvien indeholder som virksomme Bestanddele en ætlierisk Olie og Garvestof. Salvieolie (Ætheroleum Salvice) er den ;d de blomstrende Sal viestengier destillerede mtlieriske Olie, som anvendes i Medicinen og til Tandpulvere og Tandtincturer; den har Blantens Lugt og Smag, er i frisk Tilstand grøngul og tyndtflydende, men bliver senere gul eller brun og tyktflydende og afsætter Salviecampher. Salvieost er en med Salvie blandet Bryderost, som især forfærdiges i Omegnen af Königsgräz i Böhmen. Salzburger Vitriol s. Vitriol 3. Sam arka kaldes i Busland Skindene af tiet hvide Egern. Samisk J ord er en Art hvid Segljord Ba Øen Samos. Samiske Vine eller Samosvine ere røde og hvide Muskatvine fra Øen Samos; i Kvalitet kommer de Cypervinene nær, og de lösendes ofte til Nordeuropa, især til Sverig, Sampigny er Navnet paa en rød, vel- smagende, temmelig stærk og fyrig Yin fra Boinmercy i det franske Dep. Maas. Sancerre er baade en rød og en hvid fra Dep. Cher. Den røde har Lighed 'Ued den røde Burgundervin af 3die Klasse fra Joigny, den hvide med den af 2den Klasse Bu St. Bris. Sandales kaldes nogle rødstribede Sil- betøier, som især forsendes til Levanten. ^ Sandalina er et ordinairt, glat uldent føl som forfærdiges i Øvreitalien og som gaar til Spanien. Mandameli s. Realgar. Sandarak (Resina eller Gummi San- Uaraca) er den stivnede, hvidlige eller gule, gennemskinnende, skjøre Harpix af et til juletræerne hørende og især paa Atlas- bjergene i det nordlige Afrika voxende Gallitris quadrivalvis, der kan naa en tiøide af ca. 7 Meter, og af hvis Bark den tyder ud dels af sig selv og dels efter Ind- uit, som man gjør i Stammerne og Grenene. jeu bedste Sortj Sandaraca in granis eller 6 eCta, bestaar af lysegule, hvidt bestøvede, piange Taarer eller Korn, som ere skjøre, bave et glasglinsende Brud og en lidt aro- matisk Smag, ere gjennemskinnende og søn- derdeles ved at tygges til et fint, ikke sam- "U-nklæbende Pulver, hvorved Sandarak hoved- sagelig adskiller sig fra Mastix, hvormed den >ar megen Lighed, men som bliver blød ved ‘d tygges. Den har en balsamisk, lidt ter- føutinagtig Lugt, opløser sig fuldstændig i ^fkohol og tildels i Terpentinolie, og udbre- en behagelig Lugt, naar den antændes. ra Hjemstedet forsendes Sandarak hyppigst °iu Sandaraca naturalis eller in sortis, der estaar af den naturlig indsamlede Drogue. °g som foruden de ovenfor omtalte Korn (S. granis), som udsøges deraf, tillige inde- holder urene Korn og andre fremmede Sub- tantser, saasom Træstykker, Plantenaale etc. Den indeholder en eiendommelig Harpix, som kaldes Sandaracin. Man anvender den ho- vedsagelig til Spiritusfernisser, Politurer og Lak, ligesom ogsaa til at blandes imellem Bøgelsepulver; pulveriseret Sandarak er det bekjendte hvide Radérpulver, hvormed man bestrør de raderede Steder paa Papir, for at man skal kunne skrive derpaa uden at Blæk- ket slaar igjennem. Fra Sverig kommer un- dertiden under Navn af Sandarak Enebær- gummi, Resina Sandaracæ germanici», som erholdes af Enebærbusken og som ofte ind- samles af Myretuer. Sandart (Lucioperca sandra) er en af de bedste Ferskvandsfisk og forekommer af og til i Danmark, men navnlig i Tyskland og Sverig. Den ligner meget Aborren, men er mere langstrakt og kan blive over 1 Meter lang og naa en Vægt af indtil 20 Pd. Den har et fint og velsmagende Kjød og forsendes derfor ofte saavel i frisk og henkogt Tilstand som saltet og røget. Sandeltræ (Lignum Santalinum) kal- des to Træsorter af forskjellige Træarter; de have ikke ganske de samme Egenskaber og have derfor ogsaa fundet forskj ellig Anven- delse. Man skjelner imellem 3 Slags Sandel- træ, nemlig: 1) Rødt Sandeltræ, ogsaa kaldet Caliatur- eller Cariaturtræ, som er det hyppigst fore- kommende og det, som i Almindelighed for- staas ved Benævnelsen Sandeltræ, naar Farven ikke er nøiere betegnet, stammer fra det i Ostindien, navnlig paa Ceylon og Koroman- delkysten, voxende røde Sandeltræ, ogsaa kaldetVingefrugttræet, Pterocarpus santalinus. Yedet er meget fast og tungt, idet Vægtfyl- den er 1,128; det er udvendig brunrødt, ind- vendig lyst indtil dybt blodrødt med brune, undertiden næsten sorte Aftegninger og lange, temmelig grove Porer, har en svag Lugt og Smag og indeholder et rødt, harpixagtigt Farvestof uden Lugt og Smag, som kan ud- trækkes deraf med varm Alkohol, Æther, Al- kalier etc. og som man har givet Navnet Santal in. Det er ikke altid ens i sin Sam- mensætning og varierer ogsaa med Hensyn til Farvenuanceringen imellem Gult og Eødt. Det adskiller sig fra Farvestoffet i andre Sor- ter Bødtræ navnlig derved, at dot er uoplø- seligt i Vand. Det bruges mest af Snedkere og Dreiere som Tilsætning til Schellakpolitur, som derved faar et rødligt Farveskjær. De gamle Stammer indeholde Farvestof i større Mængde (henved 17 pCt.) end de unge, hvor- for man ogsaa sædvanlig kun fælder de først- nævnte. Vedet kommer i Handelen i lange, tykke, hyppigst firkantede Stykker paa 100 Pund og derover. Det kommer ogsaa i Han- delen raspet og malet, det sidste dels som et fint, lyst, støvende, mørkerødt Pulver, dels i større Fade og af lyserød Farve, hvilket sidste er af ringere Værdi end det første. Baade det raspede og det malede er forøvrigt ofte forfalsket. Det anvendes hovedsagelig til Farvning af Brunt eller Oliven paa Uld, til at farve Læder, til rød Meubelpolitur og til finere Snedkerarbejde; endvidere benyttes det i Medicinen som Farvemiddel for flere