Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sandeltræ. 700 Sandsten. Tineturer, til Tandpulvere, til Imprægnering af Træ, til Farvning af Yine ete. Til Eng- land indførtes i 1867 1,191 Tons rødt San- deltræ til Farvning til en Værdi af 5,870 £. — Forøvrigt forekomme undertiden ogsaa andre Træarter under Navn af Sandeltræ, navnlig en rød Sort fra Amerika i store, runde Stykker; dernæst det saakaldte Bartræ fra Angola (som leverer det bedste) og Gaboon i Afrika, i flækkede, glatte, brede og splintfri Stykker, samt en mere ordinair, blødere Sort, ; som indeholder Marv, fra Calabar i det syd- lige Afrika, hvorfor det ogsaa kaldes Cala- bartræ. 2) Gult Sandeltræ, ogsaa kaldet Citrin- eller Ambratræ, er det lysegule, i Nærheden af Splinten mørkegule, tætte og tunge Kjærne- ved af Santaluiii album, et navnlig paa Java og Timor i Ostindien, paa Malabarkysten, i Cochinchina og paa Fidjih-Øerne i Sydhavet voxende Træ, som har nogen Lighed med en stor Myrtlie. Naar Træet er fældet og Bar- ken er fjernet, skæres det i kortere eller længere Stykker, som nedgraves i Jorden paa et tørt Sted, hvor man lader dem ligge i et Par Maaneder, i hvilken Tid de hvide Myrer bortæde det ydre Trælag uden at røre ved Kjærncvedet, som er det egentlige Sandeltræ. Stykkerne tages derefter op og sorteres efter Størrelsen. De, som komme af de yngre Stammer og af Grenene, ere de bedste og sædvanlig af en Tykkelse, som varierer imel- lem 10—20 Mm. Jo dybere deres Farve er og jo nærmere de have været ved Eoden, desto stærkere er deres Vellugt; de smaa, blege Stykker af de yngre Grene og saa- danne, som endnu ere omgivne af hvidt Træ, have kun ringe Værdi, og ved Indkjøb maa man navnlig vogte sig for, at Stykkerne ikke ere blandede med andre Træsorter, som ligne Sandeltræ, men mangle dettes Vellugt. San- deltræ benyttes i stor Udstrækning af Hin- duerne som Røgelse ved deres Begravelses- ceremonier, men Hovedforbrugerne deraf ere dog Chineserne, som især forfærdige en Mængde Vifter og andre Smaagjenstande deraf, og som benytte det i pulveriseret Til- stand som et kosmetisk Middel. I Aaret 1848 indførtes der til Canton med engelske Skibe 20,782 Pikuls (à 121 d. Pd.) gult San- deltræ til en Værdi af 207,400 Dollars, og i enkelte Aar udgjør Indførselen over dobbelt saameget. Den aarlige Gjennemsnitsindførsel til Calcutta er omtrent 200 Tons, som hoved- sagelig komme fra Malabarkysten, imedens China faar Størstedelen af sit Forbrug fra Timor og de andre Øer. Til Europa kommer det kun sjelden, undtagen naar det medbrin- ges af Reisende enten til eget Brug eller til at forære bort. 3) Hvidt Sandeltræ skal være de yngre Grene af det gule Sandeltræ og forekommer kun i smaa Stykker, hvis Farve falder lidt i det Gule; det er tæt, finttrævlet, uden Smag og næsten uden Lugt; kun ved at antændes udvikler det en noget stærkere Lugt. Det er bedækket med en tæt, graabrun Bark, er meget haardt og tungt, og kan gives en smuk Politur. Samleltræolie, gul (Ætheroleum Ligni Santalini), er den af det gule og hvido Sandeltræ destillerede ætheriske Olie, som kommer fra Ostindien og som paa Grund af dens behagelige, rosenagtige Lugt anven- des til Røgelse og Parfumerier. Sandmlia er en sort, meget fast Træ- sort, som kommer fra Madagaskar og som er modtagelig for en endnu smukkere Politur end Ibenholt. Sandstar (Carex arenaria), T. Sand- riedgras, Sandsegge, er et Halvgræs, som voxer i de tørreste og mest ufrugtbare Egne, især ved de europæiske Havkyster; den bli- ver ogsaa hyppig saaet for at fæstne det lette Flyvesand og efterhaanden forberede Jordbunden til Dyrkning. Den lange, kry- bende, seige, 2 à 3 Mm. tykke, af Led be- staaende og ved Leddene med brune Skjæl besatte Rod har en graabrun, løstsiddende Bark og er indvendig hvid og melet; den har en svag balsamisk, terpentinagtig Lugt og en lidt sødlig Smag. Paa Gjennem- snittet viser den under en Loupe 4—6' straalede Stjerner, hvorved den adskiller sig fra en lignende Rod af Carex hirta, som har en rustgul Farve og en fastsiddende Bark. Den indeholder lidt ætherisk Olie, Amylum, meget slimet Extractivstof, Balsam' harpix etc. Man anvender den i Medicinen under Navn af Stargræsrod eller tysk Sassa- parille, Rhizoma (Radix) Caricis arenari®, istedetfor den dyre Sassaparille, idet den omtrent har on lignende Virkning. Siili<1 »teis er en Bjergart, som bestaar af kantede eller afrundede smaa Korn aj indtil en Ærts Størrelse, forenede til en fast Masse ved et Bindemiddel, hvis Farve og' Beskaffenhed kunne være forskj ellige, hvor- ved Sandstenens Charakter ligeledes viset sig forskjellig; bestaar Bindemidlet saaledes af Kalk eller Ler, er Stenen hvid eller graaj lig; Jernilter bevirke en rødlig, brun eli®1 gul Farve, Kul en sort og nogle Jern forbil1' delser, saasom Glaukonit, en grønlig FaUe etc. Den forekommer i mange Egne i mmF tige Lag og ogsaa som store Bjergmasset, Lagdeling er dog næsten altid meget a1' mindelig med en derpaa lodret Afsondring saa at der ved Brydningen fremkommer G' kantede Blokke, de saakaldte Kvatlersandstetb som afgive fortrinlige Bygningssten. Lagepe® Tykkelse er fra nogle Tommer indtil 1 a j1. Fod; undertiden ere de dog saa tynde ofe samtidig saa faste, at de afgive en god Sk1' fer, t. Ex. ved Nexø paa Bornholm. ^ haardeste Sandsten bestaa af Kvartskorn me ringe Iblanding af andre Stenarter og iaS! forbundne ved en kiselagtig Masse; hypljr ere de dog blandede med Glimmer, Fe^ spath etc. og kun løsere forenede, hvorv® Stenen bliver mindre haard og lettere at ve' arbeide. Kiselsandstenen eller KvartsijjC bestaar af Korn fra et lille Sandkorns iu(1 ^ et Valmuefrøs Størrelse, forbundne ved ® kiselagtigt Cement og som oftest hvide eU gulliggraa. Af denne Slags forsendes Bj’fe ningssten i Mængde nedad Elben fra Sa» stensbjergene imellem Pirna og den bøhm1®1'