Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sandsten. 701 Sansinski. Grænse under Navn af Pirnaisk Sandsten ; de haardeste brydes ved Hennersdorf, Cotta °g Königsstein. De finere Sorter Kiselsand- Men anvendes til Søiler, Trug, Krybber, Monumenter, Gesimser etc., imedens de gro- vere benyttes til Bro- og Slusebygning, Mølle- og Slibestene etc. De Sorter, som Mt kunne spaltes, bruges til Murbeklædning, Gulve etc. I Bøhmen findes der en hvid Sandsten, som er saa løs, at Vand kan sive derigjennem ; den kan benyttes til Filtrering °g kaldes derfor Filtrérsandsten. I Norge er Kvartsit ligeledes almindelig og danner store Fjeld sammen med Glimmer skifer, Kvartsskifer etc., og den findes ligeledes paa Kornholm, hvor der i det Hele taget fore- kommer Sandsten i Mængde af forskiellig Beskaffenhed. — Den røde Kiseisandsten, Fvis Bindemiddel er jernholdigt Ler, er søed- Ønlig grovkornet, har et sandet Brud og er ikke saa stærk som den forannævnte; den er ønskeligere at bearbeide og holder sig ikke Øa godt i Luften, hvis Fugtighed den træk- ker til sig. Den brydes t. Ex. ved Nexø paa Kornholm og anvendes som Bygningssten. — Kroget Sandsten adskiller sig fra den røde Ve,l at være gjennemtrukken af brune eller grønne Aarer eller Striber ; den anvendes paa Ømme Maade, men er ikke saa haard som Umindelig rød Sandsten. — Ler-Sandstenen er blaalig eller graalighvid og er sædvanlig temmelig fri for fremmede Iblandinger; fug- tet med Vand udbreder den en stærk Lerlugt, den giver ikke Ild for Staalet og bruser ikke med Syrer. Den bruges især til Ildsteder, til Yandbygningsarbeider og til Grundlag Paa fugtige Steder; skjøndt den tiltrækker Vand og beholder dette i sig i længere Tid, lider den dog ikke Skade al Frost. — Kalk- Sandsten med Kalk, undertiden ogsaa Ler Øm Bindemiddel, er mest graalig hvid eller gullig og er ikke saa haard som Kiselsand- sten. Den benyttes ligeledes som Bygnings- sten og holder sig godt baade i Luft og Vand, men den er ikke ildbestandig og kan ‘lerfor ikke bruges til Ildsteder. Naar Binde- midlet er Kalkmergel, tiltrækker Stenen let Fugtighed af Luften og giver fugtige Mure. tandsten med kalkagtigt Bindemiddel findes navnlig i Tyrol og Wurtemberg. — Som '’Vennævnt forekommer Sandsten lier i Lan- det navnlig paa Bornholm i Lag fra Va Tomme til IV2 Fod og af god Beskaffenhed, 'log sædvanlig temmelig haard, især i Nær- heden af Nexø, imedens Sandstenen fra Robbe- hale i Omegnen af Eønne er mere løs og sldfrig. Sandstenen er udviklet igjennem alle Formationer; i Bornholms Kuldannelse findes den saaledes fra Juraformationen', imedens den findes baade paa Bornholm og paa Sjæl- land som Grønsandsten, hidrørende fra Kridt- formationen, og som et Led af Brunkulfor- mationen optræder den i Jylland og Slesvig. I Norge er den en almindelig udbredt Bjergart; navnlig brydes den paa Gjeløen ved Moss, langs Tyrifjorden, ved Holmestrand og Christiansund, i Østfinmarken etc. I Kverig findes ligeledes udbredte Sandstens- dannelser, der afgive Materiale til Slibesten i Skaane, Dalarne og paa Gotland, til Kværn- sten i Skaane og Vestergotland, til Bygnings- sten paa Gotland etc. — God Sandsten maa kunne taale at bearbeides glat og at slibes uden at springe i Stykker; den maa ikke lade sig paavirke af Kulde og ikke altfor længe fastholde den Fugtighed, som den op- tager af Luften. For at prøve dens Godhed kan man lægge den nogle Dage i Vand og derpaa tage den op og veie den ; dersom Stenen da ikkun har tiltaget lidet i Vægt, er det et Tegn paa dens Fasthed og gode Kvalitet. Den maa heller ikke springe i Il- den, ikke vise en kalkagtig Beskaffenhed, ikke let springe af i Blade, naar den slaas med en Hammer, men da give en klingende Lyd. Man prøver dog bedst Sandsten ved at lade den henligge Vinteren over i fri Luft og paa en fugtig Jordbund, hvorved det vil vise sig, om de kunne modstaa Frosten eller afskalles af denne. Sanduki s. Silke. SandnM kaldes i Ungarn den af Faar fra Landets sandede Egne erholdte Uld, som foruden at være af meget forskjellig Kvalitet liar den fælles Feil at indeholde meget Sand, saa at den ofte kan tabe 40—50pCt. i Vægt ved at udvaskes i Fabrikerne. Sangalettas, Sangales, egentlig Sanct- Galettas, kaldes en Sort løst vævede Lærre- der, som forekomme dels raa og dels blegede, men hyppigere forskj elligt farvede, glittede og bundne i Ruller. De kom oprindelig fra St. Gallen, idet man dér blegede, farvede og appreterede scbwabiske og andre udenlandske Lærreder; men de forfærdiges nu ogsaa i Bøhmen, Schlesien, Øvrelausitz, Baiern etc. De anvendes mest til Foer i Klæder, Hatte etc. Sang «le I>racon s. Drageblod. — S. de Suisse s. Schweizerblod. Sanguinarin s. Svaleurt. Sanikel (Sanicula europæa) er en i skyggefulde Skove voxende Plante med smud- sighvide Blomster og cirkelrunde, femlappede, langstilkede, glatte og glinsende Rodblade, som især tidligere anvendtes som Saarmiddel og til Gurglevaud under Navn af Herba Sa- Jiiculæ. De ere uden Lugt og have en bit- ter, sammensnærpende Smag. Ogsaa den sorte, træagtige Rod, som har en svag aro- matisk Lugt, anvendes undertiden. San Lncai* er en hvid, spansk Vin af en behagelig Smag, som produceres ved San Lucar de Barameda i Provinsen Sevilla; den bar megen Lighed med Xoresvinen og blan- des hyppig imellem denne. San Itemo or en meget god sød Vin, som avles ved Byen af samme Navn i det Gonuesiske. Sansa eller Sansena kaldes i Italien den tilbageblivende Rest ved Udpresningen af Olivenolie. San Salva«lorbalsam or Perubal- sam (s. d.). Sansinski kaldes i Rusland en meget ! fin Sort Souchong-Tlié, som kun kommer til i Europa landværts over Rusland i aflange, i firkantede Kanistre eller Daaser paa \ og