Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Santalin. 702 Sardellen. 1 Pd. Den henhører til den saakaldte Kara- vanthé (s. Thé.). Salitali» s. Sandeltræ. ^anto eller Vino santo er en fortrinlig Yin af guldgul Farve, som dyrkes i Omegnen af Brescia i Italien og som presses af over- modne Druer. Santonin er den virksomme Bestanddel af Ormefrø (s. d.), og erholdes ved at udkoge dette med Kalkmelk og fælde Opløsningen med Saltsyre. Det udkrystalliserer af Vinaand i flade, sexsidede Søiler, er farveløst og uden Lugt, og har en svagt bitter Smag. Det opløser sig kun tungt i koldt Yand, men lettere i Alkohol, ætheriske og fede Olier. Naar det udsættes for Sollyset, bliver det gult, hvorfor det maa opbevares paa et mørkt Sted. Indtaget i større Dosis er det skade- ligt, fremkalder Delirium og kan endogsaa have en dødelig Virkning. Man anvender Santonin, sædvanlig blandet med Sukker eller Chocolade, i Form af Ormekager og Santo- ninpastiller, som forfærdiges af Apothekerne imod forskjellige Slags Indvoldsorme, især imod Spolorme. Til samme Brug anvender man ogsaa det santoninsure Natron. Santorinjord er et lysegraat eller gulrødt, skjørt, jordagtigt vulkansk Produkt, som har megen Lighed med Tras og som især findes paa den i det ægæiske Hav lig- gende græske 0 Santorin eller St. Erini, men ogsaa paa flere af de omliggende Øer, saasom Theresia, Asprosini etc. Det danper med Kalk en fortræffelig Cement, som benyttes meget ved Kysterne af det adriatiske Hav til alle Vandbygningsarbeider. Det behøver ingen særlig Tilberedning, da det strax hær- dos til en fast Stenmasse, naar det rystes ud i Yand. Sapantræ s. Rødtræ. Saplii r er en til Arten Corund hen- hørende Ædelsten af blaa. Farve i alle Nu- ancer, undertiden spillende i det Brunlige, Graa og Violette; det er den haardeste Sten efter Diamanten, idet dens Haardhed er = 9 og dens Vægtfylde = 3,9—4,1. Efter Far- vens Forskjellighed gives den ogsaa forskjel- lige Navne; naar Farven er livlig berlinor- blaa eller smalteblaa, kaldes den ofte mandlig eller Indigosaphir, imedens blegere, med et hvidligt Skjær og undertiden med liimmel- blaa Streger eller Pletter, benævnes kvinde- lig Saphir. Den meget blege, næsten farve- løse, kaldes Vandsaphir; en Art, som ved at bevæges viser et grønligt, rødligt eller blaa- ligt Skjær indvendig, kaldes Saphir- eller Rubin-Katteøie. Stjernesaphir, Stjernesten eller Asteria, Fr. Astèrie étoile, Eng. Opa- lescent sapphire, er en i forskjellige Farver forekommende Saphir, som, naar den er sle- ben en cabochon, viser ved paafaldende Lys et sexstraalet, hvidt Skjær i sit Indre; man benævner saadanne Stene Saphir- Rubin eller Topasasterier, eftersom Grundfarven er blaa, rød eller gul. Den opaliserende Lossaphir eller orientalsk Girasol, Fr. Corindon gira- sol, Eng. Girasol sapphire, er en meget mørkeblaa, sædvanlig noget uklar Varietet fra Ungarn. Desuden forekommer Saphiren ogsaa i flere andre Farver. Den røde kaldes Rubin (s. d.), den ganske farveløse Leuko- saphir eller hvid Saphir, Fr. Saphir incolore, E. Colourless Sapphire; den er temmelig sjelden, gjennemsigtig og farveløs, og kan stundom let forvexles med Diamanten. Den violette kaldes orientalsk Amethyst; den har ved Lys et rødligt Skjær og er haardere og mere glinsende end den almindelige Ame- thyst, som har et mere graaligt Udseende. Den gule Saphir benævnes orientalsk Topas, den grønne med et gulligt Skjær orientalsk Smaragd, den grønligblaa, rene og gjennem- sigtige orientalsk Aquamarin, og den gul- grønne orientalsk Chrysolith, Fr. Péridot orientale, E. Oriental Peridot. — Den blaa Saphir er ligesom Bubinen en meget kostbar Ædelsten, navnlig naar den er aldeles ren, hvilket dog ikke ofte er Tilfældet; men isaa- fald betales større Saphirer næsten ligesaa høit som Diamanter. En smuk mørkeblaa Saphir, som veier 2 Karat, betales saaledes med c. 260 Kroner, imedens derimod de lyse- blaa, som forekomme temmelig hyppig, sæd- vanlig kun koste 20—40 Kr. pr. Karat, selv om de ere mere vægtige. De anderledes far- vede Arter ere heller ikke af høi Værdi, og de farveløse ere de mindst værdifulde. Man sliber Saphirer som Brillanter, Bosetter og Taffelstene; de anvendes ogsaa til Tapleier i Lommeuhre, til Udforing af Huller, til Træk- ning af fin Traad og til Linser i Mikroskoper. Man finder alle Arter Saphirer hovedsagelig i Bagindien, hvor de berømteste Saphir- og Rubingruber findes omtrent 5 Dagsreiser østlig for Ava ved Mogaut og Kyatpyan; desuden forekomme de paa Øen Ceylon (mest blaa), i China, Brasilien, Australien, sand ogsaa flere Steder i Europa, navnlig i UQ' garn, ved Meronitz i Bøhmen, ved Hohen- stein i Sachsen, og ved Le Puy og Expailly i Frankrig ; de findes hyppigst som afrundede Krystaller eller krystallinske Korn i Flodsand eller i opskyllet Land. Uægte Saphir elle1' Saphirspath kaldes undertiden Cyanit (s. d.> og i den nyere Tid har man ogsaa forsøgt paa ved Kunst at eftergjøre Saphiren ved Glødning af Lerjord og Blyilte under Tij' sætning af Koboltilte og et Spor af dobbelt chromsurt Kali. Sstpliirin s. Chalcedon. Sapii»<lus s. Sæbetræ. Sapo s. Sæbe. Äia} s Sarcocolla s. Kjødgummi. Sardellen {Glutea Sardina), Er. Sar- ;"~s, E. Sardines eller Sardinias, Ital. SM' , er eu til Sildeslægten hørende Fisk ;1 dines delle 12—15 Ctm. Længde, med guldfarvet Hoved, grønlig Ryg, sølvhvid Bug og Sider og et ualmindeligt fint og velsmagende KjØd- den fanges i stor Mængde i de europæisk® Have, navnlig ved Kysterne af Italien, Frank' rig, Spanien, Belgien og England. De sp1' ses friske, røgede og marinerede, men t1 Forsendelse blive de hovedsagelig nedsalte^; i hvilken Tilstand de især forsendes vid omkring fra Frankrig og Belgien. De fie8t°