Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sardellen. 703 Saschén. fanges ved Frankrigs Vestkyst fra Mundingen af Garonne til i Nærheden af Brest. Ved Sables d’Olonne og St. Gilles, ligesom ogsaa ved Belle-Isle, Crac og Quiberon varer Fang- sten fra Juni til ind i September, og først derefter begynder den da sædvanlig ved Can- carneau og Du amenez i Nærheden af Brest, hvor den, naar Veirliget tillader det, ofte vedvarer indtil henimod Juletid. De i Løbet af Efteraaret fangede Sardeller ere bedre end de, som fanges om Sommeren, da de have et fastere Kjød og derfor ere bedre egnede til at presses, saa at de blive mere holdbare. De fra Bugten ved Duarnenez vurderes høiest til Forsendelse; desuden udmærke Sardellerne Da Royan ved Baronnes Munding sig ved deres gode Smag. Saasnart Fiskene ere fan- Sede, bliver Hovedet afskaaret og Indvoldene 'jdtagne, og naar de ere bragte iland, blive de strax saltede og sælges da enten uind- pakkede i Bunker eller Knipper, eller ned- Pakkede i Fustager. I Frankrig skjelner man hovedsagelig imellem følgende Sorter: Sar- ges en sei eller en piles, som blot ere haltede; S. pressées, som, efterat de have fr'get nogen Tid i Salt, igjen afvaskes og doypaa presses og nedpakkes i Fustager for at befri dem for Fedtet, som vilde frem- skynde deres Fordærvelse og som benyttes fri Belysning, til Garvning etc.; S. sorettes, ere tørrede ved Ild og røgede, hvortil tïlan sædvanlig tager de større, som ere fan- P'ede senere; S. confites, som ere stegte n.°get over Ilden og derpaa marinerede. End- ure haves de saakaldte Sardines anchoi- ae68, som ere behandlede paa samme Maade ,'0ru Ansjoser og nedlagte i rød Saltlage, ‘a:dvanlig i brugte Vinfustager; af disse for- endes en Mængde til Levanton. De til opsendelse bestemte Sardeller nedpakkes l^dvanlig i Tønder (Barriques), som egentlig R*fr indeholde hverken mere eller mindre end ' Stykker, idet Fiskene vilde være for |^aa, dersom Antallet var betydelig større, JTfcr store til at linde Marked, dersomAn- j. frßt var mindre. Af de beskadigede eller opdærvede Sardeller presser man en Tran, ‘ °lri især er godt anvendelig i Hvidgarveriet. (C De engelske Sardeller ere større end de , Jske, men af ringere Kvalitet, ligesom de {j frp ikke ere saa godt saltede og de ere n-Pfor mindre holdbare. Yed de engelske y«ter ere 1000 à 1200 Fiskesmakker beskæf- j.?ede med at fange disse Fisk fra Juli ^aaned indtil midt i October. — Italienske ijfrdeller fanges især paa Vestkysten ved tuV°Pno, Genua etc., ligesom ogsaa vod Si- f len; do bedste fanges ved Øen Gorgona og p„'Sendes mest over Livorno i smaa Ankere k*} 38 Pund, imedens de sicilianske ere pak- j-j'fr i Fustager paa c. 100 Kilogram. Af fr)v^ere Kvalitet ere de istriske, som især lundes fra Triest. Ogsaa ved Kysterne af Ik'tøatien fanges der mange Sardeller, navn- iw ved Lissa, og det i saa stor Mængde, at M neu. fr°K Grækenland, Tyrkiet og endel kt ■ on f°rsynes derfra. Fiskeriet ved de i qv^Dgske Kyster skal i den nyere Tid være ubagegang og er ialfald meget vexlende i de forskjellige Aar. Pirano, som er en af de vigtigste Havne for Sardelfiskeriet, leve- rede i Aaret 1852 omtrent 4,000 Centner Sardeller, men i Aaret 1881 var Udbyttet allerede aftaget til c. 1,100 Centner. Til Nordtyskland forsendes i Mængde belgiske og hollandske Sardeller, især de saakaldte Brabanter Sardeller, som navnlig udgjøre en vigtig Handelsartikel i Amsterdam; de bringes sædvanlig først i Handelen det andet Aar efter Nedsaltningen, idet de da ere af bedst Kvalitet. Udbyttet af Fiskeriet ved de belgiske og hollandske Kyster er imidler- tid saa ubestemt, at det ofte i et Aar kan udgjøre benved 25,000 Ankere, imedens der i andre Aar næsten slet Intet fanges. — Hovedmængden af Sardeller forsendes ned- saltede, men de større nedlægges dog ofte i Olie og forsendes til alle Verdensdele i her- metisk lukkede, fortinnede Blikæsker; de gaa da fortrinsvis i Handelen under Navn af Sardiner. — Afarter af Sardellerne ere den ægte Ansjos, Engraulis encrasicolus, og Bris- lingen, Clupea Sprattus (sé disse). Sardinske Vine fra Øen Sardinien ere baade røde og hvide og sædvanlig fyrige og fyldige. Øen er saa frugtbar i de opdyr- kede Egne paa alle Naturens Frembringelser, at man kun sjelden andetsteds vil finde saa smukke Frugter i saa stor Mængde, og Vin- stokken giver undertiden en saa rigelig Høst, at man lader Druerne hænge paa Rankerne af Mangel paa .Fustager. De fortrinligste Plantninger findes ved Alghieri, Sassari og Oliastra; de afgive mange, som oftest bleg- røde, fyldige Bordvine, ligesom ogsaa sødo Vine, som ligne de spanske. Iblandt de søde Vine er den ambrafarvede Nasco den bedste; den er mild, ædel og har en fortrinlig Aroma. Derefter kommer Giro, som er mildere og ligner Alicantevinen ; den saakaldte Malvasier vindes ved Sorso, Bosa og Alghieri, og Vi- nene fra Cagliari, Monacco og Oristano ere bekjendte for deres Godhed. Sardonyx s. Carneo! og Onyx. Sarrarenrod (Radix Sarraceniæpur- purea) forekommer i Ny-Skotlands og Ny- Jerseys Sumpe og er en hist og her med brunrøde Rødder besat Rodstok, temmelig valserund, med Rester af Bladstilke foroven, udvendig brunrød, indvendig gullighvid; den har en behagelig Lugt og en bitter Smag og skal være et meget virksomt Middel imod Fregner. Sarsaparille s. Sassaparille. Sarsenets kalder man de ensfarvede Foerkattuner, som ere manglede og under- tiden ogsaa glittede og vatrede. De kom tidligere hovedsagelig fra England, men for- færdiges nu liere Steder i Tyskland ligesaa gode og billige ; Bredden er omtrent 1 Meter. Sarsenet kaldes ogsaa undertiden en Art tyndt, simpelt Silketøi, der benyttes som Foerstof. Sasclién er et russisk Længdemaal = 6,8 danske Fod; i Liban er den dog kun 5,1 d. Fod. 1 Cubik-Saschén Brænde = 4,4 danske Favne Brænde. Til Angivelse af Dybder i de russiske Søkort benyttes en