Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sassafrastræ. 704 Sassaparille. Saschén, der er lig den engelske Fathom eder = 1,83 fr. Meter = 5,83 d. Fod = 0,97 d. Favne. Sassafrastræ, indisk Fennikeltræ (Radix eller Lignum Sassafras), er Koden af det i Skovene i det sydlige Nordame- rika voxende Sassafraslaiurbærtræ, Sas- safras officinalis. Den har en stærk, fennikel- agtig Lugt og en skarp, krydret, sødlig Smag, er let, løs og grovtrævlet og bestaar af store, tykke, grenede og knoldagtige Stykker. Af yngre Træer er den indvendig smudsig hvid, af ældre gulagtig brun og spillende i det Rødlige. Man benytter den raspet imod Syphilis, Gigt, Hudsygdomme o. desi, og er- holder den i Kurve paa c. 500 Pd. over Hol- land og England. Barken, Cortex Radicis Sassafras, anvendes ligeledes i Medicinen, ligesom ogsaa til Ølbrygning; den er 6—7 Mm. tyk, har en rynket, ridset og bulet Yderside, imedens Indersiden er rødlig- eller sortagtigbrun og lang- og grovtrævlet; Sma- gen er stærkt krydret, brændende og bitter- agtig, Lugten fennikelagtig. Roden er rød- lig, blød og svampet og har Vedets Lugt og Smag. Den af dette sidste destillerede æthe- riske Olie, Ætheroleum Sassafras, er brunlig og naar den er destilleret endnu engang hvid, har Vedets Lugt og Smag og er tungere end Vand; den bliver med Tiden gul og rød- lig, har den Egenskab at kunne opløse Kautschuk, og anvendes i Medicinen som et urin- og sveddrivende Middel samt til Likø- rer og vellugtende Sæber. Barken indehol- der mere af denne Olie end Vedet. Frugterne af Sassafrastræet, de saakaldte Sassafrasnødder indeholde en Substants, der ligner Cacaoens, men kun har en meget flygtig Aroma; i Eng- land skulle de ogsaa ikke sjelden benyttes til Chocolade istedetfor Cacao. Sassanj kalder man i Rusland i Eddike nedlagte Karpetunger, som forsendes i smaa Fustager som en Délicatesse. Sassaparille eller Sarsaparille (Ra- dix Sassaparillœ) Fr. Salsepareille, E. Sar- saparilla, er Roden af Sinilax medica, offici- nalis og syphilitica og endnu nogle andre Smilaxarter, der som stedsegrønne, slyngende Buske navnlig voxe ved Flodbrederne i Mexiko, Mellem-Amerika, Ny Granada, Venezuela, Brasilien og Peru. Den bestaar af meget lange, indtil 6 Mm. tykke stribede, udvendig graabrune eller rødbrune Rødder med tem- melig tyk, enten melet og hvid eller horn- agtig og brunlig Mellembark med en sluttet Mellemring og en hvid melet Marv. Rod- stokken, hvorpaa Rødderne sidde, forekommer hyppig vedhængende; som oftest er dog denne, som er uanvendelig til medicinsk Brug, fjernet fra Rødderne, der udgjøre den egent- lige Handelsartikel. Disse sidste ere uden Lugt, men have en modbydelig, bitteragtig slimet, undertiden ogsaa skarp »Smag, hvilken sidste Smag dog ofte ikke er tilstede. De indeholde et eiendommeligt Stof, som kaldes Smilacln, Salsaparin eller Pariglia, der er Rodens virksomme Bestanddel ; det danner et let, hvidt Pulver, som udskiller sig af en varm Alkoholopløsning ved Afkøling i smaa farveløse Naalo og som i tør Tilstand er uden Smag, imedens det opløst smager modbyde- ligt bittert. Det er kun lidet opløseligt i koldt Vand og Spiritus; varmt Vand opløser det rigeligere og giver dermed en stærkt skummende Opløsning. Kogende Spiritus, især fortyndet, opløser det meget let, medens det er uopløseligt i Æther. I Handelen fore- komme især nedenstaaende Sorter, som alle omtrent ere lige med Hensyn til deres Virk- ninger, imedens den meget forskjellige Pris, hvori de staa, mest er begrundet i, om Rod- trævlerne komme for sig alene eller endnu siddende paa den større eller mindre, værdi- løse Rodstok. Meget udbredt i Handelen og den dyreste er den brasilianske Sassaparille. som produceres i de nordlige, ved Amazon- fioden beliggende Provinser af dette Land, og som ogsaa kaldes SViarannon-, Para- eller : efter Hovedindførselshavnen Lissabon-Sassa- parille, fordi den har en glat Skal og en I meget hvid, melet Marv; den bestaar alene af Rodtrævlerne, som ere meget regelmæssig sammensnørede i aflange Bundter ved Hjælp af en bøielig Lianstengel Den samles inde i Brasiliens Urskove og opbevares ofte længe, inden den forsendes, og den ophænges da sædvanlig under Taget, hvor man lader den gjennemtrækkes af Røg for at beskytte den imod Ormestik, som dog hyppig findes i dens Marv. Ved Indkjøb maa man paasé, at der ikke midt i de regelmæssige Bundter findes indstukne ganske ubrugelige Varer, hvilket undertiden har været Tilfældet. —■ Ligeledes meget udbredt er den rynkede, grovskallede Veracruz- eller Tampico-S. fra Mexico, der i Regelen bestaar af endnu ved Rodstokken hængende, mest sammenslyngede eller spiralförmig sammenbundne Rodtrævler med en temmelig tynd, indvendig ofte rød- lighvid Barksubstants, en tyk Træring og en tynd Marv; den er som oftest skjødesløst indsamlet og kommer i Handelen nedpakket i Seroner af Huder. — Af smukt Udseende er den lysebrune eller gulliggraa, men ikke hyppig forekommende Sort fra Carracas og La Guayra, som samles i Venezuela. Den har nogen Lighed med Honduras S., men er lysere. Den forsendes navnlig til Italien, hvor den er meget anset og benæ\ nes derfor ogsaa Italiensk eller Fioretta S. Den Sassaparillerod, som hovedsagelig an- vendes i de nordlige Lande i Europa, Skan- dinavien og Tyskland og der er officinel, er Honduras S. I)isse Rødder have en graabrun eller lys brunlig Farve og ere kun lidet furede paalangs; Barken er kun lidt tykkere end Veddet, som atter er lidt smallere end Mar- ven. Mellembarken har sædvanlig en bleg' brunlig eller rødlig Farve og en hornagtig Beskaffenhed; Marvlaget er melet, sjeldnere hornagtigt. Den samles paa Østkysten at Mellem-Amerika, og udføres fra Balize, eu Havneplads ved Honduras-Bugten, især ovd New-York og Havanna. Den kommer i Han- delen i Bundter paa indtil 3 Pd., omviklede med nogle tykkere Rødder. De ere pakkedo i Lærredsballer eller omsyede med Læder, og veie saaledes fra 80—100 Pund. —