Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sassenage. 705 Sauge. fflaica-Sassaparille adskiller sig fra de andre Sorter ved at have en rødlig Overhud og yed at den røde Farve tildels findes udbredt i den træagtige Del af Roden. Denne Sort benyttes endel i England. — De billigste Sorter ere Tampico og Yera Cruz, som ere omtalte ovenfor; men de give ogsaa meget Affald af Stongler, Trævler, Knolde og Sand ; de ere meget mørkebrune og deres Marv er sædvanlig rødliggul. Mere ordinaire Sorter, t. Ex. fra Costarica, Lima, Valparaiso etc., have ingen Betydning i Handelen. — Sassa- parille anvendes i Medicinen som et blod- rensende Middel især imod Syphilis, Mer- curialsygdomme, Hududslet, Gigt etc. England indførte i Aaret 1867 815,643 Pd. Sassaparillerødder til en Yærdi af 14,927 £., og udførte i samme Aar 210,765 Pd. Sassenage s. Ost. Sassolin er naturlig Borsyre, som af- sættes af de varme Kilder i nogle Egne i Italien. Sassybark er et i Vestafrika hjemme- hørende Medicament, som er kommet i Brug i Nordamerika og som i den nyere Tid og- saa bar tiltrukket sig Opmærksomhed i Eng- land. Den stammer fra Erythrophieuin Gui- neense, et stort Træ med udbredte Grene, dobbelt fjerede Blade, Blomster i axformede Klaser og Bællefrugter. Efter dens Virkning paa Organismen maa den anses som .et Bræk- og Purgérmiddel med nogen Indvirkning paa Hjernefunctionerne. I pulveriseret Tilstand fremkalder den en heftig Nysen; et Extract deraf skal med Held være benyttet imod Dysenteri og Diarrhoe. Af de Indfødte i Vestafrika bruges den ogsaa i deres religieuse Hexe- og Trylleprocesser til Fremkaldelse af on Gudsdom. Satin er egentlig den franske Benæv- nelse paa Silke-Atlas (s. d.), men under samme Navn har man allerede i længere Tid ogsaa bragt i Handelen en Mængde andre Stoffer af Silke, Halvsilke, Uld, Bomuld og Linned, som paa Retsiden fremvise en atlas- agtig Overflade og mest have en glinsende Appretur. Disse Tøiers Arter og særlige Navne ere mangfoldige og meget vcxlende, og mange af dem ere allerede igjen gaaede i Forglemmelse, imedens andre nu og da opkomme. Af de uldne Satins (Satins de laine) maa navnlig anføres de ensfarvede glatte, som mest ere bekjendte under Navnet Lastings (s. d.) ; dog har man ogsaa ofte ØQder andre Navne Tøier af samme Slags, som ere broget stribede, blomstrede eller med andre Mønstre, hvilke sidste ofte ere af Silke. Ligeledes forekommer der under Nav- net Satin eller Sateen en Slags tæt og fast vævet Bomuldstøi, som ogsaa kaldes engelsk Læder og som især forfærdiges i England, i Øvrelausitz og i Bøhmen; det anvendes mest Hl Veste, Benklæder, Snørliv, Sko o. dsl. . Satinatie er en Slags tyndt og let Silketøi med brogede Striber, af hvilke den ene er atlasagtig og den anden mat; det be- nyttes til Sommerdragter for Damer og til- virkes i Lyon, Paris, Tours, Berlin og Krefeld. J. Hjorth: Varelexikon. Satin Delhi er et fint uldent Stof, som forfærdiges af Kamgarn i Gera i Fyr- stendømmet Reuss; samme Navn har ogsaa et fra de sachsiske Klædefabriker i Handelen kommende halvuldent Stof. Satine er et atlasagtigt, flerfarvet Silke- tøi, en Afart af Satin, hvormed det har nogen Lighed; det forfærdiges navnlig i Krefeld. Satinet kalder man ligeledes flere Sor- ter atlasagtig vævede Tøier, navnlig et stærkt, tæt vævet Bomuldstøi, som benyttes til Ben- klæder, Veste, Sko, Sommerfrakker o. dsl. og som baade forekommer hvidt, ensfarvet og trykket; det forekommer ogsaa med Striber og Mønstre af Silke. Endvidere har man ogsaa lignende Uldtøier med samme Navn, paa hvis Retside Kipringen er mere synlig end ved de ovennævnte Satins. Satinober eller Satinokker er en guld- gul Varietet af Okker fra Kremnitz i Un- garn. Satin tramé coton er et atlasagtigt Stof, hvis Kjede bestaar af Silke, imedens Islætten er Bomuld; det forfærdiges i Lyon, Zürich, Elberfeld, Krefeld og Berlin. Satintræ s. Atlastræ. Saturei, Pølseurt, Bønneurt (Satureja hortensis), er en i det sydlige Europa hjemme- hørende og i Haverne dyrket énaarig Plante med linielancetformede, stive, kortbehaarede Blade, som have en behagelig, stærkt krydret Lugt og Smag. Den benyttes som Kjøkken- urt, navnlig som Kryderi iblandt Bønner, Pølser og andre Spisevarer, til Nedlægning af Agurker etc. Der udvindes deraf, dog kun i meget ringe Kvantitet, en ætherisk Olie af bleggul Farve og en eiendommelig aromatisk Lugt, som anvendes til Parfume- rier. Sange, T. Sägen, Fr. Scies, E. Saws, haves som bekjendt i mange Sorter og under forskjellige Navne efter deres Størrelse, Form og efter de Stoffer, som skulle sønderdeles dermed. Saugbladet bestaar altid af Staal, til de større Sauge af Raastaal, til de mindre af Garvestaal og til de fineste ogsaa af Støbe- staal. Til de største Saugblade smeder og strækker man Materialet under Maskinhamre, indtil det har antaget den ønskede Form, imedens mindre'Blade sædvanlig udskæres af udvalset Staalblik med en Maskinsax, hvor- ved Smedningen spares. Naar Bladene ere formede, hærdes de i forskjellig Grad efter den Anvendelse, hvortil de ere bestemte. Hærdningen sker som oftest ved at man dyp- per de rødglødende Saugblade i Olie, Fedt eller Tran, hvorved Hærdningen ikke bliver saa stærk som hvis man dyppede dem i Vand, imedens de dog derved blive temmelig haarde og skjøre, og de maa derfor ved Anløbning gives en ringere Haardhed. De Saugblade, som skulle benyttes til Metal eller haardt Træ, anløbes indtil de faa en gul Farve, imedens de kun anløbes blaat eller violet, naar de skulle benyttes til blødere Træ. Meget tynde Saugblade hærdes ved at op- hedes til Rødglødhode og derefter neddyppes i smeltet Bly eller Tin. Efter Hærdningen 45