Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sauge. 706 Saxe. og Anløbningen blive Bladene slebne og Krede, hvorefter. Tænderne dannes ved ugning; kun paa de grovere Saugblade anbringes Tænderne før Hærdningen. De tildannede Tænder formes nu færdige ved Haandfiling, paa de finere Blade ved Hugning med Meisler, idet endel af dem samles og skrues sammen til en lille Pakke, der be- handles med Hammer og Meisel, som om Bladene kun udgjorde et eneste sammenhæn- gende Stykke. Ved Saugning i blødere Træ vilde en Saug med lige fremstaaende Tænder klemme sig fast og blive for stærkt ophedet ved Gnidningen, hvorfor Tænderne blive ud- lagte, saaledes at hver anden Tand bøies til- høire og hver anden tilvenstre, hvorved der fremkommer en Pure i Træet af større Bredde end Saugbladets Tykkelse. For at forebygge, at Spaanerne af Træet pakke sig sammen imellem Tænderne, udskæres der ofte ved Koden af disse et lille rundt Hul, hvorved man faar de saakaldte Ulvetænder, som have flere Fordele, men som ere vanskeligere at file op end de sædvanlige. Sauge til Træ kunne være Rundsauge fra flere Fods til nogle Tommers Størrelse, eller Yexelsauge, som virke ved en frem- og tilbagegaaende Bevægelse; af disse sidste haves igjen for- skjellige Slags, saasom Stiksauge og Grad- sauge, som ikke ere spændte i den saakaldte Stilling, men kun ere forsynede med et Haandtag; Løvsauge med en Buestilling eller Bøile, som ved den ene Ende har et Haand- tag og i hvilken Saugbladet ved begge Bøi- lens fri Ender er befæstet ved Bakker, af hvilke den ene ved en Skrue kan tjene til at spænde Bladet; Sveifsauge, som ere spændte i en Armstilling etc. Uden Stilling og Ryg, kun forsynede med et Haandtag, ere end- videre Skovsauge, der bruges til at over- skære Træstammer paatværs, Langsauge, der benyttes til Træstammernes Gjennemskæring paalangs etc. Til Metal og haardt Træ bru- ges mindre Sauge med fine Tænder i det temmelig haarde Blad; da Tænderne ere saa fine og haarde, kunne de ikke lægges ud; men Bladet er da saaledes smedet, at det af- tager jevnt i Tykkelse fra den Side, der er bestemt til at forsynes med Tænder, til Ryg- siden. Til at arbeide i Sten benyttes mest Saugblade uden Tænder, idet Gjennemskæ- ringen bevirkes ved Hjælp af skarpt Sand og Yand, der jevnlig fyldes i Saugfuren. imedens man forøger Virkningen ved at lægge en Vægt paa Saugrammen; dog kunne meget bløde Stene ogsaa sauges med Blade, som bave Tænder. — Alle disse Sauge og Saug- blade forfærdiges i Mængde i Tyskland, navnlig i Iserlohn, Solingen, Remscheid, Schwalm, Schmalkalden, i Kärnthen, Steier- mark etc.; de finere Sorter tilvirkes dog bedst i England. Ogsaa i Sverig forfærdiges der i flere Staalvarefabriker, navnlig i Eskil- tuna og Trollhättan, Sauge af meget god Kvalitet. Bensauge til chirurgisk og ana- tomisk Brug forfærdiges sædvanlig af de chirurgiske Instrumentmagere, som findes i de større Byer i alle Lande. Sauksbund er Navnet paa en ordinair Sort ostindisk Silke. Saum, Maal for flydende Varer i Schweiz = 150 Liter. Saurian er en meget svær og stærk mørkerød Languedocvin, ligesom ogsaa en Muskatvin fra Omegnen af Beziers i Dep. Hérault. Sauternes er en hvid Bordeauxvin af 1ste og 2den Klasse fra Omegnen af Byen af samme Navn i Dep. Gironde; den er fin, kraftig og har en behagelig Bouket og Aroma. (Sé ogsaa Haut-Sauternes.) Sauwabund kaldes den tredie Sort af den ostindiske Silke. Sa vl gny er en fortrinlig rød Burgun- dervin af 2den og 3die Klasse fra Dep. Côte d’or. Savonetteuhre kaldes i Alminde- lighed alle med en Metalkapsel over Glasset og Skiven forsynede Lommeuhre. En for nogle Aar siden opkommen Slags Savonnetteuhre, som dog ikke have vundet nogen Udbredelse, adskille sig fra andre Lommeuhre ved den Maade, hvorpaa de trækkes op. Ved nemlig at aabne og lukke den Kapsel, som dækker Uhrglasset og Uhrskiven, et vist Antal Gange, sædvanlig sex Gange, optrækkes Uhret til- strækkeligt til at kunne gaa i 24 Timer; aabnes og lukkes det oftere, virker Mecha- nismen ikke. Savouueritæpper kaldes en Sort kostbare tyrkiske Tæpper, som egentlig ere et Slags Fløielsbroderi, der frembringes uden mechaniske Hjælpemidler. I den lodret staa- ende Kjede af tvundet Kamgarn eller grovt Hørgarn indknyttes de grove Uldender hver for sig efter at være slyngede om en med et Knivsblad forsynet Stok, der senere træk- kes ud og derved opskærer Bugterne. De slaas haardt til med en Jernkam, hvorefter der indskydes en Islættraad, som slaas til med Slagbommen, hvorved det Hele forbin- des til et Væv, og det efter et bestemt Møn- ster ordnede Flor afklippes da til en pas- sende Længde. Saxe forfærdiges i Regelen af Staal ved Smedning og forekomme som bekjendt i mange Former og Dimensioner og under for* skjellige Benævnelser, saasom Papirsaxe, Lampesaxe, Broderisaxe, Neglesaxe, Skræd- dersaxe, Overskæresaxe, Havesaxe, Faaresaxe etc. Først bliver den med Eg forsynede Dej af Saxen smedet, derefter den mellemste Del og tilsidst Ringen, som dannes ved at hamre Enden af Jernstykket ud til en Plade, hugge et Hul i denne med et Stempel og derpaa tildanne den videre ved Hamring og Filing- De skærende Dele af en Sax kaldes Kjæberne eller Bladene, de andre kalder man Grebet, som ved de almindelige Haandsaxe bestaar at Stængerne og Ørnene. Ved større Saxe smedes sædvanlig Øinene af Jern og Bladene af Staal, eller ogsaa benytter man blødstøbte Øine og paanitter Støbestaals Blade, hvilken sidste Fremgangsmaade er den hyppigst an- vendte, ogsaa her i Landet. I den nyere Tm have Amerikanerne opfundet en ny Frem-