Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Saxe. 707 Scammonium. gangsmaade, ved hvilken store og forholdsvis gode Saxe kunne forfærdiges meget billigt, nemlig at blødstøbe hele Saxen af Jern og kun paasveitse en tynd Staalplade paa hele den indvendige Side af Bladene; denne Me- thode er nu ogsaa optagen baade i England og Tyskland. — Hærdningen af Saxe sker sædvanlig i koldt Vand; kun til de større Saxe benytter man varmt Vand. Hvert af Saxebladene hærdes for sig, efterat dog Bla- dene først have været samlede og for- bundne med en Skrue for at prøve Saxens saakaldte »Gang«. Denne beror paa, at Bla- dene have faaet en vis Dreining, som er nødvendig for at Eggen af hvert Blad stedse kan gaa frit af Fladen af det modsatte Blad, saa at Bladene kunne klippe igjennem; jo nærmere Klipningen da foregaar ud imod Spidserne af en Sax, desto mere ville Bladene klemme sammen og derved ogsaa klippe frit med Bladenderne. Ved en godt forarbeidet Sax vil man derfor, naar den er lukket og nran ser den fra Kantsiden, imellem begge Bladene opdage et aabent Bum, der er frem- kommet ved den nævnte Dreining af Bladene. Nogle chirurgiske Saxe haveKjæber, af hvilke den ene er convex og den anden concav, saa at hele Saxen er krumbøiet i samme Betning, hvorved man lettere vil kunne af klippe s maa fremstaaende Ujevnheder paa en Flade; disse kaldes »krummede efter Fladen«, imedens andre chirurgiske Saxo, hvis Kjæber danne en Vinkel med Grebet, hvorved deneneKjæbe lettere vil kunne bringes ind i en Hulhed, siges at være »krummede efter Høikant«. Eggen paa en Sax strækker sig sædvanlig saa langt som Saxen kan lukkes op ; en Und- tagelse herfra ere, nogle chirurgiske Saxe samt de saakaldte Knaphulssaxe, som kun have Eg i Spidserne af et Knaphuls Længde, imedens de ofte ved Hjælp af en igjennem den ene Stang anbragt bevægelig Skrue kunne stilles saaledes, at man efter Behag kan klippe baade store og smaa ensartede Knaphuller dermed. — Den udvendige Form af Bladene paa en Sax er forskjellig efter det Brug, der skal gjøres af denne; enten løbe de begge Ud i en Spids, eller de ere lige brede overalt og kun afrundede for Enderne, i hvilket Til- fælde Saxen kaldes rund, eller den ene Kjæbe er jevnt tilspidset, imedens den anden er afrundet for Enden; desuden gives der endnu flere andre, sjeldnere forekommende Former. Grebets Form beror paa Maaden, hvorpaa man vil fatte Saxen; vil man blot gjøre et enkelt Klip, saaledes som med Saxe til at klippe Blikplader, og da anvende større Kraft ved at trykke med hele Haanden, behøve de ingen Øine. Til Klipning af Blikplader be- nytter man især de saakaldte Stoksaxe, hvis ene kortere Halvdel er fastspændt i en Skrue- stik eller befæstet i en Træstok, imedens den anden længere Halvdel føres med Armens hele Kraft. Hyppigst ere Saxe dog forsynede med to Øine, saa at man kan benytte dem med én Haand. Paa nogle Saxe uden Øine aabner en Fjeder Saxen, hvergang den lukkes. Maskinsaxe ere Stoksaxe, hvis ene bevægelige Ben enten ved Maskinkraft sættes i Gang ved Hjælp af en excentrisk Skive eller ved Haandkraft ved en Yægtstang. De saakaldte Parallelsaxe eller Skivesaxe bestaa af cylin- driske eller afkortet kogleformige Staalskiver, der ere saaledes stillede med Endefladerne imod hinanden paa parallele Axer, at de kun berøre hinanden paa et ganske lille Stykke; de føres dels med Haanden, men oftere ved Maskinkraft, og bruges især til Metalarbeide. Et Spalteværk bestaar af flere saadanne paa begge Axerne siddende Skiver, saa at man paa éngang kan klippe flere Strimler af samme eller forskjellig Bredde. Ved alle bedre mindre Haandsaxe ere begge Halv- delene forbundne med en Skrue, for at man skal kunne skrue dem tættere sammen og let tage dem fra hinanden. Yed Haandsaxe til sværere Arbeide er Naglen temmelig langt udstaaende og forsynet med et Bryst paa hver Side, for at Saxen ikke saa let skal kunne bøie sig og tage Gjenstanden imellem Kjæbernc istedetfor at klippe den over, lige- som ogsaa for at man lettere skal kunne gribe ind i Øinene, naar Saxen ligger paa et Bord. Nogle Saxe ere hverken forsynede med Skrue, Nagle eller Greb, men kun med en Fjeder istedetfor, hvilket t. Ex. er Til- fældet med Faaresaxe og Overskæresaxe. — Foruden ved Smedning forfærdiger man og- saa simple Saxe paa andre Maader, saasom ved at presse dem af Staal eller Jern, derpaa slibe Bladene og samle dem med en Nagle, sædvanlig endogsaa uden at hærde dem. Ligeledes har man Saxe, som ere støbte og ved en derpaa følgende Glødningsproces for- vandlede til Staal, ialfald paa Overfladen; de simpleste og billigste Saxe støbes i Sand- forme, der ere fugtede paa de Steder, som svare til Eggeno, hvorved de gives en Slags Hærdning, saa at de kun behøve at slibes og poleres. — De bedste Saxe ere de engelske fra Sheffield, Birmingham etc.; men baade franske og tyske Staalvarefabriker kunne nu levere dem omtrent af samme Godhed, ligesom der ogsaa i Eskiltuna Fabrik i Sverig forfærdiges alle Slags Saxe af meget god Kvalitet. Sayetgarn s. Fil de Sayette. Scaferlati er en Sort tyrkisk Bøg- tobak, som kommer i Handelen fra Aleppo og Konstantinopel, mest over Marseille. Scagliola s. Marmor. Scammonmm, Diagrydium (Scammo- nium eller Gummi-resina Scammonium) er en af Boden af en i Orienten voxende Plante (sé næste Artikel) udvunden Slimharpix, som udfly- der af samme som en Melkesaft efter Indsnit i de friske Bødder og indtørrer i Luften. Den forekommer i flere Sorter af meget forskjellig Kvalitet, hvoraf den bedste er den Aleppiske. Den bestaar af uregelmæssige, lette, løse og skjøre Stykker af forskjellig Størrelse og Form, som udvendig ere af grønlig-askegraa Farve, i Bruddet svagt voxglinsende eller matte, ikke fedtede og forsynede med smaa Huller. Udreven medVand giverS. en grøn- lig Emulsion; den smelter ved Varme, og naar den stødes, giver den et lyst, oliven- farvet Pulver. Den har en ubehagelig, krad- 45*