Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Runkelroekaffe.
675
Rutil.
Koernes Spiring og Forraadnelse, imedens
paa den anden Side denne Blandings yderst
ringe Varmeledningsevne skal beskytte Boerne
fuldstændig imod ydre Yexlen i Tempera-
turen og gjøre det umuligt for Roerne at
fryse. Blandingens chemiske Beskaffenhed
kan maaské ogsaa have en virksom Andel i
Koernes Conservering. De paa denne Maade
ppbevarede Roer skulle polarisere ligesaa høit
i Januar og Februar som i October. — Næ-
sten alle dyrkede Sukkerroer ere hvide, idet
Je røde Sorter ere mindre rige paa Sukker,
og af de hvide have atter de smaa fastkjø-
dede, som ikke eller kun lidt voxe op over
Jorden, det største Indhold af Sukker. I ud-
viklet Tilstand have de almindelig dyrkede
Sorter af Sukkerroer en Vægt af 1—2 Pd.
En god Roesort bør have en glat Overflade
Uden andre Forgreninger end fine Rodtræv-
ler, og Bladene bør være faa og sammen-
trængte. Af de mest bekjendte Sorter skulle
vi nævne: Schlesisk Sukkerroe og Imperial
Sukkerroe.
B) Rødbede (B. v. r. hortensis) er mindre
og af finere Kvalitet end Foderbeden, men
indeholder mere rødlig violet Farvestof. Den
forekommer i mange Sorter, af hvilke navn-
lig de mørkerøde, flaskeformede eller runde,
hyppig dyrkes hos os. De bruges al-
mindelig i Salater, i syltet Tilstand og til
Earvning.
4) Bladbede (B. v. Cicla) har en lidet ud-
viklet Roe, men fyldige Blade, som dels an-
vendes til Foder og dels i Havebruget som
Salat eller Spinat.
Runkelroekaffe bestaar af ristede
og malede Runkelroer, der have undergaaet
den samme Behandling, som gives Cichorie-
røddor. Den forfærdiges ogsaa i de fleste
Cichoriefabriker, navnlig som Tilsætnings-
middel til Løvetand, dog ogsaa undertiden i
særlige Fabriker, navnlig i Tyskland, hvor
der t. Ex. findes saadanne i Magdeburg,
Halle, Erfurt etc. Man forsender den enten
løs i Fustager eller i mindre Pakker paa V2
°g V4 Ed. Fra de nævnte Byer komme og-
saa skaarne og tørrede Runkelroer i Han-
delen.
Rupie er en Sølvmynt i den engelsk-
ostindiske Provins Bengalen af Værdi 1 Kr.
7l Øre. 1 Compagni-Rupie = 16 Annas à
12 Pice; ved Told- og Havneafgifter i Cal-
cutta deles Rupien ogsaa i 100 Cents. Ved
større Summer benyttes: 1 Mas = 100 Cro-
ies à 100 Lak à 100,000 Rupier. 1 Areb =
2 % Mill. Rupier. — Før 1«B5 regnede man
efter »Sicca-Rupier«, hvoraf 15 = 16 Com-
Pagni-Rupier.
Ruslæder s. Juchter.
Rusnia eller Rhusma s. Auripigment.
Russel er Navnet paa et fast, kipret,
atlasagtigt, som oftest sort uldent Stof, der
haves baade glat og stribet og mest anven-
des til Veste og Benklæder; det forfærdigedes
oprindelig i England, men væves nu ogsaa
flere Steder i Tyskland. Det benævnes i
England ogsaa Florentins og Halfell-Cali-
mancoes.
Russia-Duck kaldes i England en
Sort eftergjort russisk Seildug, som dog i
Godhed staar tilbage for det russiske. Be-
nævnelsen bruges ogsaa om en Slags ufar-
vet, baade bleget og ubleget, atlasvævet Tøi
af Hørgarn, hvor Kjeden ligger flot paa Ret-
siden og som benyttes til Sommerdragter for
Herrer.
Russiske Iiærreder ere forskjellige
Hør- Hampe- eller Blaargarnslærreder, mest
af ordinair eller Mellemkvalitet, som hoved-
sagelig forfærdiges af Landboerne i flere af
Ruslands Gouvernementer, saasom Archangel,
Kasan, Kaluga etc., og sælges til Kjøbmæn-
dene paa Handelspladserne og derfra udføres
over Petersborg, Riga, Archangel etc. De
gangbaruste Sorter ere: Seildug, Hampedreil,
Ravndug, Paklærreder, blegede Huslærreder,
ordinairt Dækketøi, ogsaa undertiden farvede
Lærreder.
Russisk trias s. Glimmer.
Ruster eller Ruszter er en særdeles god
ungarsk Vin, som produceres i Omegnen af
Byen Ruszt ved Neusiedler Søen i Oeden-
burger Comitatet; den saakaldte »Ruster Aus-
bruch« er iblandt alle Vine den, som staar
Tokaieren nærmest.
Rutabaga ( Brassica Napus rapiferà),
tidligere ogsaa kaldet »Underjordisk Kaal-
rabi«, er Navnet paa en Gruppe toaarige
Rapssorter, som udmærke sig ved at den
øverste Del af Roden og den nederste Del
af Stammen ere opsvulmede til Roe; i andre
Henseender er Rutab,* gen ikke forskjellig fra
Vinterrapsen. Roen er tæt og saftig og har
megen Lighed med Turnips; don dyrkes
temmelig almindelig hos os paa mere frugt-
bar Jord, men har dog langtfra den Betyd-
ning som Foderplante som Runkelroer og
Turnips. Den forekommer i 7 forskjellige
Sorter med hvidt eller gult Kjød.
Ruthenium er et af Platinaertserne, navn-
lig sammen med Osmium og Iridium, vundet sjel-
dentMetal, som blev opdaget 1844afClaus. Det
har Metalglans, en graahvid Farve, en specif.
Vægt = 11,4, er porøst, meget tungtsmelte-
ligt og næsten uopløseligt i Syrer. Med Ilt
danner det forskjellige Forbindelser, som
endnu ikke ere nøiere bekjendte. Rutheni-
umforchlor er et sort, krystallinsk Pulver;
Tvechloridet er kun fremstillet som Salt i
Forbindelse med Chlorkalium. Det danner
et rosenrødt, i det Brune overgaaende Pul-
ver. Ruthenium har endnu kun videnskabelig
Interesse, da det paa Grund af dets høie
Pris endnu ikke har fundet Anvendelse i
Techniken; heller ikke Legeringer dermed
ere kjendte.
Rutil eller Crispit er et Mineral, som
bestaar af Titansyre med ringe Mængder
Jern- Mangan- og Tinilte; det forekommer
søileformig krystalliseret paa Saualperne i
Kärnthen, paa St. Gotthardt, i Tyrol, Baiern,
Skotland, Bretagne, Sibérien og flere Steder
i Norge. Det har en rødligbrun, hyacintrød
indtil mørkt blodrød, undertiden ogsaa gul
Farve, en metalagtig Diamantglans og en
Vægtfylde = 4,2; det er gjennemskinnende
48*