Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Smør. 754 Smør. agtig Lugt og en sur, brændende Smag. Den forekommer i Naturen som en Bestanddel af Rudeolie, men er navnlig i forholdsvis stor Mængde tilstede som Glycerid i Smør af Gedemælk. — Smørsyreæther, som vindes ved Destillation af Svovlsyre, Alkohol og Smørsyre, er en klar, farveløs Vædske af 0,90 specif. Yægt og en meget fin, aromatisk Lugt som af Ananas, og den anvendes derfor meget i den nyere Tid til Fremstilling af Likører og Punschessentser. Yed Forsæb- ning af Smør dannes Smørsæbe, der benyt- tes i Medicinen, navnlig til Tilberedning af Opodeldoc. — Godt Handelssmør indeholder c. 83,6 pCt. rent Smør, 0,8 Casein, 0,4 Melke- sukker og Melkesyre, 2,7 Salt og 12,5 Vand; ordinairt Smør indeholder sædvanlig 20 à 30 pCt. Vand. Som et Surrogat for Smør er der i de senere Aar kommet i Handelen i Mængde det saakaldte Kunstsmør eller Oleomargarin, som i England sædvanlig kaldes Butterine eller Bosch og i Tyskland Sparbutter. Det tilberedes mest af aldeles frisk og vel renset Oxetalg, som hakkes fint, hvorefter det op- varmes og udsættes for et stærkt Tryk i hydrauliske Presser, hvorved kun Talgens bløde Bestanddele, nemlig Olein og Marga- rin , blive udpressede, imedens det fastere Stearin bliver tilbage. De førstnævnte Dele kjærnes derpaa sammen med en bestemt Pro- centmængde Melk for at give det kunstige Smør den samme Aroma som det ægte, lige- som der ogsaa tilsættes Smørfarve for at give det samme Udseende som dette. Opfindelsen af Kunstsmør skyldes oprindelig en Fransk- mand Mège fra Vincennes, men Fabrikationen deraf har fortrinsvis udviklet sig til en meget betydelig Industri i Nordamerika, hvor der findes betydelige Fabriker for denne Vare i mange af de større Byer, men navnlig i Newyork, hvor t. Ex. et enkelt Firma ugent- lig forarbeider over 200,000 Pund Fedt af Hornkvæg og leverer af dette Kvantum Fedt c. 80,000 Pd. Olie og Smør, hvoraf omtrent 75 pCt. udføres i Fade eller Dritler. Den samlede Mængde af det fra Newyork aarlig udførte Oleomargarin anslaas til over 6 Milli- oner Pund, hvoraf omtrent Halvdelen gaar til Rotterdam, hvor det sædvanlig omarbeides eller blandes imellem ægte Smør, og Resten mest til England. Nederlandene ere Hoved- sædet for denne Handel og drive ogsaa selv en betydelig Fabrikation af Kunstsmør, hvoraf der udføres en Mængde til England og Frank- rig, i hvilke Lande der dog ogsaa tilvirkes meget deraf. Imedens Oleomargarin ofte kommer fra Nordamerika som Smørfedt eller Olie, der atter omdannes til Kunstsmør i Eu- ropa og navnlig i Holland, forsendes dog Størstedelen fuldt tilberedt fra Newyork paa samme Maade som Smør i smaa Fustager eller Kasser, hvori Productet er afdelt i Pund- stykker, der ere indviklede i Musselin eller tyndt Bomuldstøi og paa samme Maade som ægte Smør forsynede med et i Massen ind- trykt Stempel. Productet ligner saa meget ægte Smør, baade i Smag og Udseende, at det kun vanskelig kan skj eines derfra, saa at det vistnok ikke sjelden i Europa sælges som ægte Smør; i Newyork er det under streng Straf forbudt at sælge eller forsende det, naar ikke Beholderne ere tydelig mærkede med Ordet »Oleomargarin«. Det paastaas, at der i flere nordamerikanske Fabriker ikke blot be- nyttes Oxe- eller Svinefedt til Fremstilling af Varen, men ogsaa Fedt af Heste, Hunde og andre Dyr. Man har opfundet forskjellige Fremgangs- maader til at skjelne ægte Smør fra Kunst- smør og til Paavisning af Smørforfalskninger ved Hjælp af dyriske eller vegetabilske Fedt- stoffer, saasom ved en mikroskopisk Under- søgelse i polariseret Lys ved 75 Gange li- near Forstørrelse, hvorved der i Oleomargarin vil viso sig stjerneformede Krystaller, der ikke forekomme i ægte Smør. En Under- søgelse skal ogsaa kunne foretages ved blot at udvaske Productet med Vand, idet Kunst- smørret da lader Vandet blive næsten aldeles klart, imedens ægte Smør giver det et mere eller mindre melkeagtigt Udseende. Disse Maader ere imidlertid ingenlunde sikkre. De engelske Chemikere Helmer og Angeli have derimod angivet en Methode til Paavisning af Kunstsmør i naturligt Smør, hvorved en saadan Indblanding sikkert kan angives, nieu den fordrer stor Nøiagtighed i Udførelsen og vil neppe kunne udføres af Andre end al Chemikere. Den gaar ud paa at forsæbe en vis Mængde af det rensede Fedtstof, decom- ponere Sæben med Svovlsyre og udvaske denne og de i Vand opløselige fede Syrer, hvorefter de tilbageblevne faste fede Syrer tørres og veies. Medens de fleste andre Fedt- stoffer paa denne Maade give 95,5 pCt. uop' løselige Fedtsyrer, giver Smør efter Hebner og Angells Methode kun fra 86,5 til hebst 88 pCt. — Heintz foreslaar at titrere de al Smørsæben udskilte, i Vand opløselige Syr*? med Normalalkali med Rosalsyre som Ind1' cator. — Casamajor angiver ogsaa en brugehg Maade, nemlig at lade en Draabe af det smeltede Smør falde i Vinaand af Vægtfyld0 0,9234 (55 pCt.), idet ægte Smør da vil synke tilbunds, medens kunstigt Smør vil svømme ovenpaa. Med Hensyn til Brugen af Kunstsmør son1 Næringsmiddel ere Meningerne noget y" vigende. Imedens saaledes Sundhedscolleg1 e; i Newyork har afgivet den Erklæring, at ve tilberedt Oleomargarin er et godt og j0. Sundheden aldeles uskadeligt Næringsmidde, og imedens det af flere franske Chemikm paastaas, at godt Kunstsmør er langt ben1 for Sundheden end det ordinaire Smør, s!-u_ navnlig nydes af den fattigere Del af be' tolkningen, formene andre competente dømmere, at det staar langt tilbage dei' for, og at Nydelsen deraf ikke vil va? gavnlig for Sundheden. Men om ogsaa L gernes Anskuelser om Kunstsmørrets Km» tet afvige fra hverandre, kan der dog ik være nogen Tvivl om, at det ægte Smør et sundere og ialfald mere behageligt røt0 middel end det kunstige. «dû Danmark indførte i Aaret 1880 Tønder Smør til en Værdi af lidt over