Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Smørgaze. 756 Sneppen. den og som bør være straagul, uden grønligt Skjær i gjennemgaaende Lys; den maa der- næst ikke smitte af paa det Jaconnet, der lægges over Smørret i Fustagerne, og den maa være saa klar som muligt og navnlig ikke være tyk eller skidden. En god Smør- farve maa endvidere ikke kunne smages i Smørret, ikke farve Kjærnemelken og godt kunne taale at opbevares, uden at nogen væ- sentlig Del af Farvestoffet udskiller sig, og navnlig maa den ikke blive plumret eller uklar ved at henligge. — I den nyere Tid finder den flydende Smørfarve ogsaa en udstrakt Anvendelse til Farvning af kunstigt Smør, som vil findes omtalt under Artiklen »Smør«. — Dansk Smørfarve af fortrinlig Kvalitet fremstilles navnlig i Kjøbenhavn i Apotheker Chr. Hansens og Firmaet Meyer & Henckels chemiske Fabriker, hvorfra den forsendes i Mængde saavel til Indlandet som til Ud- landet. Smørgaze eller Smørflor er en Sort meget aabent og fintraadet Bomuldsgaze eller Jaconnet, som benyttes i Smørhandelen som Mellemlag imellem Smørret og det Salt, der strøs ovenpaa dette i Fustagerne, førend disses Bunde anbringes paa deres Plads. Dette Stof er sædvanlig 88—39 Tom. bredt og tæller 10 x 8 til 14 X 14 Traade; det er bleget, med halvblød Appretur og udskæ- res i Størrelser svarende til Ottingers, Fjer- dingers, Dritlers eller Halvtønders Bund- flader. Hensigten med Anvendelsen af dette Stof er at forhindre Saltkornene fra at trænge ind i Smørret, samt at lette Adgangen til at undersøge dette, idet man ved forsigtig at hæve Gazen skiller Saltet fra Smørret, der atter tildækkes dermed efter Undersøgelsen, uden at Saltet har blandet sig dermed. Smørsyre s. Smør. Smørsøger, Svensk Smörbor, det Bed- skab, som benyttes i Handelen til at under- søge Smørs Kvalitet igjennem hele Massen, forfærdigedes tidligere her i Landet stedse af Jern, navnlig førend Smør var blevet en Udførselsartikel af Betydning; men efterat dette i den nyere Tid er blevet Tilfældet, er det fundet hensigtsmæssigt at benytte Smør- søgere, der ere tyndere og glattere end de gamle Jernsøgere, dels for at Varen kan præsenteres Kjøberne med et smukkere Ud- seende og dels for at undgaa de dybe Furer, som den i Smør indeholdte Melkesyre bevir- kede i Jernsøgerne, hvoraf Følgen var, at Smørret kun vanskeligt kunde slippe Søge- ren, naar det igjen skulde bringes ned i det med samme udboreds Hul. Der forfærdiges derfor nu af Instrumentmager A. C. Svendsen i Kjøbenhavn Smørsøgere af fint engelsk Staal, som ganske svare til Hensigten og desuden have den Fordel, at de let kunne holdes rene, idet Staal kan gives en meget fin Politur. Efter samme Princip forfærdiges ogsaa i samme Etablissement hærdede Oste- søgere af meget tyndt Staal. Snedkerlim s. Lim. Snegle, spiselige, indsamles flere Steder i Europa, navnlig i Wiirtemberg, ligesom ogsaa i Østerrig i Vorarlberg samt i Schweiz, under Navn af Vinbjergsneglen, Helix poiuatia; den har en gult og graabrunt stribet, fast, noget gjennemskinnende Skal af c. 4 Ctm. i Gjennemsnit og lever især i Vin- bjergene. Dyret selv er af graa Farve og over 9 Ctm. langt. Man opdrætter det ogsaa i særlige Sneglehaver eller Pladser med tør Græsbund uden Træer eller Buske og om- givne af rindende Vand. De spises dog kun saalænge de holde sig lukkede, og de kunne derfor kun benyttes om Vinteren indtil Marts Maaned. De nydes især i de catholske Lande som en yndet Fastespise, og de forsendes derfor mest til Baiern, Østerrig og endogsaa til Italien, nedpakkede enten i Sække eller Fustager. I Tæringssygdomme anvendes de som et styrkende Næringsmiddel i Form af Kraftsuppe, Sneglemelk etc., og man tilbe- reder ogsaa af dem til samme Brug et Snegle- decoct. Søel er den letsmelteligste af alle Tin- og Blylegeringer og bestaar af 2 Dele Tin og 1 Del Bly; ligesom Tin og Bly størkner den med en blank Overflade, medens andre lignende Legeringer størkne med en mat hvidlig eller graalig Overflade. Sneppen og Bekkasinerne, T. Schnepfe, E. Snipe, Fr. Bécasse, henhøre til Vadefuglene og ansés paa Grund af deres fortræffelige Kjød som det fineste Fuglevildt. Ved Navnet Sneppe forstaar man fortrinsvis Skov- eller Holtsneppen, Scolopax rusticoia, som i Tyskland ogsaa kaldes Eulenkopf eller Wasserrebhuhn og iNorgeBugde eller Holte- rugde; den er indtil 38 Ctm. lang og 17 Ctm. høi, har et 10 Ctm. langt Næb og er graagul rustfarvet med mørkebrune Bølge- linier. Den lever om Vinteren i Sydeuropa og det nordlige Afrika og kommer i Marts Maaned til Norden, hvor den mest opholder sig i Skovene paa fugtige Steder, hvorfra den igjen drager sydpaa i October. Hos os skydes der mange Snepper om Efteraaret paa Klapjagterne, idet de opjages af Klapperne; forøvrigt skydes de baade paa Træk og for Hund, ligesom de ogsaa undertiden fanges i Løbedoner; de have en meget hurtig og ure- gelmæssig Flugt. — Nær beslægtede med disse ere Bekkasinerne (Gallinago). De forekomme hos os i 3 Arter, af hvilke den store Bekkasin eller »Tredækkeren«, Gallinago ma- jor, i Norge kaldet dobbelt Bekkasin, er e. 28 Ctm. lang; Overdelen af dens Legeme er sortebrun med brungule Pletter og hvid Teg- ning, imedens den paa Bugen er gulagtig med sorte Bølgestriber paa Brystet. Den forekommer hos os navnlig i det nordlige og vestlige Jylland paa lavtliggende Marker, i Enge og Kjær, og skydes i August for Hund. Dens Kjød ansés som en Délicatesse, og disse Fugle ere undertiden saa fede, at de revne, naar de falde til Jorden efter at være skudte. — Den dobbelte eller almindelige Bekkasin, G. media, T. Heer- eller Bruchschnepfe, Norsk enkelt Bekkasin, Mækregauk, er 30 Ctm. lang, har et sortebrunt og gulstribet Overlegeme og et hvidligt Underlegeme uden Striber og Pletter. — Den enkelte eller stumme Bekkasin, G. gallinula, T. Haar- eller Moorschnepfe,