Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Snustobak. 757 Soda. Norsk Smaabekkasin, er kun 20 Ctm. lang og mørkebrun med lyse Længdestriber og en bred, sort Stribe over Hovedet. — Sneppe- familien omfatter desuden endel andre Slæg- ter, saasom Brushøns, hvis Hanner om For- aaret have en lang, brusende Fjerkrave, Byler, Klirer, Kobbersnepper, Spover etc. Snustobak s. Tobak. Sod (Fuligo), T. Buss, Fr. Suie, E. Soot, kalder man den sorte, mere eller mindre af Kulstof bestaaende Substants, som afsættes ved ufuldstændig Forbrænding af organiske, kulstofholdige Legemer og fæster sig til andre faste Legemer, ligesom den ogsaa, naar det ved Flammen i en Skorsten bevirkede Træk ophører udenfor denne, falder ned fra Luften. Hovedbestanddelen af Sod er stedse Kul i findelt Tilstand; men naar den er gjennemtrængt af olieagtige Dele, afsætter den sig i Skorstenen nærmest Ildstedet og især ved Fyring med Brænde i Form af en fast Skorpe, som kaldes Glanssod (Fuligo splendenti). Denne bestaar mest af indtør- rede tjæreagtige Stoffer og indeholder kun c. 4 pCt. Kul; af denne tilberedes en brun Vandfarve, som kaldes Bister (s. d.), og den anvendes ogsaa undertiden i Medicinen. Den Sod, som afsætter sig i Skorstenen længere fra Ildstedet, danner løse Flokker og bestaar ttest af Kulstofpartikler; den anvendes paa Grund af sin i Kegelen dybsorte Farve til ttange Slags technisk Brug og tilberedes derfor i særegne Sodhytter ved ufuldstændig Korbrænding af harpixholdige Træsorter og M det Tilbageblivende ved Beg- og Tjære- tilvirkningen. Denne Sod benyttes til Fa- brikation af forskj ellige Malerfarver, saasom Kønrøg, Lampesort, Frankfurtersort etc., som ville findes omtalte i særlige Artikler. I mange Skovegne bruge Sodbrænderierne ogsaa Tørv, Brunkul eller Stenkul til Frem- stilling af Sod af Mangel paa tilstrækkeligt Ved. Af Lampesod i Forbindelse med flere andre Stoffer tilbereder man Tusch (s. d.). — Sod er endvidere et godt Gjødningsmiddel, idet dens Ammoniaksalte let opløses i Vand; gennemsnitlig indeholder den 1,5 pCt. Am- moniak , undertiden mere, og dens Gjød- Oingsværdi kan nærmest bestemmes herefter. Gesuden indeholder den 0,5 pCt. phosphor- 8lw Kalk, 11 pCt. Gips og c. 50 pCt. orga- niske Bestanddele. Den benyttes mest som fnandingsgjødning; hvor den kan faas i til- strækkelig Mængde, anvendes den som Over- Kjødning til Hvede- eller Græsmarker (7—10 f'dr. pr. Td. Land) tidlig om Foraaret, eller s°tt Hjælpegjødning for Kartofler, hvortil der kan bruges et større Kvantum. Den bør udlægges i fugtigt Veir, da den i tørt Veir kan virke skadeligt paa Plante- nen. Soda, kulsurt Natron, Natriumcarbonat v^arbonas natricus, Natrum carbonicum, boda pura og crystallisata), Fr. Soude, Car- enate de Soude, E. Soda, Carbonate of So- dium, indeholder i ren Tilstand 58,5 Dele Patron og 41,5 Dele Kulsyre, men som Kaa- soda er den sædvanlig forurenset med flere Gier færre andre Salte; dens Værdi beror hovedsagelig paa dens større eller mindre Indhold af kulsurt Natron. Soda, som i den nyere Tid har vundet en overordentlig stor Udbredelse i Industrien, forekommer dels som naturlig Soda, dels som tilberedt af Vege- tabilier (af Asken af Sukkerroer, Sodaplanter og Tang), og dels som fremstillet ad chemisk Vei, hvilken sidste er den i Handelen hyp- pigst forekommende Sort. I Naturen findes Soda færdig dannet som Bestanddel af mange mineralske Kilder, t. Ex. ved Karlsbad, Burt- scheid, Vichy, Geiser paalsland etc., ligesom ogsaa som en Udvittring paa forskjellige vulkanske Stenarter, f. Ex. Tras og Gneis (ved Bilin i Bøhmen), men navnlig som halv- anden kulsurt Natron i stor Mængde opløst i Vandet af de saakaldte Natronsøer, der findes saavel i den gamle Verden i Ungarn, Ægypten, Arabien, Centralafrika (isærdeles- hed Provinsen Munio i Kongeriget Bornu) og Egnene omkring det caspiske og sorte Hav, som i den nye Verden i Californien (Owen Lake), Mexico, Columbia og flere andre sydamerikanske Stater. Paa den store ungarske Slette udvittrer der i don varme Aarstid kulsurt Natron af Jorden som et kry- stallinsk Saltlag, der tidligere indsamledes i Mængde og kom i Handelen under Navn af raa Soda eller Székso; i den nyere Tid for- sendes denne raa Soda kun sjelden, men an- vendes mest til Fabrikation af Sæbe i De- breczin. De ægyptiske Natronsøer ligge i Ørkenen vestlig for Nilens Delta i en Dal, hvis oaseagtige Vegetation danner en skarp Modsætning til Ørkenens Ufrugtbarhed. Tal- rige Kilder udgjøre Søernes Tilløb, og uagtet de ikke indeholde meget kulsurt Natron op- løst, samler dette sig dog i stor Mængde i Søerne, da de savne Afløb og Fordampningen er meget stærk; naar Vandet derfor om Som- meren fordamper, efterlader det en tyk Salt- kage, som da brydes med Jernstænger og befordres til Nilen paa Kameler. Denne ægyptiske Soda kaldes Trona, hvoraf man antager at Natron har faaet sit Navn. Den er sædvanlig blandet med Ørkensand og for- met som Teglsten; den føres især over Alex- andria til Venedig, hvor den finder Anven- delse til Fabrikation af Glas, især Glasperler. Nogle af disse Søer indeholde henved 35 pCt. Salte opløste, hvoraf igjen c. 70 pCt. ere kulsurt Natron, imedens den overveiende Del af de fleste ægyptiske Natronsøers Salt- indhold bestaar af svovlsurt Natron og al- mindeligt Salt. Fra Alexandria udføres aar- lig c. 50,000 Centner Trona (med et gjen- nemsnitligt Sodaindhold af 31 pCt.). I den nyeste Tid har man i Virginien fundet uud- tømmelige Leier af raa Soda. — Den anden Art raa Soda bestaar af den halvt smeltede Aske af forskjellige Strandplanter, saasom Salsola, Salicornia, Statice, Atriplex, Cbenopo- dium, Meseiiibryantheinuin etc., der baade dyr- kes og voxe vildt ved flere Kyststrækninger, især ved Middelhavet. Forbrændingen sker i firkantede, omtrent 1 Meter brede og lige- saa dybe Gruber; der udvikler sig derved en saa stærk Hede, at den tilbageblivende Aske sædvanlig sintrer sammen til en stenagtig