Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Soda. 758 Soda. Masse, der bringes i Handelen som raa Soda. Den danner en mere eller mindre fast, slaggeagtig sammensintret, graalig eller graa- brun Masse, som bliver skjør i Luften og har en alkalisk, saltagtig Smag. I Vand opløse de deri indeholdte opløselige Salte sig, navnlig det kulsure Natron, imedens de jordagtige Bestanddele af Planteaske, Kisel- jord, Kalk etc. tilligemed noget Kul blive tilbage som et graat Pulver. Den bedste af denne Art Soda er den spanske, navnlig den fra Alicante, Malaga, Carthagena og de ca- nariske Øer, som gaar i Handelen under Navn af Barilla. Den tilberedes ved Forbrænding af Barillaplanten. Salsola Soda, en Strand- plante, som dyrkes i denne Hensigt, og den forekommer i tunge, tørre og faste, slagge- agtige Stykker af mørkegraa Farve; den for- sendes i Baller af Maatter. Den bedste Sort, som kaldes Barille douce eller Sallcor, har et flosset, men forøvrigt meget ensartet Ud- seende; den næste Sort, B. mélangée, er mørkere, mere porøs og derfor ikke saa fast, og den simpleste Sort er Bourde, til hvis Fremstilling der ogsaa benyttes andre Plan- ter. Den bedste Sort indeholder 25—30 pCt. kulsurt Natron. — I det sydlige Frankrig vinder man ved Narbonne af den der dyrkede Salicornia annua den saakaldte Saiicor, Soude de Narbonne, som indeholder 14—15 pCt. kulsurt Natron, og ved Aigues-mortes og Frontignan en simplere Sort, som kaldes Blanquette og som kun indeholder 3—8pCt.: denne tilberedes af forskjellige Saltplanter, navnlig Salicornia europæa, Salsola Kali, Statice limonimi), Atriplex portulacoides etc. — Af samme Værdi som denne sidste er Araxessodaen, som fremstilles i Armenien i Distriktet Scharus paa Araxes Høislette. — Ogsaa ved Forbrænding af flere Tangarter indvinder man i Normandiet og Bretagne en ordinair Soda, som kaldes Varek, især af Blæretang (Incus vesiculosus), og i Skot- land, Irland og paa Orkneyøerne en lignende, som kaldes Kelp, og som brændes af Fucus serratus, F. nodosus, Laminaria digitata og Zostera marina; disse tvende Sorter indeholde sædvanlig kun 2—4 pCt. kulsurt Natron, men førend man opfandt at fremstille Soda ved Kunst, brugtes der dog saameget deraf, at der t. Ex. til Indhøstning og Brænding af Tang alene paa Orkneyøerne var beskæf- tiget c. 20,000 Mennesker; 480 Cnt. tørret Tang giver 20 Cnt. Kelp og denne kun 50—100 Pund Soda. I den franske Handel forekommer ogsaa en raffineret Vareksoda, som kun indeholder de opløselige Bestanddele af almindelig Varek og altsaa hovedsagelig bestaar af Kali- og Natronsalte ; den benyttes af Sæbesydere. Nu anvendes saavel Varek- som Kelpsoda hovedsagelig kun til Fabrika- tion af Jod, Brom og Chlorkalium (s. d.). De ovennævnte Method er til Indvinding af Soda viste sig imidlertid efterhaanden ikke fyldestgjørende, dels fordi man derved kun indvandt et temmelig urent Product, og dels fordi dette ikke kunde skaffes tilveie i den Mængde, som dets Vigtighed for Industrien udkrævede. I mange Aar stod Frankrig saa- ledes i denne Henseende i et vist Afhængig- hedsforhold til Spanien som en Følge af de franske Sodaaskers ringe Indhold af kulsurt Natron, og da Landet under den første Re- volution kom i Krig med næsten alle sine Naboer, .ophørte ogsaa Tilførselen af Barilla fra Spanien, hvorved især den franske Sæbe- og Glasfabrikation kom til at virke under meget ugunstige Forhold. I Aaret 1793 ud- gik der derfor fra Velfærdsudvalget for den franske Republik en Opfordring til alle Bor- gere om at udfinde en Maade, hvorpaa man ved Kunst kunde fremstille Soda, og af Videnskabernes Academi blev der udsat en Præmie af 12,000 Francs i samme Anledning. Leblanc, som tidligere havde været Læge hos Hertugen af Orleans, var iblandt de Første, som efterkom Opfordringen, og den af ham givne Anvisning til at udvinde Soda af Kogsalt blev af en nedsat Commission i 1794 erklæret for at være den bedste, lige- som den ogsaa endnu i vore Dage danner Grundlaget for den Fremgangsmaade, efter hvilken Soda fremstilles i de fleste Fabriker. Opfindelsen blev ansét for at være saa be- tydningsfuld, at Napoleon I tilstod Leblanc en Belønning derfor af 1 Million Francs, hvilket Beløb dog ikke blev ham udbetalt paa Grund af Restaurationen. I Aaret 1816 døde Leblanc i Fattigdom, men hans Arvin- gers Berettigelse til at hæve Summen blev senere anerkjendt af Napoleon III. Fremstillingen af Soda efter den Leblaneske Methode bestaar i, at man ved Behandling med Svovlsyre forvandler Kogsalt eller Stensalt til svovlsurt Natron (Glaubersalt) eller, som det i Fabriksproget kaldes, Sulphat (salt cake), hvor- ved der tillige udvikler sig en stor Mængde luft- formig Chlorbrinte, som man lader undslippe igjennem høie, murede Taarne, som ere fyldte med Cokes, der overrisles med Yand fraoven, og Chlorbrinten optages da af Vandet, der flyder ud forneden som raa Saltsyre. Om* dannelsen til Sulphat sker ogsaa i den nyere Tid ved Hjælp af Svovlsyrling og atmosphæ- risk Luft, eller ved visse svovlsure Salte (navnlig Kieserit) og endelig ogsaa af Kog- salt og Svovlkies og lignende Svovlmetaller ved Røstning. Det svovlsure Natron blandes derpaa med kulsur Kalk, saasom Kridt eller Kalksten og Stenkulpulver, og glødes i Flam- meovne indtil Massen bliver blød, hvorved der fremkommer en Blanding af c. 45 Delo kulsurt Natron, 30 Dele Svovlcalcium, 10 Dele Ætskalk, 5 Dele kulsur Kalk og 10 Dele fremmede Stoffer; denne Blanding kaldes Raa- soda. Naar dette Product er udtaget af Ovnen og afkølet, danner det en graa, haard Masse, som er fuld af Blærer, der ere opstaaede ved Luftudviklingen, og som indeholder flere Stoffer i forskjellig Mængde efter Raastofter- nes Beskaffenhed, Blandingsforholdet og den Tid, der er medgaaet til Smeltningen. Den indeholder saaledes i mindre Mængder Kog- og Glaubersalt, SvovJjern, uopløselige Salte, Kul etc. Omendskjøndt denne raa Soda saa- ledes er temmelig uren, anvendes den dog navnlig i England uden videre Behandling I til forskjelligt technisk Brug, saasom i Glas-