Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Soda.
758
Soda.
Masse, der bringes i Handelen som raa Soda.
Den danner en mere eller mindre fast,
slaggeagtig sammensintret, graalig eller graa-
brun Masse, som bliver skjør i Luften og
har en alkalisk, saltagtig Smag. I Vand
opløse de deri indeholdte opløselige Salte
sig, navnlig det kulsure Natron, imedens de
jordagtige Bestanddele af Planteaske, Kisel-
jord, Kalk etc. tilligemed noget Kul blive
tilbage som et graat Pulver. Den bedste af
denne Art Soda er den spanske, navnlig den
fra Alicante, Malaga, Carthagena og de ca-
nariske Øer, som gaar i Handelen under Navn
af Barilla. Den tilberedes ved Forbrænding
af Barillaplanten. Salsola Soda, en Strand-
plante, som dyrkes i denne Hensigt, og den
forekommer i tunge, tørre og faste, slagge-
agtige Stykker af mørkegraa Farve; den for-
sendes i Baller af Maatter. Den bedste Sort,
som kaldes Barille douce eller Sallcor, har
et flosset, men forøvrigt meget ensartet Ud-
seende; den næste Sort, B. mélangée, er
mørkere, mere porøs og derfor ikke saa fast,
og den simpleste Sort er Bourde, til hvis
Fremstilling der ogsaa benyttes andre Plan-
ter. Den bedste Sort indeholder 25—30 pCt.
kulsurt Natron. — I det sydlige Frankrig
vinder man ved Narbonne af den der dyrkede
Salicornia annua den saakaldte Saiicor, Soude
de Narbonne, som indeholder 14—15 pCt.
kulsurt Natron, og ved Aigues-mortes og
Frontignan en simplere Sort, som kaldes
Blanquette og som kun indeholder 3—8pCt.:
denne tilberedes af forskjellige Saltplanter,
navnlig Salicornia europæa, Salsola Kali,
Statice limonimi), Atriplex portulacoides etc.
— Af samme Værdi som denne sidste er
Araxessodaen, som fremstilles i Armenien i
Distriktet Scharus paa Araxes Høislette. —
Ogsaa ved Forbrænding af flere Tangarter
indvinder man i Normandiet og Bretagne en
ordinair Soda, som kaldes Varek, især af
Blæretang (Incus vesiculosus), og i Skot-
land, Irland og paa Orkneyøerne en lignende,
som kaldes Kelp, og som brændes af Fucus
serratus, F. nodosus, Laminaria digitata og
Zostera marina; disse tvende Sorter indeholde
sædvanlig kun 2—4 pCt. kulsurt Natron,
men førend man opfandt at fremstille Soda
ved Kunst, brugtes der dog saameget deraf,
at der t. Ex. til Indhøstning og Brænding
af Tang alene paa Orkneyøerne var beskæf-
tiget c. 20,000 Mennesker; 480 Cnt. tørret
Tang giver 20 Cnt. Kelp og denne kun
50—100 Pund Soda. I den franske Handel
forekommer ogsaa en raffineret Vareksoda,
som kun indeholder de opløselige Bestanddele
af almindelig Varek og altsaa hovedsagelig
bestaar af Kali- og Natronsalte ; den benyttes
af Sæbesydere. Nu anvendes saavel Varek-
som Kelpsoda hovedsagelig kun til Fabrika-
tion af Jod, Brom og Chlorkalium (s. d.).
De ovennævnte Method er til Indvinding af
Soda viste sig imidlertid efterhaanden ikke
fyldestgjørende, dels fordi man derved kun
indvandt et temmelig urent Product, og dels
fordi dette ikke kunde skaffes tilveie i den
Mængde, som dets Vigtighed for Industrien
udkrævede. I mange Aar stod Frankrig saa-
ledes i denne Henseende i et vist Afhængig-
hedsforhold til Spanien som en Følge af de
franske Sodaaskers ringe Indhold af kulsurt
Natron, og da Landet under den første Re-
volution kom i Krig med næsten alle sine
Naboer, .ophørte ogsaa Tilførselen af Barilla
fra Spanien, hvorved især den franske Sæbe-
og Glasfabrikation kom til at virke under
meget ugunstige Forhold. I Aaret 1793 ud-
gik der derfor fra Velfærdsudvalget for den
franske Republik en Opfordring til alle Bor-
gere om at udfinde en Maade, hvorpaa man
ved Kunst kunde fremstille Soda, og af
Videnskabernes Academi blev der udsat en
Præmie af 12,000 Francs i samme Anledning.
Leblanc, som tidligere havde været Læge
hos Hertugen af Orleans, var iblandt de
Første, som efterkom Opfordringen, og den
af ham givne Anvisning til at udvinde Soda
af Kogsalt blev af en nedsat Commission i
1794 erklæret for at være den bedste, lige-
som den ogsaa endnu i vore Dage danner
Grundlaget for den Fremgangsmaade, efter
hvilken Soda fremstilles i de fleste Fabriker.
Opfindelsen blev ansét for at være saa be-
tydningsfuld, at Napoleon I tilstod Leblanc
en Belønning derfor af 1 Million Francs,
hvilket Beløb dog ikke blev ham udbetalt
paa Grund af Restaurationen. I Aaret 1816
døde Leblanc i Fattigdom, men hans Arvin-
gers Berettigelse til at hæve Summen blev
senere anerkjendt af Napoleon III.
Fremstillingen af Soda efter den Leblaneske
Methode bestaar i, at man ved Behandling med
Svovlsyre forvandler Kogsalt eller Stensalt til
svovlsurt Natron (Glaubersalt) eller, som det i
Fabriksproget kaldes, Sulphat (salt cake), hvor-
ved der tillige udvikler sig en stor Mængde luft-
formig Chlorbrinte, som man lader undslippe
igjennem høie, murede Taarne, som ere fyldte
med Cokes, der overrisles med Yand fraoven,
og Chlorbrinten optages da af Vandet, der
flyder ud forneden som raa Saltsyre. Om*
dannelsen til Sulphat sker ogsaa i den nyere
Tid ved Hjælp af Svovlsyrling og atmosphæ-
risk Luft, eller ved visse svovlsure Salte
(navnlig Kieserit) og endelig ogsaa af Kog-
salt og Svovlkies og lignende Svovlmetaller
ved Røstning. Det svovlsure Natron blandes
derpaa med kulsur Kalk, saasom Kridt eller
Kalksten og Stenkulpulver, og glødes i Flam-
meovne indtil Massen bliver blød, hvorved
der fremkommer en Blanding af c. 45 Delo
kulsurt Natron, 30 Dele Svovlcalcium, 10 Dele
Ætskalk, 5 Dele kulsur Kalk og 10 Dele
fremmede Stoffer; denne Blanding kaldes Raa-
soda. Naar dette Product er udtaget af Ovnen
og afkølet, danner det en graa, haard Masse,
som er fuld af Blærer, der ere opstaaede ved
Luftudviklingen, og som indeholder flere
Stoffer i forskjellig Mængde efter Raastofter-
nes Beskaffenhed, Blandingsforholdet og den
Tid, der er medgaaet til Smeltningen. Den
indeholder saaledes i mindre Mængder Kog-
og Glaubersalt, SvovJjern, uopløselige Salte,
Kul etc. Omendskjøndt denne raa Soda saa-
ledes er temmelig uren, anvendes den dog
navnlig i England uden videre Behandling
I til forskjelligt technisk Brug, saasom i Glas-