Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Soda. 759 Soda. og Sæbefabrikationen, til Blegning etc.; men den forekommer kun sjeldnere i Handelen, da den rensede Yare i Almindelighed fore- trækkes. — For at rense Kaasodaen slaas den i mindre Stykker med Haandkraft eller knu- ses imellem Valser, hvorefter det kulsure Na- tron udludes deraf med Vand, som kun op- løser Sodaen, men ikke de andre i Massen indeholdte Stoffer. Til Udludningen maa benyttes saa lidt Vand som muligt, da dette senere skal dampes bort, for at Sodaen kan udskille sig, og man gjentager derfor Ud- ludningen flere Gange, saaledes at man efter- manden anvender det de første Gange be- nyttede og mere eller mindre mættede Vand til de senere Udludninger. Den mættede Opløsning, som tømmes ud af det sidste Udludningskar, skal nu inddampes, hvilket sker ved at anbringe den i flade Pander af Jernblik i en Ovn, som er saaledes constru- eret, at Flammen stryger hen overVædskens Overflade, hvorved der opstaar en stærk Kog- ning og Fordampning, og Sodasaltet ud- skiller sig da snart som en Skorpe paa Bunden og tages efterhaanden ud af Pan- den. Ved Opløsning og Krystallisation ren- ses det derpaa for fremmede Iblandinger, navnlig noget Kogsalt, som har undgaaet Svovlsyrens Paavirkning, og svovlsurt Natron. Tilsidst fjernes Moderluden, og Krystallerne, den saakaldte raffinerede Soda, underkastes nu en Glødning i en Flammeovn, hvorved Vandet uddrives, og der bliver da tilbage vandfrit kulsurt Natron, der kaldes calcineret Soda og kommer i Handelen som et hvidt Pulver. Denne calcinerede, mere eller mindre rene Soda, som dog sædvanlig endnu inde- holder fra 5 til 20 pCt. fremmede Salte, ud- gjør Hovedmassen af Fabrikationen, ligesom det ogsaa er den, som mest anvendes til technisk Brug. Jo hvidere den er, desto renere og bedre er den; de mindre indholds- rige Sorter ere af en smudsiggraa Farve. Indholdet af kulsurt Natron betegnes i Han- delen efter Grader, der svare'til Vægtprocen- terne ; en 80-gradig calcineret Soda indeholder saaledes 80pCt. kulsurt Natron. — Den efter Udskilningen af Sodaen tilbageblivende Mo- derlud indeholder endnu noget kulsurt Natron, som kan udvindes deraf, men desuden ogsaa temmelig meget Natronhydrat eller Ætsna- tron; den bliver derfor inddampet i store Støbejerns Kjedler under Tilsætning af sal- petersurt Natron, og naar alt Vandet er iordampet, smeltes den tilbageblevne Masse, som derpaa hældes i runde Jerncylindre, der strax tilfoddes, da Massen begjærlig indsuger Vand og Kulsyre fra Luften; den kommer Ja i Handelen under Navn af Sæbesten eller raat kaustisk Natron (s. d.). Ved at opløse den calcinerede Soda i den tøindst mulige Mængde varmt Vand, klare Opløsningen, afkøle denne og lade Saltet ud- krystallisere , erholder man saakaldet kry- stalliseret Soda, som dog ogsaa kan erholdes af den raa Soda, der er indvunden fra den tørste Inddampning, ved at lade denne hen- ligge i længere Tid udsat for Luftens Paa- virkning for at give den vedhængende Mo- derlud Leilighed til at mætte sig med Luf- tens Kulsyre. Naar enten dette Salt eller den calcinerede Soda er bleven opløst i varmt Vand, hvori den opløses meget lettere end i koldt, indkoges Opløsningen i Kjedler og tømmes derpaa i store flade Krystalliserings- pander, som fyldes saa høit, at nogle Jern- stænger, som ere anbragte paakryds og paa- tvers øverst i Panderne, komme i Berøring med Vædsken, idet Krystallisationen lettest foregaar fra faste Puncter. Efter 5—6 Dage er Saltet krystalliseret ud af Moderluden i store, ufarvede, gjennemsigtige, ofte over */2 Meter lange Krystaller, der ere klare som Is, blanke, glatte og med Kanter saa skarpe, som om de vare slebne; de hugges da ud, henlægges til Afdrypning, tørres ved 15—18° C. og nedpakkes derpaa i Fustager. Dette er den i Detailhandelen hyppigst forekom- mende Soda, der sædvanlig foretrækkes til Husholdningsbrug, navnlig fordi Krystalfor- men frembyder Sikkerhed for, at Varen er temmelig ren, imedens den calcinerede, pul- verformede Soda kan være iblandet mange fremmede Stoffer, som ikke kunne paavises uden ved en Analyse. Prisforskjellen paa disse to Sorter Soda tages maaské ogsaa i Betragtning, idet den calcinerede Soda om- trent er dobbelt saa dyr som den krystalli- serede; men da denne sidste indeholder c. 62 pCt. Vand, imedens den første er næsten vandfri, vil Værdien i Virkeligheden omtrent være den samme for begge Sorter. I ren Tilstand indeholder den krystalliserede Soda c. 22 pCt. Natron, 16 pCt. Kulsyre og 62 pCt. Vand, hvoraf en stor Del fordamper i tør Luft, saa at Krystallerne forvittre og blive uigjennemsigtige og melkehvide; som oftest indeholder den dog ogsaa mindre Mængder svovlsurt og kaustisk Natron, Chlor- eller Svovlnatrium. Foruden den foran beskrevne Leblancske Methode til Udvinding af Soda har man i den nyere Tid opfundet flere andre Maader til Fremstilling af dette for Industrien saa vigtige Product. E. Kopps Methode bestaar i at smelte en Blanding af Glaubersalt, Jern- ilte og Kul i en sædvanlig Sodasmelteovn, og udsætte den smeltede Masse for Luften, hvorved den absorberer Ilt og Kulsyre og omdannes til Soda og en uopløselig Best af natriumholdigt Svovljern. Udludningen fore- gaar med Vand af 30—40° C., og efterat Krystallerne have udskilt sig, samles disse. Den uopløselige Best tørres og røstes; Svovl- syrlingen, som herved udvikles, bliver strax igjen omdannet til Svovlsyre i Blykamrene og bliver atter benyttet til Omdannelsen af Kogsalt til Glaubersalt, saaledes at det samme Svovl stadig bliver benyttet. Af Glødnings- resten fjernes Sulphatet ved Udludning. — En anden Fremgangsmaade er den saakaldte Ammoniaksoda-Proces. ved hvilken Sodaen ligeledes udvindes af Kogsalt, idet man ved en temmelig lav Temperatur lader en con- centrent Kogsaltopløsning mætte sig med Ammoniakluft og Kulsyre under et stærkt Tryk, hvorved der danner sig tungtopløseligt tvekulsurt Natron og letopløseligt Chloram-