Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Soda.
759
Soda.
og Sæbefabrikationen, til Blegning etc.; men
den forekommer kun sjeldnere i Handelen,
da den rensede Yare i Almindelighed fore-
trækkes. — For at rense Kaasodaen slaas den
i mindre Stykker med Haandkraft eller knu-
ses imellem Valser, hvorefter det kulsure Na-
tron udludes deraf med Vand, som kun op-
løser Sodaen, men ikke de andre i Massen
indeholdte Stoffer. Til Udludningen maa
benyttes saa lidt Vand som muligt, da dette
senere skal dampes bort, for at Sodaen kan
udskille sig, og man gjentager derfor Ud-
ludningen flere Gange, saaledes at man efter-
manden anvender det de første Gange be-
nyttede og mere eller mindre mættede Vand
til de senere Udludninger. Den mættede
Opløsning, som tømmes ud af det sidste
Udludningskar, skal nu inddampes, hvilket
sker ved at anbringe den i flade Pander af
Jernblik i en Ovn, som er saaledes constru-
eret, at Flammen stryger hen overVædskens
Overflade, hvorved der opstaar en stærk Kog-
ning og Fordampning, og Sodasaltet ud-
skiller sig da snart som en Skorpe paa
Bunden og tages efterhaanden ud af Pan-
den. Ved Opløsning og Krystallisation ren-
ses det derpaa for fremmede Iblandinger,
navnlig noget Kogsalt, som har undgaaet
Svovlsyrens Paavirkning, og svovlsurt Natron.
Tilsidst fjernes Moderluden, og Krystallerne,
den saakaldte raffinerede Soda, underkastes
nu en Glødning i en Flammeovn, hvorved
Vandet uddrives, og der bliver da tilbage
vandfrit kulsurt Natron, der kaldes calcineret
Soda og kommer i Handelen som et hvidt
Pulver. Denne calcinerede, mere eller mindre
rene Soda, som dog sædvanlig endnu inde-
holder fra 5 til 20 pCt. fremmede Salte, ud-
gjør Hovedmassen af Fabrikationen, ligesom
det ogsaa er den, som mest anvendes til
technisk Brug. Jo hvidere den er, desto
renere og bedre er den; de mindre indholds-
rige Sorter ere af en smudsiggraa Farve.
Indholdet af kulsurt Natron betegnes i Han-
delen efter Grader, der svare'til Vægtprocen-
terne ; en 80-gradig calcineret Soda indeholder
saaledes 80pCt. kulsurt Natron. — Den efter
Udskilningen af Sodaen tilbageblivende Mo-
derlud indeholder endnu noget kulsurt Natron,
som kan udvindes deraf, men desuden ogsaa
temmelig meget Natronhydrat eller Ætsna-
tron; den bliver derfor inddampet i store
Støbejerns Kjedler under Tilsætning af sal-
petersurt Natron, og naar alt Vandet er
iordampet, smeltes den tilbageblevne Masse,
som derpaa hældes i runde Jerncylindre, der
strax tilfoddes, da Massen begjærlig indsuger
Vand og Kulsyre fra Luften; den kommer
Ja i Handelen under Navn af Sæbesten eller
raat kaustisk Natron (s. d.).
Ved at opløse den calcinerede Soda i den
tøindst mulige Mængde varmt Vand, klare
Opløsningen, afkøle denne og lade Saltet ud-
krystallisere , erholder man saakaldet kry-
stalliseret Soda, som dog ogsaa kan erholdes
af den raa Soda, der er indvunden fra den
tørste Inddampning, ved at lade denne hen-
ligge i længere Tid udsat for Luftens Paa-
virkning for at give den vedhængende Mo-
derlud Leilighed til at mætte sig med Luf-
tens Kulsyre. Naar enten dette Salt eller
den calcinerede Soda er bleven opløst i varmt
Vand, hvori den opløses meget lettere end i
koldt, indkoges Opløsningen i Kjedler og
tømmes derpaa i store flade Krystalliserings-
pander, som fyldes saa høit, at nogle Jern-
stænger, som ere anbragte paakryds og paa-
tvers øverst i Panderne, komme i Berøring
med Vædsken, idet Krystallisationen lettest
foregaar fra faste Puncter. Efter 5—6 Dage
er Saltet krystalliseret ud af Moderluden i
store, ufarvede, gjennemsigtige, ofte over */2
Meter lange Krystaller, der ere klare som Is,
blanke, glatte og med Kanter saa skarpe,
som om de vare slebne; de hugges da ud,
henlægges til Afdrypning, tørres ved 15—18°
C. og nedpakkes derpaa i Fustager. Dette
er den i Detailhandelen hyppigst forekom-
mende Soda, der sædvanlig foretrækkes til
Husholdningsbrug, navnlig fordi Krystalfor-
men frembyder Sikkerhed for, at Varen er
temmelig ren, imedens den calcinerede, pul-
verformede Soda kan være iblandet mange
fremmede Stoffer, som ikke kunne paavises
uden ved en Analyse. Prisforskjellen paa
disse to Sorter Soda tages maaské ogsaa i
Betragtning, idet den calcinerede Soda om-
trent er dobbelt saa dyr som den krystalli-
serede; men da denne sidste indeholder c.
62 pCt. Vand, imedens den første er næsten
vandfri, vil Værdien i Virkeligheden omtrent
være den samme for begge Sorter. I ren
Tilstand indeholder den krystalliserede Soda
c. 22 pCt. Natron, 16 pCt. Kulsyre og 62
pCt. Vand, hvoraf en stor Del fordamper i
tør Luft, saa at Krystallerne forvittre og blive
uigjennemsigtige og melkehvide; som oftest
indeholder den dog ogsaa mindre Mængder
svovlsurt og kaustisk Natron, Chlor- eller
Svovlnatrium.
Foruden den foran beskrevne Leblancske
Methode til Udvinding af Soda har man i
den nyere Tid opfundet flere andre Maader
til Fremstilling af dette for Industrien saa
vigtige Product. E. Kopps Methode bestaar
i at smelte en Blanding af Glaubersalt, Jern-
ilte og Kul i en sædvanlig Sodasmelteovn,
og udsætte den smeltede Masse for Luften,
hvorved den absorberer Ilt og Kulsyre og
omdannes til Soda og en uopløselig Best af
natriumholdigt Svovljern. Udludningen fore-
gaar med Vand af 30—40° C., og efterat
Krystallerne have udskilt sig, samles disse.
Den uopløselige Best tørres og røstes; Svovl-
syrlingen, som herved udvikles, bliver strax
igjen omdannet til Svovlsyre i Blykamrene
og bliver atter benyttet til Omdannelsen af
Kogsalt til Glaubersalt, saaledes at det samme
Svovl stadig bliver benyttet. Af Glødnings-
resten fjernes Sulphatet ved Udludning. —
En anden Fremgangsmaade er den saakaldte
Ammoniaksoda-Proces. ved hvilken Sodaen
ligeledes udvindes af Kogsalt, idet man ved
en temmelig lav Temperatur lader en con-
centrent Kogsaltopløsning mætte sig med
Ammoniakluft og Kulsyre under et stærkt
Tryk, hvorved der danner sig tungtopløseligt
tvekulsurt Natron og letopløseligt Chloram-