Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Soda. 760 Solbær. monium eller Salmiak. Det tvekulsure Na- tron skilles fra Vædsken, udvaskes, tørres og glødes, hvorved der danner sig neutralt kul- surt Natron eller Soda, imedens den und- vigende Kulsyre opsamles for at anvendes igjen sammen med Ammoniak til at for- vandle Kogsalt til Soda. Ved at koge Sal- miaken med Kalk afgiver denne al sin Am- moniak, der ligeledes igjen benyttes i Fabri- kationen, og disse Operationer kunne saaledes vedblivende gjentages. Denne Fremgangs- maade har været kjendt i en lang Aarrække og var allerede for over 40 Aar siden paten- teret i England; men den var tidligere for- bunden med saamange practiske Vanskelig- heder, at man i Almindelighed ikke ansaa den for hensigtsmæssig. Ved Verdensudstil- lingen i Wien i Aaret 1873 viste imidlertid en Belgier ved Navn E. Solvay, at han havde overvundet disse Vanskeligheder, idet han daglig efter denne Methode producerede hen- ved 30,000 Pd. Soda, hvorved han beskæf- tigede over 100 Arbeidere og med Held con- currerede med flere omliggende Fabriker, som benyttede den Leblancske Methode. Da der- hos den af Solvay fremstillede Soda viste sig at være udmærket ren, ventede man sig store Resultater af hans Opfindelse, og der op- rettedes flere Fabriker i Frankrig, England, Tyskland og Danmark til Indvinding af Soda efter Ammoniakmethoden. Men formodentlig maa disse Fabriker ikke have havt tilstrække- ligt Fjendskab til Fabrikationen, hvis De- tailler Opfinderen holdt hemmelig, idet de fleste efter nogle Aars Forløb stansede deres Virksomhed, imedens Solvay fremdeles med Held driver sine Fabriker i Belgien og Frankrig. Det er dog meget sandsynligt, at Ammoniakmethoden efterhaanden igjen vil vinde mere og mere Udbredelse og maaské med Tiden blive den til Fremstilling af Soda mest almindelige. En anden af Professor J. Thomsen i Kjø- benhavn i Aaret 1858 opfunden Maade til Fabrikation af Soda bestaar i at gløde findelt Kryolith med kulsur Kalk, udlude den af Fluorcalcium og Lerjordnatron bestaaende glødede Masse med Vand, hvorved det sidst- nævnte af disse Stofler opløses, imedens det første bliver uopløst tilbage, og derpaa til Opløsningen lede Kulsyre, som vil spalte Forbindelsen imellem Lerjord og Natron, saa at der danner sig opløseligt kulsurt Natron og uopløseligt Lerjordhydrat; ved en paaføl- gende Inddampning af Opløsningen ved Spilde- varmen fra Flammeovnen vil der da efter nogle Dages Henstand afsætte sig store smukke Krystaller af meget ren Soda. Som et vigtigt Biproduct erholder man samtidig saakaldet »concentreret Alun« ved at opløse det tilbageblevne Lerjordhydrat i Svovlsyre, inddampe Opløsningen til Sirups Consistents og udstøbe den i Forme til Plader. Den her omhandlede Kryolithindustri vil findes nærmere omtalt under Artiklerne »Kryolith« og »Alun«. Soda bruges i overordentlig Mængde, hoved- sagelig til Fabrikation af Sæbe og Glas, endvidere til Vask, Vandglas, Glasur paa Stentøi og Fajence, i Blegerierne, Farve- rierne og Trykkerierne, ved Tilberedning af Tarmstrænge, til Conservering af Kjød, til Berlinerblaat og Malerlak, til Fremstilling af næsten alle andre Natronsalte etc. Den aar- lige Production af Soda i Europa anslaas til c. 13 Millioner Centner, hvoraf omtrent to Trediedele alene i England og Resten mest i Frankrig og Tyskland. Danmark indførte i Aaret 1880 c. 12,8 Millioner Pund Soda til en Værdi af c. 675,000 Kr., hvoraf over 12 Mill. Pd. kom fra England. Der udførtes i samme Aar 215,848 Pd., hvoraf omtrent Halvdelen gik til Sverig, c. 68,000 Pd. til Hertugdømmerne og Resten til Bilandene. I Femaaret 1876/80 var den aarlige Gjennemsnitsindførsel c. 14 Mill. Pd. og Gjennemsnitsudførselen 361,255 Pund. Norge indførte i 1879 c. 3,4 Mill. Pd. Soda til en Værdi af 118,900 Kr., hvoraf c. 20,000 Pd. igjen udførtes. Sverigs Indførsel af Soda udgjorde i 1878 c. 13 Mill. v. c. 524,000 Kr., hvoraf c. 121/* Mill. Pd. fra England; Udførselen i samme Aar var kun c. 35,000 Pd. Sodolie (Oleum Fuliginis), T. Russöl, tilberedes ved tør Destillation af Glanssod og har omtrent de samme Virkninger som Hjortetakolie; den anvendes ogsaa undertiden som et Husmiddel imod Bændelorm. Soie vegetale, vegetabilsk Silke, s. Agave. Sol, Mynténhed i Peru = 3 Kr. 60 Øre dansk. Solanin indeholdes i mange Solanum- arter, t. Ex. i Bærreno af Solanum nigrum og S. Dulcamara, ligesom ogsaa i Kartoffelspirer, hvoraf det vindes ved at udtrække dem med fortyndet Saltsyre og fælde Opløsningen med Ammoniak. Det er et hvidt, perlemorglin- sende Pulver uden Lugt og af en modbydelig' bitter og kradsende Smag; det opløser sig kun lidet i Vand, lettere i Vinaand og er meget giftigt. Solarolie kaldes den ved Destillation af Brunkultjære vundne tunge Olie, der føl- ger efter det først udvundne Photogen. Dens Vægtfylde er imellem 0,830 og 0,835 og dens Kogepunkt imellem 160—196° C., gjennem- snitlig c. 178° C. Det er en klar, farveløs eller svagt gulligfarvet Olie af en Consistents, som nærmer sig meget til Roeoliens. Den benyttes som Belysningsmateriale i Modera- teurlamper og maa ikke forkulle Vægen, og ved + 100 C. maa den endnu ikke udskille Paraffin. Et Pund har den samme Lysstyrke som U/2 Pd. sædvanlig Brændeolie. Solar- oliens Antændelsestemperatur ligger sædvan- lig først over 100° C. I den nyere Tid er den for endel fortrængt af Petroleum. Solbær, T. Johannisbeere, schwarze, Fr. Cassis, Grosseille noire, E. Black currant, ere de velsmagende Bær af Solbærbusken (Ribes nigrum) og benyttes til Syltning samt til Fa- brikation af forskjellige Likører, saasom Solbær- Likør, Solbærrom etc.; i England anvendes de til en Slags Vin og Likør, som kaldes Gazles. Bladene af Solbærbusken, der paa