Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Soldo. 761 Sorghumrødt. Undersiden ere besatte med gule Kirtler, ere i Medicinen bievne benyttede som et sved- og urindrivende Middel, ligesom man ogsaa i Tyskland undertiden bruger dem som Tilsæt- ning til den bekj endte Maidrik. Soldo, italiensk Mynt svarende til den franske Sou = 3,60 Øre. Soldug (Drosera) er en Slægt af smaa, nrteartige, brunliggrønne Planter, af hvilke 3 Arter findes vildvoxende her i Landet i Hede- moser; de rosetstillede, runde, stilkede Blade ere paa Oversiden beklædte med lange Kir- felhaar, der afsondre en klæbrig Vædske, som fastholder de Insekter, der sætte sig paa Bladene, og idet de tillige trække sig sammen ved Berøring, holde dem fast og udsuge dem. Benne opløsende Evne paa Kjød skyldes Ind- holdet i Saften af et Plantepepsin. De friske Blade have en bitter, lidt sammensnærpende Smag og ere bievne benyttede i Medicinen til indvortes Brug i flere Sygdomme, f. Ex. mod Kighoste; de formenes at være giftige for Paar. Solenhofer Sten s. Lithographisk Sten. Solferino er en Farvenuance af Anilin °g er smukt glinsende rubinrød. Solitail* kalder man en enkelt, indfattet ■Diamant, som veier 1 Karat eller derover. Solotnik, russisk Guld- Sølv- og Mynt- Vftgt = 4,266 fr. Gram. Solsikke (Helianthus annuus), T. Son- nenblume, Er. Tournesol, E. Sunflower, er en enaarig, stor og kraftig, ruhaaret Plante med eo henved 2 Meter høi Stengel, spredte, langstilkede, saugtakkede Blade og store gule Btraaleblomster, som paa det skiveformede Blomsterleie efterlade en Mængde velsmagende Brø. Ved Udpresning give disse 15—16 pCt. psegul, langsomt tørrende Olie af en be- hagelig Lugt og en mild Smag, som benyttes haade som Spiseolie og til Belysning, lige- som ogsaa til Maling og til Fabrikation af Jme Sæber; men hovedsagelig anvendes denne mde Olie dog til Forskæring af Bomolie. Blauten hører hjemme i Mexico og Co- mmbia, hvor Indianerne bage Brød af Frøene (V hvorfra den er indført til Europa; hos os dyrkes den kun som Prydplante, dog ikke 11,1 saa hyppig som tidligere ; men i flere fmire Lande, saasom Busland, Ungarn, Eng- h]md, Holland, Italien, Syd-Tyskland og Buina dyrkes den i det Store som Olieplante, gavnlig er den for Busland ble ven en Han- uelsplante af Betydning; allerede for hen ved Snes Aar siden udvandtes der aarlig i det mdre Busland over 100,000 Centner Olie deraf. Den behøver et temmelig varmt Klima °? modnes da i 160—190 Dage, men noget "Jevnt, hvorfor Høsten er lidt besværlig; den maa foretages inden Frøene ere helt m°dne, for at Fuglene ikke skulle ødelægge dön. Af 1 Td. Land kan erholdes c. 14 Cent- der Frø, 6—10 Centn. Blade og 40—50 Centn, ^tengler. De ristede Frø benyttes som Sur- ^°?at for Kaffe ; ligeledes anvendes Frøene °m Foder for Fjerkræ. Affaldet ved Olie- Pasningen afgiver et meget godt Kvægfoder G- Oliekager), hvortil ogsaa Plantens Blade benyttes, og de træagtige Stengier ere et godt Brændselsmateriale og give en Mængde fortrinlig Potaske. En med Solsikken be- slægtet Art er Jordæblet eller Jordskokken, Topinambur (Helianthus tuberosus) fra Bra- silien, som ogsaa dyrkes flere Steder i Eu- ropa for dens Bodknoldes Skyld, idet disse benyttes som Fødemiddel ligesom Kartofler, men ere dog hverken saa velsmagende eller nærende som disse, og til Kvægfoder. Solsten s. Feldspath. Solutio Ammoniaci s. Salmiak- spiritus. — S. Bisiliatis kalici, natrici s. "Vandglas. — S. Chlori s. Chlorvand. — S. Sulphidi hydrici s. Svovlbrint. — S. Sulpho- liydratis ammonivi s. Svovlammonium. Sombrerit eller Sombrero-Phosphat s. Gjødning. Sommervillit s. I dokras. Son de Tonco s. Tonkabønner. Soimeberger Varer kaldes en stor Mængde forskj ellige Artikler, dels bestemte til Legetøi for Børn og dels til Hushold- ningsbrug, af Træ, Ben, Papiermache, Læder, Blik, Glas, Porcellain, Fajence, Skifer etc., som forfærdiges i den Meiningske By Sonne- berg, i Neustadt ved Coburg og i de om- liggende Landsbyer, og som forsendes over hele Verden; ad den igjennem denne Egn gaaende Jernbane befordres der aarlig om- trent 50,000 Centner Legetøi, og i de nævnte Byer er næsten ethvert Hus en lille Fabrik, hvor Arbeidets Fordeling er gjennemført i den størst mulige Udstrækning, saa at enhver Person altid udfører det Samme Arbeide, hvorfor ogsaa alle disse Gjenstande leveres til en næsten utrolig billig Pris. Sorbus s. Røn. Sorglmin, chinesisk Sukkerrør eller Sukker-Durra (Sorghum saccharatum) er en til Europa i den nyere Tid indført Plante, som navnlig med Fordel kan dyrkes i et varmt Klima, især til Udvinding af Sirup, hvorefter det Tilbageblivende afgiver et. meget godt Kvægfoder. Under den amerikanske Borgerkrig fik denne Plante politisk Betyd- ning, idet Nordstaterne forsøgte paa ved Hjælp af samme at concorrere med Slave- staternes Bør s ukkerproduction ; men det viste sig vanskeligt deraf at fremstille krystalli- seret Sukker. Saalænge Planten endnu ikke er ganske moden, indeholder Stengelens søde Saft kun ukrystallinsk Sukker eller Slimsuk- ker; først naar Frøene ere modne, kan man udvinde omtrent to Trediedele af de c. 9 pCt. Sukker, der indeholdes i Saften, og dette lader sig da krystallisere. Stengelen er da allerede saa træagtig, at den maa koges for at kunne benyttes som Kvægfoder. I Frank- rig dyrkes denne Plante nogle Steder paa fri Mark, dog saaledes at Planterne tiltrækkes i Drivbænke, hvorfra de senere udplantes. I de nordligste Egne af Nordamerika dyrker man under Navn af Imphee en Art af Sorghumplanten, som modnes meget hurtigt. — Den almindelige Sorghum eller Negerhirse (Sorghum vulgare) vil findes omtalt under Artiklen Durra. Sorghumrødt s. Badischrødt.