Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sortkridt. 762 Spanske Fluer. Sortkridt s. Kridt, sort. Son kaldes i Frankrig endnu undertiden en Mynt paa 5 Centimer = 3,60 Øre. Soucliong s. Thé. Sount s. Bablah. Sourkassis er Navnet paa en Sort fin, persisk Silke af hvid eller gullig Farve. Souris de Moscovie kaldes i Frank- rig de russiske Zobelskind. Sovereign, engelsk Guldmynt af Værdi 18 Kr. 16 Øre; den deles i 20 Shillings à 12 Pence. S. er det lovmæssige Betalings- middel, og Ingen er pligtig til at modtage mere end 40 Shillings Værdi i Sølv og Kobber. Soy s. Chalon. Soya, Fr. og E. Soy, hvis Navn stam- mer fra den japanesiske Benævnelse Sooju, er en saltagtig, intensiv brun Vædske, som anvendes i Husholdningen til at give Supper, Saucer etc. en kraftig og pikant Smag, som dog kun bliver behagelig, naar den tilsættes i ringe Mængde. Den tilberedes af Soya- bønnen, Soya bispida eller Dolichos Soya, en Bællefrugt, der benyttes som Næringsmiddel i det østlige Asien ligesom hos os de al- mindelige Bønner, med hvilke den ogsaa har Lighed. De kogte Bønner lægges i Saltvand med ristet Byg og henstaa saaledes i 2—3 Maaneder, hvorved de komme i en Slags Gjæring og endogsaa bedækkes med Skimmel, og det saaledes erholdte Extract bliver der- paa udpresset, klaret ved Sigtning og ind- kogt. Den kommer til Europa i godt prop- pede Glasflasker, undertiden ogsaa i smaa Fustager, mest fra Japan, hvor den spiller en meget vigtig Eolie som Fødemiddel, men ogsaa Ira Ostindien og China; den forbruges især meget i England, men den kommer ofte forfalsket i Handelen. Den eftergjøres ogsaa i Europa af Champignons, stærk Kjødsuppe, Gulerødder, Salt, Caramel etc. og benyttes i Husholdningen ligesom den ægte, med hvil- ken dette Surrogat dog ikke kan maale sig med Hensyn til Smag og Styrke. I Aaret 1867 indførte England 11,493 Gallons Soya til en Værdi af 1,795 £., og udførte 2,166 Gallons. Spaan af Træ anvendes i den nyere Tid hyppig til Tagbedækning istedetfor Straa og tilvirkes i Almindelighed paa tre forskjellige Maader, nemlig enten ved Kløvning, Høvling eller Saugning. De kløvede Spaan, som i Sverig kaldes »Stickor« eller »Spillor«, dan- nes af saavidt muligt knastfrit og ligevoxet Gran- eller Fyrr etræ med mindst 8 Tommers Diameter, som skæres i Længder paa 17—18 Tom. uden Grene og spaltes i 4 eller flere Længder. Splinten og den midterste Del med Marven borttages, og de saaledes ud- kløvede Stykker spaltes med en Baandkniv i Spaaner paa 2—3 Liniers Tykkelse og 21li- 3% Tommers Bredde. De høvlede Spaan udhøvles i en Tykkelse af 2 Linier og en Længde af 17—18 Tom. De saugskaarne Spaan ere de, som mest benyttes her i Lan- det ; de skæres 3J/2—4 Tom. brede, 17—18 Tom. lange og have forneden en Tykkelse af 3/8-—1 /2 Tom., foroven af 2—3 Linier. De kløvede Spaan, der følge Træets Fibre, ere stærkere og varigere end de høvlede, hvor Fibrene ere overskaarne; dette sidste er vel ogsaa Tilfældet med de saugskaarne Spaan, men disse have igjen et Fortrin i deres større Tykkelse. Som oftest blive Spaanene gjennemtrukne eller imprægnerede med en Opløsning af Jern- eller Kobbervitriol, eller med Paraffinolie og Vandglas for at gjøre dem varigere og mindre brændbare. Førend Spaanerno benyttes, bør de lægges i Vand i nogen Tid, eller ogsaa fæstes de paa Tag- lægterne med smaa Mellemrum, for at de kunne have Plads til at udvide sig, naar de gjennemblødos af Regn. Skaaren Spaan læg- ges sædvanlig i tre Lag, kløvede og høvlede i fire med Kanterne over hverandre; under- tiden lægger man et Lag høvlede Spaan soffi Underlag under skaaren Spaan, hvorved der erholdes et godt, tæt Tag. Her til Landet indføres en stor Mængde Tagspaan fra Sve- rig; i Aaret 1880 udgjorde saaledes Indfør- selen af Tarif-Varegruppen »grove Trævarer«, hvoraf Træspaan udgjør Hovedmassen, henved 8 Mill. Pd., hvoraf over 6 M. Pd. kom fra Sverig. — I Tyskland bruges ligeledes mange Tagspaan, som mest kløves af Fyr og Gran i de skovrige Bjergegne ved Harzen, Tlin- ringer wald, Schwarzwald etc. ; de ere 40—100 Ctm. lange, 9—15 Ctm. brede og henved 1 Ctm. tykke, men ere tyndere i den ene Side og forsynede med en Fals i den tykkere Side, saa at Spaanene kunne falses ind i hverandre; de forekomme ogsaa i den øster- søiske Træhandel under Navn af »Schindeln«- — Spaan til Bogbindere og Skomagere for- færdiges mest af Bøgetræ i de ovennævnte Skovegne i Tyskland. Spaanhatte s. Straahatte. Spaliere kalder man i Italien nogle Tøier, som enten bestaa helt af Uld eller af en Blanding af Uld, Silke og Linnedgarm og som dels benyttes i Italien til Tapetsering af Værelser og dels forsendes til Levanten til samme Brug. Spaniol s. Tobak. Spanske Finer eller Cantharider kaldes en Art Biller, som komme i Handelen tørrede og som anvendes til blæretrækkende Plastre og Salver. Denne Bille, hvis Navn er Meloe eller Lytta vesicatoria, hører hjemn11’ i det sydlige Europa, navnlig i Spanien, P°r' tugal, Italien, Ungarn og Wallachiet, men forekommer ogsaa i varme Sommere i N-e ' Jemeuropa, men kun sj elden i de nordlige*® Lande. Den lever selskabelig i store Skare paa Bladene af flere Træer og Buske, sansoni Ask, Hyld, Syrener, Oliventræer og især Pa‘ Ligustcrbuske, og indsamles om Morgene1 før Solopgang ved at ryste Grenene, saa a Billerne falde ned paa et paa Jorden udbre Stykke Lærred, hvorfra de da fyldes i Gja > der indeholde noget Chlorofornp Æther efie Terpentinolie, hvorved de dræbes, og de tø res derefter i Solen. De ere 1 */2—2 i* lange, 5—6 Mm. brede, have et langstrå^- næsten valseformet Legeme, et blødt Hn skelet, et glinsende smaragdgrønt (Hanne / eller guldgrønt (Hunnen) changerende 5 mg