Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spanskgrønt. Spanskgrønt. 763 dække og paa det sænkede Hoved sorte, Handformige, 5—7 Mm. lange Følehorn, der wstaa af 11 Led; Bagkroppen er violetgrøn; Hannen er betydelig mindre end Hunnen, Hvis Vingedække heller ikke bedækker hele Bagkroppen. I)e have en eiendommelig, be- døvende, skarntydeagtig Lugt, saa at man allerede kan lugte dem i lang Afstand, naar de findes samlede i Mængde ; men desuagtet angribes de let af Midder og andre Insekter, hvorved de blive uvirksomme, og ved Opbe- varing maa de derfor omhyggelig beskyttes ^erimod, men de bolde sig dog i Regelen Hke længere end 2 à 3 Aar. De indeholde ®t eiendommeligt, skarpt og blæretrækkende Stof, Cantharidin eller Cantharidecampher (s. d.), som betinger deres Anvendelse til trækkende Plastre og Salver under Navn af Bpanskflueplaster, Spanskfluesalve, Blister ®tc., ligesom de ogsaa benyttes til indvortes Brug i Form af Tinetur, men dog kun i støaa Doser, da de ogsaa let, selv ved ud- artes Brug, kunne bevirke Blodurinering, Blærebetændelse, overdreven Vækkelse af Kjønsdriften etc. Cantharidetincturen til- sættes ofte til andre Stoffer, saasom til Col- lodium. Cantharideæther er en olivengrøn » ædske, som tilberedes ved at udtrække Srovt pulveriserede spanske Fluer med Ætker °g filtrere Extractet; den indeholder Insek- ternes blæretrækkende Stof og fede Olie op- Øst og anvendes i Medicinen. — Til os homme de spanske Fluer hovedsagelig fra Jet sydlige Kusland, Ungarn og Østerrig, Ha hvilke Lande ogsaa England, Frankrig °g Nordamerika forsynes dermed. I Hande- jen gaa ogsaa chinesiske Cantbarider (Myla- rs Cichorii), som adskille sig fra de euro- pæiske ved at have et mørkegult og sort Ungedække og et mindre slankt Legeme, Uen ogsaa ved at indeholde mindre Cantha- Hdin, hvilket ligeledes er Tilfældet med en nJt biaai! fra Ostindien undertiden kommende ganske Fluer, Lytta Gigas; de anvendes mke i Medicinen, i al Fald ikke i Skandi- navien. , SpanskgiMmt, basisk eddikesurt Kob- olte {Ær ug o, Aës viride, Cuprum suba- CeUcum), T. Grünspan, Fr. Verdet, Vert de pis, E. Verdigris, forekommer i Handelen i to Sorter, det almindelige eller basiske og Jot krystalliserede, neutrale, ogsaa feilagtig faldet destillerede Spanskgrønt. Det al- mindelige Spanskgrønt, hvoraf man igjen pjelner imellem det blaa og det grønne, er- holdes paa flere Maader. Blaat eller fransk Spanskgrønt fremstilles i det sydlige Frank- navnlig i Montpellier, Cette, som et ^product ved Vinproductionen og sædvanlig p Vindyrkerne selv, som næsten alle have ÛVer sin Spanskgrøntkjælder, hvor Arbeidet 5?st udføres af Kvinder. Man lader først Un drueskallerne blive sure i Fade eller store Herkrukker, hvilket sædvanlig medtager en Ud af 3—4 Dage og kan kjendes paa, at de Jdvikle en tydelig Eddikelugt; derpaa ned- ægges Skallerne sammen med ophedede Strim- u af Kobberblik, som man først har over- løget med en Opløsning af Spanskgrønt og tørret, lagvis i Lerkrukker, saaledes at baade det øverste og det nederste Lag bestaar af Drueskaller. Disse Krukker, hvoraf enhver sædvanlig indeholder 25—35 Pund Kobber, hensættes i en Kjælder, hvor Temperaturen er 10—12° C., og tildækkes med Straamaat- ter, og efter et Par Ugers Forløb vil der da have afsat sig et temmelig tykt Lag Spansk- grønt paa Kobberstrimlerne. Disse tages nu ud af Krukkerne, dyppes gjentagne Gange i Vand med flere Dages Mellemrum, og det derpaa siddende Spanskgrønt afskrabes da med Kobberknive og gjennemæltes i et Kar med Vand, hvorefter den fremkomne Deig enten nedpakkes i Lædersække, der rumme omtrent 25 Pd., eller formes og presses i smaa firkantede Kager paa 8—10 Pd. De afskrabede Kobberstrimler benyttes igjen paa samme Maade flere Gange, indtil de ere helt forvandlede til Spanskgrønt. Efter Vandind- holdet skjelner man i Frankrig imellem sten- haardt, halvtørret og fugtigt Spanskgrønt, hvilket sidste ofte endnu kan indeholde 50 pCt. ubundet Vand, hvilket selvfølgelig har Indflydelse paa Prisen. Varen kommer un- dertiden i Handelen blandet med Rester af Drueskaller eller med Gips, Tungspath o. dsl., hvilket man kan opdage ved at opløse den med Svovlsyre, hvorved disse Iblandinger blive tilbage. — Grønt, ogsaa kaldet tysk eller engelsk Spanskgrønt erholdes navnlig fra Om- egnen af Grenoble og fremstilles ved lagvis at nedlægge Kobberplader og af Eddike gjennem- trængte Flonelsstykker i Trækar og væde Flonellet hver 3die Dag med Eddike, indtil Pladerne efter omtrent 14 Dage ere bievne overdragne med et Lag Spanskgrønt; derpaa tilveiebringes der ved Hjælp af smaa Styk- ker Kobber Mellemrum imellem alle Lagene, og hver 6te Dag fugtes Kobberpladerne med Vand, hvorved der efter omtrent 6 Ugers Forløb paa disse vil have dannet sig en til- strækkelig tyk Skorpe af Spanskgrønt, som da afskrabes. Eller man opstiller Kobber- pladerne i flade Kar paa Rister, saa at de ikke berøre hverandre, og udsætter dem saa- ledes for Luftens Paavirkning under jevnlig Befugtning med stærk Eddike ; eller man op- heder ved Hjælp af indlagte Damprør den paa Karrenes Bund staaende Eddike, hvis Dampe da indvirke paa Kobberet. — Baade det blaa og det grønne Spanskgrønt er ba- sisk eddikesurt Kobberilte, det første tobasisk, det andet trebasisk. Begge Sorter ere uop- løselige i Vand, men opløse sig, naar de ere rene, fuldstændig i Eddikesyre, Salmiak- spiritus og Svovlsyre. — Ved at opløse al- mindeligt Spanskgrønt i concentreret Eddike, filtrere Opløsningen, inddampe denne og lade den henstaa rolig i nogle Uger i glaserede Lerkar danner der sig smukke, mørkegrønne, gjennemskinnende Krystaller, som kaldes ren- set eller krystalliseret Spanskgrønt, Acelas cupricus, Viride aëris crystallisafum eller Cuprum aceticum crystallisatum; dette er neu- tralt eddikesurt Kobberilte og bestaar af mørkegrønne, skjæve Ehomboidor, som ere tilspidsede paa de to Flader og have en mod- bydelig metallisk Smag. For at lette Kry-