Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spanskgult. 764 Speile. stalliseringcn anbringer man i Lerkarrene | sammenbundne Træpinde, fra hvilke Krystal- I lerne skyde ad og danne de saakaldte Druer (Grappes), som indpakkes i Papir og forsen- des tilligemed Træpindene, uden at der gives noget Vægtafdrag for disse. Dette Spansk- grønt forvittrer i Luften og bliver da uigjen- neinsigtigt lysere grønt paa Overfladen. Naar man under Tilberedningen forstyrrer Kry- stallerne ved Omrøring, erholder man et kornet Pulver, som kaldes præcipiteret Spansk- grønt. Fremgangsmaaden ved Fremstilling af krystalliseret Spanskgrønt var tidligere kun kjendt af Hollænderne, som for at holde den hemmelig gav Varen Navn af destilleret Spanskgrønt. — Ligesom alle Kobberfarver er baade det neutrale og det basiske Spansk- grønt giftigt; det anvendes som Materiale til Fabrikation af flere Farver, saasom Schwein- furtergrønt, Bjerggrønt etc., i Farverierne og Trykkerierne, i Tapetfabrikationen, til Lake- ring og Forgyldning etc. og det krystalli- serede undertiden i Medicinen til udvortes Brug som Ætsmiddel, medens det basiske indgaar som Bestanddel i flere Plastre og Salver. Spanskgiilt kaldes undertiden Auri- pigment. SpanskJividt kaldes særlig en Slags hvid Sminke, som bestaar af basisk salpeter- surt Vismuthilte og som benyttes meget, skjøndt den er skadelig for Huden. (Sé og- saa under »Kridt«, »Fedtsten« og »Vis- inuth.«) Spansk Humle s. Humle, spansk. Spansk Humleolie (Ætheroleum Origani eretici) tilberedes af de blomstrende Spidser af spansk Humle (s. d.). Det er en rødbrun, ætherisk Olie, som har en skarp, krydret og brændende Smag og anvendes imod Tandsmerter og Lamhed i Tungen. Spansk Hyben kaldes de store, runde, mørkerøde og piggede Frugter af Rosa poml- fera, en hos os flere Steder vildvoxende Eose, som ogsaa undertiden dyrkes paa Grund af dens kjødfulde, spiselige Frugter. Spansk Marse, Kapucinerkarse eller indisk Karse (Nasturtium indieum eller Tra- pæolum majus) er en énaarig Slyngplante med ildrøde Blomster, som hyppig dyrkes i Haver som Prydplante; alle Plantens Dele have en eiendommelig krydret, lidt skarp Smag, og dens Blomsterknopper og umodne Frø nedlægges derfor undertiden i Eddike og benyttes til Pickles. Spansk Miid s. Tonkabønner. Spansk Mridt s. Fedtsten og Kridt. Spanskrndt s. Saffi or rødt. Spanskror eller Rotting, T. Spani- sches- eller Calamusrohr, Fr. Canne de Ben- gale, Rottings à meubles, E. Rattan cane, Chair rottans, stammer fra forskjellige til Calamusslægten henhørende Palmearter, saa- som Stenrotangen, Calamus Rotang, end- videre Calamus Royleanus, C. Roxburghii i Bengalen og paa Koromandelkysten, C. te- nuis, C. gracilis, C. extensus etc. i hele In- dien, Assam etc. Grenene, som blive B—15 Ctm. tykke, ere bedækkede med en pigget Bark, under hvilken der befinder sig klæbrig Saft, som begge afgnides med Sand og Vand. For at gjøre dem stive og lig® ophænges de med en tilbunden Vægt af Stene eller deslige i Røg og overstryges under Tørringen med Olie. De ere udvendig brune eller gulligbrune og overdragne med en Slags naturlig Lak, saa at de glinse, som om de vare lakorede; de ere forsynede med Led i lange Afsatser, fulde, elastiske og meget bøielige. De mørktfarvede kaldes mandlige, do lyse kvindelige Rør; de først® vurderes høiest og gives ofte en endnu mør- kere Farve med Kalk. De Rør, som ere om- trent 3 Ctm. tykke eller derover, anvendes til Spadsere- og Parapluiestokke og kaldes i Holland »Handrottings« ; de tyndere komme i Handelen undor Navn af Snørrottingeb Stolerør etc. Disse sidste ere skaarne i Styk- ker af c. 5 Meters Længde, som ere sammen* bøiedo i Midten og derpaa samlede i Bund- ter paa 100 Stykker; de komme mest tu Europa igjennem det hollandske Maatschappy> som sælger dem ved Auction i Holland, ime- dens der ogsaa forsendes mange til England fra Singapore, Penang, Batavia etc. De tynd0 Rør blive ofte spaltede for at anvendes tu flettedo Stolesæder eller som kunstigt Fiske* ben; de behandles da først med Damp °£ trækkes lige, hvorefter de skæres i bestemt® Længder og afslibes paa en fugtig Vals0, De blive derpaa spaltede paalangs ved af en fin, faststaaende Høvl, imod hvilket Rottingen føres frem igjennem et Trækbmj kun de ydre afskvællede Lag benyttes tn Stolesæder og andet Fletværk, imedens den indre, blødere Kjærne bortkastes. I døn nyere Tid anvendes lla'kket Spanskrør hyP' pig til Fletning af Kurve, som især ere godt anvendelige i alle Slags Fabriker, da de ej0 stærke og godt kunne taale baade Tørhed) Fugtighed og Damp; saadanneKurve ere vej noget dyrere end Vidiekurve, men ere lang" stærkere og varigere. Endvidere forekom^ der nu i Handelen meget smukke Hatte, s0ljj ere helt flettede af fint spaltet Spanskrør o» som ville findes nøiere omtalte under Artikj len »Straahatte«. De smukkeste Rotting01 komme fra Sumatra og Borneo, hvorfra d udføres i uhyre Mængde til Bengalen, Ej1' ropa og især til China, hvor de anvendes h alle Slags flettede Arbeider, ligesom ogsaij til Fabrikation af Papir; de chinesiske Jul1” ker afhente mangfoldige Ladninger Rotti0« fra Borneo, hvor de kjøbe dom af de I11 fødte til en Pris af 5 spanske Dollars Pr‘ 100 Bundter à 100 Rør. 1 China sælges ^ efter Yægt og betales moil c. Sll2 Doua pr. Pikul (120 d. Pd.), som indeholder 9 a ^ Bundter. 1 Bengalen sælges de efter StykK tal til en Pris af c. l‘/2 d. Kroner pr. BuD à 100 Stk. ß Npansksort kaldes en sort Farve, s ^ tilboredes ved Forkulning af Kork i luhke Kar. Spartogræs s. Esparto. Spathjernsten s. Jern. Speilbark s. Bark. *ot Speile kalder man i mere udstrakt r