Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

stand alle uigjennemsigtige Legemer, som >ave en stærkt poleret Overflade, der kastsr kysstraalerne saa regelmæssigt tilbage, at j1' viser sig et tydeligt Billede for Øiet af Gjenstande, hvis Straaler falde derpaa. Metallerne egne sig egentlig bedst dertil, og ®an benytter derfor ogsaa, især til optisk og adronomisk Brug, Metalspeile, der forfærdiges M en af Kobber og Tin bestaaende Legering, s°m udmærker sig ved en lys Farve, Haard- ted og Evne til at modtage en meget fin p°litur. Til de almindelige Speile, som paa Jl'"nd af deres Udbredelse over hele Jorden e.re en betydelig Handelsartikel, benytter man derimod som bekjendt Speilglas, som frem- stilles enten ved Blæsning eller Støbning og 8om vil findes nøiere omtalt under Artiklen pdas«. Heraf fabrikerer man Speile ved en fr°ces, som kaldes Belægning og som bestaar k at den ene Side af Glasset bedækkes med ^ tynd, glinsende, af Tin og Kviksølv be- staaende Metalmasse, det saakaldte Amalgam, olasset bliver derved speilende, idet de Lys- straaler, som falde deri, kastes tilbage af den Wanke Bagside, hvis Uigjennemsigtighed tdlige hindrer Lyset bagved Glasset i at hænge igjennem dette og derved forstyrre a®t dannede Billede. Forfærdigelsen af Speile M belagt Glas blev opfunden i det 14de Aar- JMndrede af Venetianerne, som ogsaa i en Mug Aarrække vare Enebesiddere af denne b'mst ; men de af dem dengang fabrikerede Speile bestod kun af blæst Glas, vare smaa betaltes forholdsvis meget dyrt. Først i ^aret 1688 opfandt Franskmanden Thewart forfærdigelsen af Speile af støbt Glas, hvor- Je,l det blev muligt at fremstille langt større olasplader end ved Blæsning. Denne sidste bremgangsmaade benyttes dog endnu til Glas |1 smaa og billige Speile, idet man blæser olasskiverne paa samme Maade som Vindues- jdas og derpaa sliber og polerer dem. De il større Speile bestemte Glastavler blive derimod støbte, hvorved man ogsaa kan give hern en større Tykkelse, og man fremstiller Således nu Glasskiver, der have en Længde °g Bredde af indtil 7 Meter og en Tykkelse W over 3 Ctm. -Naar man vil forfærdige Meget fint slebne og smukt polerede Speile, Maa man selvfølgelig først og fremmest be- bytte udmærket godt Speilglas, og dernæst ®t fuldstændig godt og jevnt Amalgamerings- h°rd, helst af Marmor olier Skifer. Paa dette lægges et Blad Tinfolie, som er noget større ebd Glaspladen og aldeles rent og tæt, og sMn glattes omhyggelig med en Børste, saa at ingen Fold er til at opdage. Foliet ind- Sjfides nu med Kviksølv, hvorved Overfladen hiver blank af det dannede Amalgam, og der anbringes derpaa Glaslinealer langs de tre î?1(*er af Tinfolien, hvorefter der hældes et Bag Kviksølv paa denne. Naar da Speil- gjassets Bagside og Kviksølvets Overflade ere Wevne omhyggeligt rensede for alt Støv og bnauds, bliver Glaspladen forsigtigt fra den flerde. fri Side af Tinfolien skudt ind i Kvik- sølvet, hvoraf den da strax trænger endel tilside, og man anbringer nu svære Vægte, s°m paa deres Berøringsflader ere overtrukne med Klæde, paa Pladen, hvorved det over- flødige Kviksølv presses ud og løber ned i en Bordpladen omgivende Bende, imedens det faste Amalgam, der dannes ved Tinnets og Kviksølvets Forbindelse, fæster sig paa Glas- set. For yderligere at fjerne det overflødige Kviksølv, gives Bordpladen en skraa Stilling ved Hjælp af en Skrue og henstaar saaledes i 1 eller 2 Dage. Belastningen tages da bort og da der endnu findes noget overflødigt Kviksølv i selve Speilbelægningen, hvor det har samlet sig ved den lavest liggende Side af Glaspladen, hæves denne ved den mod- satte Side efterhaanden saaledes, at den efter en halv Snes Dage indtager en lodret Stil- ling, og tilsidst stilles den saaledes, at den kun hviler paa det ene Hjørne, hvorved det sidste overflødige Kviksølv vil løbe bort. Denne Operation varer 3 à 4 Uger, og Spei- let er da færdigt. Den ovenfor beskrevne Fabrikation af Speile er vistnok et Fremskridt i Sammen- ligning med de i Fortiden benyttede Metal- speile, som dels vare kostbare og dels let anløb i Luften, og de Speile, som man i det 14de Aarhundrede fremstillede ved at hælde smeltet Tin eller Bly paa Bagsiden af glø- dende Glasplader; men den er dog forbunden med flere Ulemper. Dels medtager den lang Tid, dels knuses mange Glasplader ved den svære Belastning under Operationen, og dels indvirker den meget skadeligt paa Arbeider- nes Sundhedstilstand paa Grund af den sta- dige Indaanden af de giftige Kviksølvdampe. Dette Sidste blev allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede erkjendt af det franske Videnskabernes Academi, som fik udvirket, at Arbeidcrne i det store Sliberi og Belæggeri 1 Paris, hvor alle i Frankrig støbte Speil- glas bleve gjorte færdige, kun maatte arbeide 2 Dage om Ugen. Efterat det derfor længe havde været en Opgave for Humaniteten at udfinde en mindre skadelig Maade til Belæg- ning af Speile, opfandt Drayton i Aaret 1843 en ny Methode dertil, som senere er forbedret af Liebig, og som bestaar i at fremstille den speilende Flade ved Sølv, der udfældes af en Sølvopløsning, istedetfor ved Hjælp af Amal- gam. Paa denne Maade kan man forfærdige meget smukke Speile, som endogsaa ere bil- ligere end de med Amalgam belagte, navnlig fordi deres Fremstilling udkræver langt kor- tere Tid. En Opløsning i Vand af salpeter- surt Sølvilte, Ammoniak og vinsurt Kali-Na- tron hældes ud paa Overfladen af Glasset, som hviler paa et ved Damp nedenfra op- varmet Bord, og naar Glaspladen da er op- varmet til c. 50° C., begynder Sølvet at udfælde sig og danner allerede efter et Kvar- ters Forløb en speilende Flade. Vædsken hældes nu fra, og Behandlingen gjentages med en lignende ny Vædske, hvorved Laget bliver tykkere og tættere. Tilsidst skylles Speilet af og tørres, og Sølvlaget beskyttes ved et Overtræk af Linoliefernis og Mønnie. Benytter man istedetfor den nævnte Opløs- ning en, som foruden salpetersurt Sølvilte, Ammoniak og vinsurt Kali-Natron indeholder Druesukker opløst, kan Forsølvningen ské ved