Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Speile. 766 Spigelia. almindelig Varmegrad og bliver noget tættere. Ved Hjælp af denne vaade Forsølvning kan man ogsaa let gjøre stærkt krummede Glas- flader speilende, hvilket er vanskeligt ved Brugen af Amalgam, og den har saaledes stor Betydning ved Fabrikation af Hulspeile til teleskopisk Brug, ligesom man ogsaa paa denne Maade med Lethed kan forsølve den indvendige Side af hule Glaskugler. Ved Forfærdigelsen af smaa billige Speile har det ogsaa Betydning, at Sølvlaget kan gjøres overordentlig tyndt, og denne Fremgangs- maade anvendes de'rfor næsten stedse i Bai- ern i Byerne Nürnberg og Fürth, hvor der fabrikeres betydelige Mængder af saadanne billige smaa Speile, som forsendes over hele Jorden. Methoden benyttes nu ligeledes i mange Speilfabriker i England og Belgien, og det vil sandsynligvis ikke vare længe, førend de forsølvede Speile tildels have for- trængt de amalgamerede. I Sammenligning med disse have de forsølvede Speile vel som oftest en lidt gullig Farvetone og angribes ogsaa lettere af Svovlbrinte, hvor- ved de blive mørkere, men disse Ulemper skulle kunne undgaas, naar Speilet bagefter delvis amalgameres ved at overhældes med en fortyndet Opløsning af Cyankalium-Cyan- kviksølv, hvorved der optages en ringe Mængde Kviksølv, imedens en tilsvarende Mængde Sølv opløses, og de saaledes frem- stillede forsølvede Speile give da et smuk- kere og renere Billede end de amalgame- rede. I de senere Aar har man i Frankrig be- gyndt at forfærdige de saakaldte Platinspeile med directe Reflexion, hvortil man kun be- høver at anvende Glasplader, der ere slebne paa den ene Side og derfor kunne gjøres tyndere, hvorved de blive billigere. I)e frem- stilles ved at overstryge omhyggelig polerede Glasplader med en Opløsning af Platinchlo- rid, som er blandet med en reducerende Sub- stants, saasom Lavendelolie, samt lidt Sølver- glød og kulsurt Blyilte; ved Ophedning af Pladerne i en Muffelovn udskilles Platinet og indbrændes paa Glasset. Saadanne Speile ere meget billige og holdbare; Platinet løber ikke an ved Paavirkning af Gas og ligger i et saa tyndt Lag paa Glasset, at dette ved gjennemgaaende Dagslys bliver gjennem- sigtigt, hvilket gjør saadant Speilglas godt anvendeligt til Ruder, idet man vil kunne sé igjennem disse uden selv at blive set udefra. Platinbelagte Speile have dog endnu ikke vundet nogen større Udbredelse og leveres i Regelen af Fabrikerne kun efter Bestilling. Speilglas af større Dimensioner forfærdiges hovedsagelig i Belgien, hvorfra det forsendes i Mængde især til Amerika; dernæst findes der ogsaa betydelige Speilfabriker i Frank- rig, England, Petersborg, Murano, Venedig, Bøhmen og Tyskland. Nordeuropas Forsy- ning med større Speile sker hovedsagelig fra Firmaet Saint-Gobain i Paris og dets Fili- aler i Mannheim i Baden og Stolberg i West- phalen; dets Hovedcontoir for Norden er i ' Coin. Indførselen her til Landet bestaar mest af amalgameret Glas, som paa Grund af dets større Hvidhed og Renhed i Regelen fore- trækkes for sølvbelagt Glas, hvilket sidste dog næsten altid benyttes til Speile ombord i Skibe og indføres hertil fra Nürnberg og Fürth. Ogsaa her i Landet findes nogle enkelte mindre Speilbelæggerier, der foj' færdige saavel amalgamerede som forsølvede Speile. Danmark indførte i Aaret 1880 af folieret) slebet og uslebet Glas i Plader under 800 O Tom. pr. Stk. 96,405 Pd., fra 800—1800 D Tom. pr. Stk. 23,135 Pd. og over 1,800 O Tom. pr. Stk. 11,840 Pd.; der udførtes ialt kun c. 2,000 Pd. Norge indførte i 1879 39,138 Pd. folieret Glas og 20,706 Pd. færdige Speile, og SveflØ i 1878 98,872 Pd. folieret Glas og 46,365 Speile. S peil jern kaldes en Slags bladet, søb'' hvidt, rent og haardt Rujern, som indeholdet 5 pCt. Kul og derover. Speilmetal s. Bronce. Spelt s. Hvede. Spergel (Spergula arvensis) er en ej1' aarig, hos os i sandede Egne hyppig vildt' voxende og paa lettere Jorder, især i Brak- marken, af og til dyrket Plante, som afgivel et fortrinligt og hurtigt voxende Kreaturfodet» der yndes meget af Kvæget baado som Grøn- foder og som Hø. Den forekommer i 3 Sat- ter, nemlig lav, middelhøi og høi, af hvfik® den sidste er den bedste; til Udsæd bruger man 16—20 Pd. Frø pr. Td. Land. Pl®®' ten kan nøies med mager, sandet Jord har derfor især Betydning for opdyrke“ Hedejorder. Spermacet s. Hvalrav. Spidsglans s. Spydglans. , Spidskommen (Fructus Cumini) V saa kaldet romersk, neapolitansk eller M®' teser Kommen, T. Mutterkümmel, ere Frufe terne af Cuiuinum Cyitiimue, en énaarig, 1 Ægypten stammende Skjærmplante, som ® ogsaa dyrkes i det sydlige Europa, især Pr Malta, Sicilien og flere Steder i Italien. B have nogen Lighed med sædvanlig Komme ’ men ere henved 7 Mm. lange, have en aflapF til begge Sider tilspidset Form, ere gm^ hvide, besatte med korte Børster, bestå“ to 'sammenhængende Frø, have en eiendo% melig aromatisk Lugt og en stærk, kry“1 og bitteragtig Smag; den bedste Sort _ ko mer fra Malta. De anvendes i Medici“ ^ som et opvarmende og vinddrivende Mi“ j og benyttes i Holland ved Fabrikationen den meget yndede Kommenost, Komyn-^j’ og i Norge til den saakaldte Nøgleost; iv europa bruges de som Kryderi paa Sp1® varer. Ved Destillation med Vand vm^j. man deraf en lysegul, tyndtflydende, mefe , skarptsmagende, ætherisk Olie, som ka^p romersk kommenolie og som anvendes} ^ kørfabrikationen. Foruden denne Olie holde Frøene Fedt, Gummi, Harpix, Ægm og nogle Salte. Spigelia, amerikansk Ormeurt ^ Spigeliæ anthelmiæ) er en i Sydamerika Vestindien voxende Plante, hvis stilk1