Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spikolie. 767 Spinel. tilspidsede Blade, der have en modbydelig, bedøvende Lngt og en ubehagelig bitter Smag, tidligere ofte benyttedes imod Orm og som M bedøvende Middel, men nu kun sjelden, da de ved Tørringen og Transporten tabe tøeget af deres Kraft. For Mennesker og 'ttange Dyr er den i frisk Tilstand en stærk ttarcotisk Gift. Den virksomme Bestanddel deri er Spigeliabitter. Ogsaa den mary- landske Spigelia, S. marylandica, benyttes i ■Nordamerika ligesom den ovennævnte. Spikolie s. Lavendelolie. Spilantlies oleracea s. Paraguay- Roux. Spillekort forfærdiges i hele Ark enten äf 3 eller flere Lag fast og glat limet Papir, s°in sammenklæbes, presses og tørres, eller ttf enkelt tykt Papir, som erholdes fra Papir- fabrikerne særlig bestemt til dette Brug. figurerne paa Kortene af de simplere Sorter fremstilles sædvanlig ved Træsnit; mest be- ttyttes nu hertil Forme af Pæretræ, imedens ttian i den nyere Tid ogsaa har begyndt at anvende Clichéer af Buxbom og undertiden Metalplader eller lithographiske Stene, hvilke 2de sidstnævnte Materialier dog i Regelen bun finde Anvendelse ved Fabrikationen af de figurrige Tarokkort og de finere Sorter danske, tyske og danske Kort. I de større fabriker trykkes Figurerne paa Kortenes For- side nu stedse med en Bogtrykrkerpresse, hvil- ket ligeledes undertiden er Tilfældet med den paa deres Bagside anbragte saakaldte »Mussering« eller Afmønstring, der dog sæd- vanlig dannes ved Stifteforme. Illumineringen foretages ved Gjennemmaling igjennem for- skellige Patroner, én for hver Farve, ud- skaarne i tredobbelt Papir, som er gjennem- trukket med Oliefernis. Naar Kortene ere tørrede, blive de overbørstede med tør Sæbe °g glittede, hvorefter de ved Klipning eller Beskæring tildannes i den bestemte Form °g Størrelse. I Udlandet skjelner man sæd- vanlig imellem tyske og franske Kort; uf de sidste kalder man de fuldstændige Spil, som bestaa af 52 Blade, Whistkort; indeholder Spillet kun 32 Blade, saaledes at Toerne og indtil Sexerne inch mangle deri, kaldes de Piketkort, og naar Otterne, Nierne °g Tierne ikke findes i Spillet og dette alt- saa kun bestaar af 40 Blade, benævnes de L’hombrekort. En særegen Slags ere de af 78 større Blade bestaaende Spil, som kaldes Tarokkort. Alle disse Sorter forekomme i forskjellige Kvaliteter efter Papirets Godhed °g Tegningernes Beskaffenhed. I de fleste Lande hviler der en særegen Spempelafgift paa Fabrikationen af Spillekort (i Danmark l62/3 Øre pr. Spil), og det er strengt forbudt at sælge eller benytte ustemplede Kort, hvor- imod Fabrikerne kunne udføre dem ustemp- lede til Udlandet, med hvilken Udførsel der føres en nøiagtig Control. I de fleste større Byer i Europa findes der Spillekortfabriker, saascm i Paris, som særlig er bekjendt for sit udmærket smukke Fabrikat, som derfor ogsaa staar i en meget høi Pris, London, Wien, Kjøbenhavn, Hamborg, München, Frankfurt etc. I Kjøbenhavn finde3 der 2 Fabriker, som tilvirke meget smukke, solide og forholdsvis billige Spillekort; den betyde- ligste af disse tilhører Firmaet L. P. Holm- blad og beskæftiger omtrent 70 Arbeidere. Denne Fabrik forsyner omtrent hele Landet med Spillekort og udfører ogsaa endel, navn- lig til Island, Færøerne og Vestindien; i de senere Aar har Udførselen saaledes udgjort over 5,000 Spil aarlig, imedens Indførselen her til Landet af Spillekort er ganske ube- tydelig. Spinel er en af Magnesia og Lerjord med ringe Iblandinger af Chrom og Jern be- staaende Ædelsten af rød Farve i alle Nu- ancer, saa at den ofte fremtræder med et blaat, violet, grønt eller sortagtigt Skjær i de mest forskjellige Grader af Gjennemsig- tighed; dens Farve forandrer sig ikke ved Ophedning. Den krystalliserer i det regu- laire System, som oftest i smaa Octaèdre, der undertiden ere sammenvoxede to og to til saakaldte Tvillingkrystaller, og den bryder derfor Lyset enkelt og er ikke dikroskopisk. Dens Haardhed er = 8 og den er saaledes ikke saa haard som Saphir, Rubin og Chry- soberyl; den har Glasglans og en Vægtfylde = 3,5—3,6. De røde og gjennemsigtige Varieteter vurderes meget høit og gaa hyp- pig i Handelen som Rubiner; en saadan feil- fri Spinel af over 4 Karats Vægt betales omtrent med Halvdelen af hvad en Diamant af samme Vægt koster. Efter Farven fore- kommer Spinellen under forskjellige Navne; den ponceaurøde eller mørkt rosenrøde, som spiller lidt i det Violette, kaldes Rubin-Spl- nel og vurderes sædvanlig høiest; den blod- røde benævnes Goutte de Sang (Bloddraabe), 0 g den lyst rosenrøde med et violet eller brunligt Skjær Rubin-Balais eller Balas-Ru- bin. Den hyacinth- eller brunligrøde, hvis Farve kommer Granatens nær, men som er lysere og mere glinsende, hvorved den ad- skiller sig fra den egentlige Almandin eller ædle Granat, kaldes af Juvelererne Almandin- Rubin ; den gulligrøde eller orangegule med et rødligt Skjær benævnes Rub i cel eller Spi- nelle vinaigre og er kun af ringe Værdi; den grønne, smudsigfarvede Chlorospinel og den sorte, uigjennemsigtige Pleonast eller Ceylanit, hvilken sidste anvendes til Sørge- smykker. En anden grønlig Sort, Ganit, er gjennemskinnende i Kanterne og indeholder foruden Jern ogsaa lidt Kobber og indtil 30 pCt. Zinkilte. — De tre førstnævnte Sorter, hvis røde Farve hidrører fra en Iblanding af Chromilte, ere de kostbareste og findes mest 1 Flodernes Sand i Pegu, paa Ceylon, i My- sore i Ostindien, Buduschkan i det store Tartari samt i Victorialand og Perlefloden i Australien; blaa og graalige forekomme i Sødermanland i Sverig, sorte flere Steder i Europa, saasom ved Vesuv, i Fassadalen i Tyrol, i Bøhmen, Siebenbürgen, Frankrig og i Norge ved Christiansand og Arendal. — Spinellen slibes mest med blandet Snit, saa at Overdelen gives Brillantfacetter og Under- delen Trappesnit (s. Diamanter); de blegt- farvede gives sædvanlig et Underlag af Me- talfolie. De uigjennemsigtige Varieteter findes