Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spinellati. 768 Spydglansmetal. undertiden af betydelig Størrelse, imedens de gjennemsigtige i Eegelen kun ere smaa; Exemplarer paa 4 Karat og derover forekomme kun sjelden i Handelen. Spinellali s. Hauyn. Spiritus kalder man det ved vinaandig Gjæring i en Yædske udviklede, under Ar- tiklen »Brændevin« omhandlede Product, Al- kohol eller Vinaand, og desuden ogsaa flere andre letflydende, i Eegelen destillerede, skarpt lugtende eller smagende Fluida af forskiellig Beskaffenhed. De latinske Benæv- nelser paa de vigtigste i Handelen forekom- mende ere følgende: S. Cochioariæ s. Skéurt. — Cornu Cervi s. Hjortetakspiritus. — For- inicaruin s. Myrespiritus. — Juniperi s. Ene- bærspiritus. — Melissæ compositus s. Me- lissespiritus. — Minderen s. Ammoniakvand, eddikesurt. — S. muriatico-æthereus s. Salt- æthervinaand. — Myrciæ acri s s. Bayrum. — Nitri s. Salpetersyre. — Nitri dnlcis s. Sal- peteræthervinaand. — S. pyroaceticus s. Ace- ton. — S. pyrolignosus s. Træspiritus. — Salis s. Saltsyre. — Salis ammoniaci causti- cus s. Salmiakspiritus. — Salis dnlcis s. Salt- æthervinaand. — S. saponatus s. Sæbespiri- tus. — S. suiphurico-æthereus s. Hoffmans- draaber, — Terebinthinæ s. Terpentinolie. — Vini s. Vinaand. Spiræaolie udvindes af Blomsterbla- dene og Eødderne af flere Spiræaarter, saasom S. ulmaria, lobata, filipendula etc., men hoved- sagelig af Blomsterne af S. ulmaria, idet disse destilleres med Vand. Den indeholder Salicylsyrling og Salicylsyre og en indifferent Olie. Ved at behandles med Kalihydrat gaar den over til et høiere Iltningstrin og danner da Salicylsyre (s. d.). Den har en stærk aromatisk, bittermandelagtig Lugt, en bræn- dende Smag, en gullig Farve og en Vægt- fylde = 1,17. Spodinm s. Benkul. Spongiæ s. Svampe. Sprit kaldes stærk Vinaand af 50 til 95 pCt. Tralles (s. Brændevin). Sprot kaldes i Tyskland Brislingen. Sprndelsten er en meget finkornet Kalksten, som afsætter sig ved varme, salt- holdige Kilder, t. Ex. ved Carlsbad, og som udmærker sig ved sine mange forskjellige, som oftest concentriske eller parallelt vex- lende Farver. Sprængknl er en af Kulstøv, Gummi og Salpeter bestaaende Masse, som er formet i tynde, Stænger ; naar disse antændes i den ene tilspidsede Ende, vedblive de at gløde, saa at de kunne anvendes til Afsprængning af Glas. Sprængolie s. Nitroglycerin. Spydglans eller Spidsglans, Graaspyd- glans, graat Svoviantimon (Antimonium crucimi), der ikke maa forvexles med Spyd- glansmetal (s. d.), findes i Naturen som Graa- spydglanserts eller Antimonglans i naalefor- mige Krystaller af blygraa Farve og stærk Metalglans; det bestaar af 72 pCt. Antimon og 28 pCt. Svovl, men er sædvanlig iblandet lidt Arsenik, Jern og Bly. Det har en spe- cif. Vægt — 4,2—4,7, en Haardhed = 2, og findes i Gange i ældre Bjergarter paa Harzen, i Ungarn, Sardinien, Skotland, Frankrig og i større Mængde i Ostindien, paa Borneo, i Canada, Mexico, Algier og Australien. Det er meget sprødt, men kun lidet strækkeligt og behøver kun en svag Varme for at blive flydende. I det Store vindes det ved Bjerg- værksdrift, men det forekommer kun sjelden saa rent, at det strax kan bringes i Hande- len, hvilket dog skal være Tilfældet med det ostindiske, som danner bladede, næsten staal- graa, glinsende Masser af undertiden krum- bladet Textur, som hist og her ere gjennem- dragne af Kvartsaarer. Sædvanlig udsmeltes det derfor af den Bjergart, hvori det fore- kommer, og det danner da efter de Kars Form, hvori det er stivnet, plade- eller kegle- formede Stykker, som komme i Handelen som raat Svovlantimon, Antimoniuiu cruduin eller Sulphuretum stibicum cruduin; det har et langstraalet, glinsende Brud, og Massen see ud som om den bestod af fine, parallele, glinsende Traade. Ophedet i Luften for- vandles det til antimonsurt Antimonilte, Spydglansaske eller Antimonglas (Yitrwn antimonii). Det benyttes hovedsagelig som Eaamateriale til Fremstilling af Antimon- metal , som erholdes deraf ved Smelt- ning af Svovlantimon med Kul og Soda. Svovlantimon fremstilles i ren Tilstand ved Sammensmeltning af 21 Dele Antimonmetal og 9 Dele Svovl og danner saaledes sort Svovlspydglans (Sulphuretum stibicum), der benyttes i Medicinen og til Fremstilling af pharmaceutiske og chemiske Præparater. Svovlantimon benyttes fremdeles til Fyrvær- kerisatser, i Tændstikfabrikationen, til Frem- stilling af Antimoncinnober etc. Spydglans var allerede kjendt i Oldtiden ; Plinius kalder det »Stibium« og omtaler dets Anvendelse som Lægemiddel. Komerne anvendte Stibium til at farve deres Haar og Øienbryn sorte, og i Middelalderen benyttedes de forskjellige Antimonpræparater ofte af Alchymisterne, som kaldte Metallet »Kegulus«. Spydglansblomster s. Spydglans- metal. Spydglansglas eller Antimonglas {Vi- trum Antimonii eller Stibium oxydulatum vitrificatum) er en tung, glasagtig, metal- klingende Masse, som er sort og uigjennem- sigtig, naar den indeholder meget Metal og rødlig og gjennemsigtig, naar den kun inde- holder lidet. Det tilberedes ved at røste raat Antimon, derpaa tilsætte Svovlantimon og ophede Blandingen i en Flammeovn under stadig Omrøren, indtil der ikke længere und- viger nogen Svovlsyrling, og derpaa hælde Massen ud paa en Plade. Det benyttedes tidligere til Tilberedning af Brækvinsten og de saakaldte Brækbægere, smaa Drikkekar, i hvilke Yin, som havde henstaaet nogen Tid deri, erholdt en Brækning bevirkende Kratt; nu anvendes det mest i Dyrlægekunsten. Spydglansilte s. Spydglans og Spyd' glansmetal. Spydglansmetal eller Antimon timonium, Stibium) er et haardt og meget