Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spydgiansmetal sprødt Metal af tinhvid eller blaalig sølvhvid Farve og med et megethladetBrud; det har en Vægtfylde = 6,70—6,86 og lader sig ikke strække, hvorimod det kan stødes eller males hl et fint Pulver. Det findes dels gedigent, krystallinsk, drue- eller nyreformet, sædvan- lig indeholdende noget Sølv eller Arsenik, °g dels hyppigst forertset med Svovl eller forbundet med andre Metaller, eller som et ilte. Hyppigst forekommer det i Graaspyd- glanserts, Antimonglans eller Svovlspydglans, hvoraf det rene Metal, det saakaldte Regulus, j'dvindes ved at smelte Malmen med Jern, hvorved der danner sig Svovljern og jern- holdigt Antimon. Paa Grund af disse to Stoffers næsten lige specifiske Vægt er Ad- sMllelsen af dem kun ufuldkommen, og man hisætter derfor endnu ved Smeltningen svovl- ^rt Natron eller Soda og Kul, hvorved der hemkommer en specifisk lettere og mere y ud tfly d ende Slagge. En anden Methode er ‘d smelte Ertsen i længere Tid, hvorved der -haner sig Antimonglas, og af dette erholder ttian da ved Glødning med Potaske og Kul olier ved Smeltning med Svovlantimon me- tallisk Antimon, imedens Svovlsyrlingen und- rer. Det saaledes erholdte Antimonmetal er dog ikke rent og indeholder sædvanlig eadnu noget Arsenik, Kohher, Bly og Svovl, det bliver derfor renset ved en gjentagen httieltning med lidt Svovlantimon og kulsurt patron under Tilsætning af Salpeter, idet V fremmede Metaller, som lettere forbinde h? med Svovl og Ilt, derved gaa over i l|aggen. Operationen udføres sædvanlig i jhgler eller i stor Maalestok i Elammeovne. pder man det smeltede Antimon afkøles .Artigt, saa erholder man det kornet bladet, ,ader man det derimod afkøles langsomt, hfi ver det grovhladet krystallinsk. Det kom- lrif‘r i Handelen i Kager eller Tavler, som Paa Overfladen vise bregnelignende Figurer, jf'hertiden ogsaa kegleformet, og som en l0lge af Krystallisationen i det Indre af gassen viser der sig da paa Overfladen en j^dstraalet Stjerne, som er smukkest, naar ^tallet er rent og langsomt afkølet under Bække af Slagge. Det har en tydelig 5®dbladet Textur og en Vægtfylde af 6,71 - ,$ß. Ved en Temperatur af 4300 C. smelter X _ og ved livlig Hvidglødhede fordamper jj®h i Luften. Rent Antimon forandrer sig i Luften ved sædvanlig Temperatur, (rjeQt derimod let, idet det taber sin Metal- Gaøs. Naar det ophedes stærkt i Luften, ■p ____ ____ _________ _______ _ _____ ^■brænder det og smelter til Spydglansaske ir hestaar af antimonsurt Antimonilte; op- i det paa Kul for Blæserøret, saa smel- 1under Udvikling af en stærk, hvid. jjgtfri Røg, der afsætter sig paa Kullene i Qßden gom et gulligt, ved Afkøling hvidt Aftræk. Af Salpetersyre bliver Antimon Ih I Itet, Svovlsyre angribes det først i ^Antimonmetallet benyttes til forskjollige i^lallegeringer, til Fremstilling af rent Phar °vlantimon og til Tilberedning af flere farmaceutiske Præparater. Det gjør i Al- Mindelighed Tin- og Blylegeringer haardere, L h Hjort h: Varelexikou. mere glinsende og efter Indholdet af Anti- mon mere eller mindre let smeltelige og sprøde. Technisk vigtig er dets Anvendelse sammen med Bly til Bogtrykkertyper (s. d.), med Tin til Britanniametal og med Kobber og Zink til Tapleier og andre haarde Ma- skindole. Meget fint Antimonpulver kommer i Handelen som Jernsort, der fremstilles ved Reduction af en Antimonopløsning med Zink, og benyttes til at give forskjellige Gjen- stande, t. Ex. Gipsstatuer, Udseende af Jern eller Staal. Af Antimonets Forbindelser med Ilt maa navnlig mærkes Antimonilte og An- timonsyre. Antimonilte eller Antimonsyrling (Oxydum stibieum, Stibium oxydatum album) forekommer naturlig enten i rhombiske Kry- staller som Valentinit, eller i octaëedriske Krystaller som Senormantit i Afrika i Pro- vinsen Constantine og paa Borneo. Det er- holdes kunstigt ved en Røstning i Luften, hvorved det omdannes til Antinvonblomster (Flores antimonii), ved Smeltning med Sal- peter eller ved Udvaskning af Algarothpulver (s. Spydglanssmør) med en varm Sodaopløs- ning. Det bruges næsten kun til Fremstil- ling af pharmaceutiske Præparater, saasom Brækvinsten etc., til hvilken Anvendelse det i Handelen forekommende Metal maa renses omhyggelig og navnlig befries for Arsenik. — Meget • Antimon kommer fra Ungarn (4—5,000 Centn, aarlig) og de østerrigske Stater overhovedet, ligesom ogsaa fra Eng- land. Det meste levero dog Frankrig og Algier (c. 10,000 Ctr. aarlig) ; i Aaret 1858 udgjorde Productionen fra de franske Anti- monminer 6,729 Centner til en Værdi af c. 145,000 Francs. Det erholdes ogsaa fra Rhin- provinserne (Linz), Harzen og flere Steder i Tyskland. I Aaret 1863 indførte England 1,948 Tons Antimonerts, 1,171 Cwts. raat Spydglans og 295 Cwts. Antimonmetal, Alt til en Værdi af c. 23,500 £. Si»y<iglanssm»r eller vandholdigt An- timonforchlor, Cnlorspydglans (Solutio Chlo- reti stibici, Butyrum Antimonii, Liquor Stibii muriatici) tilberedes ved Opløsning af det graa Antimonilte i Saltsyre og Af- dampning til Vægtfylde 1,45. — Det vandfri Antimonforchlor tilberedes enten ved De- stillation af en Blanding af Spydglans og Kviksølvsublimat, eller al Spydglans og smel- tet Kogsalt med Svovlsyre, og er en smør- agtig, let smeltelig Masse, der i Varme er flydende som Olie og i Kulde antager et straalet, krystallinsk Udseende og i Luften udstøder tykke hvide Dampe; det smelter ved 1000 C. og koger ved 1800 C. Blandet med Vand giver Spydglanssmør et voluinineust hvidt Bundfald, Algarothpulver (Pulvis Al- garothi eller Mercurius Vitce), som er et heftigt Brækmiddel og benyttes til Frem- stilling af Brækvinsten. — Antimonsmør be- nyttes som et Ætsmiddel og til Fremstilling af pharmaceutiske Præparater, ligesom ogsaa i fortyndet Tilstand og blandet med Olie til Brunering af Jernvarer, t. Ex. Bøsseløb, til Beitsning af Sølv, til Forfærdigelse af An- timoncinnober og Lakfarve, til at beitse Glanslæder etc. 49 ' K I..,; - SI # li "4 ifli ;*:«§ %\f 'i m-4